35 forkølede småbørn trykket sammen i den ene ende af en stor kold aula. 25 af dem med mørkt hår, og en stor del uden mor eller far i hånden. Sådan så første skoledag ud på Bellahøj Skole i 2006. Helt anderledes var det i sommer. Her måtte bordtennisbordene slås sammen i den funklende nye aula for at give plads til over 100 glade unger med forældre og bedsteforældre, flag og balloner. Og til næste år må den københavnske skole oprette fire spor. Opskriften på succesen hedder idræt.

»Skolen var helt dernede, hvor man talte om overlevelse. Men en gruppe ildsjæle fik os udpeget som idrætsprofilskole og gik ud til alle børnehaver og sagde: 'Vi vil noget særligt - vil I være med?'. Alene det at italesætte det næsten tredoblede ansøgerne«, fortæller Morten Østergaard.

Han blev ansat som afdelingsleder for skolens særlige idrætsprojekt, lige da skolen var blevet udpeget i sommeren 2006.

Bellahøj Skole var kommet ind i en negativ spiral. Ændringer i skoledistriktet og et stigende fravalg blandt de resursestærke danske forældre gjorde, at skolen pludselig var oppe over 50 procent tosprogede. Og med kun 420 mod tidligere næsten 800 så det ikke godt ud.

»Uanset at lærerne var super dygtige og engagerede, er det umuligt ikke at blive påvirket af det, når eleverne forsvinder«.

Men skolelederens besøg i børnehaver og den positive omtale af skolen har trukket nærområdets børn tilbage, så nu afspejler skolen igen distriktet med cirka 25 procent tosprogede i indskolingen.

Idrætsprofilen har to sider. Hele skolen har fået et idrætsløft i form af tre ekstra idrætstimer til alle børn, 30 timers efteruddannelseskursus til lærerne, ombygning af udendørsarealer, aula og motionsrum, foredrag om sund kost og en række sundhedsfremmende projekter. Derudover har man startet en særlig eliteidrætslinje for 7.-9.klasse, hvor elever fra hele København kan søge ind og dyrke deres sport på højt niveau, samtidig med at de passer skolen.

»Hele pointen er, at der skal være plads til begge dele. Ved at lave et attraktivt skoleprojekt flytter vi de stærke børn i stedet for, som man gør mange steder, at flytte de svage børn«, fortæller Morten Østergaard, som selv er læreruddannet og håndboldtræner.

De fysiske ændringer på skolen er tydelige, allerede når man ankommer, hvor vejen op til hoveddøren er malet som en 100-meter-bane med fotostater af løbere på murene. Og overalt på skolen er profilen klar.

»Tidligere var aulaen et sted, man helst ikke kom, fordi der var en masse regler og forbud. Nu er der altid elever, for de kan spille bordtennis, wii, airhockey eller teater på scenen. Og så har vi lydisoleret, så det ikke forstyrrer«.

På samme måde gav det ikke mening, at man ikke må løbe på gangene på en idrætsskole. I stedet har man tegnet meterstreger på gulvet, så ungerne lærer noget af at løbe på den.

Udenfor er det, der før bare var en græsplæne, forvandlet til et professionelt atletikanlæg med en labyrint, små bakker og et telt.

»Vi har åbnet det for lokalområdet, så vi har 1.800 mennesker, der bruger faciliteterne om aftenen, oven i de 600 børn om dagen. Tidligere var der store problemer med smadrede ruder og hærværk, men i år kunne pedellen for første gang melde 'ingen hærværk'. Alle passer bare bedre på tingene, når de er lækre«.

Eleverne på idrætslinjen har søgt fra hele København, og for Morten Østergaard er det vigtigt, at det netop er et tilvalg. Eleverne skal dyrke enten fodbold, håndbold, basketball, badminton eller atletik på højt niveau. Ansøgningen består af en udtalelse fra træneren, en udtalelse fra klasselæreren og en personlig motivering fra eleven selv. Sidste år kom der 130 ansøgere, og der er plads til 28 i klassen. Ifølge Morten Østergaard er det et kæmpe puslespil at få til at gå op. Han og klasselæreren læser alle ansøgninger, og de ti trænere, der er ansat til at tage sig af elevernes træning, læser ansøgningerne til deres sportsgren. Der skal tages hensyn til sammensætningen af piger og drenge, fordelingen inden for idrætsgrenene og børnenes evne til at skifte skole.

»Jeg kan ikke sige, hvilket niveau de skal ligge på sportsligt, for der er så mange faktorer, der spiller ind. Desuden er vi først og fremmest en skole, så det faglige spiller en stor rolle«.

Morten Østergaard lægger ikke skjul på, at han selvfølgelig vælger børn, som også går op i deres skole.

»Det generelle billede er, at det er resursestærke børn. Det er svært at forsvare, at Benjamin skal gå på idrætslinje, hvis han ikke kan læse og skrive, for det er uendeligt få mennesker, der kommer til at leve af deres sport. De skal også kunne holde til at skifte skole og indgå i nye relationer. Men motivationen er det vigtigste. Jeg tager ikke den bedste fodboldspiller, hvis han ikke er motiveret for at gå i skole«.

Han understreger dog, at han også får ansøgninger fra børn, der ikke har resursestærke forældre, og han har i flere tilfælde hjulpet med ansøgningerne fra dem, der ikke har et så stærkt bagland. Tolv procent af eleverne på idrætslinjen er tosprogede.

50 elever bliver kaldt til samtale, og derudfra bliver de udvalgte 28 fundet.

»Der er masser af projekter i København for de svage elever. Nogle gange er det også i orden at gøre noget for dem, der kan noget særligt. Specielt når det foregår i så lille målestok. For mig er det netop, hvad rummelighed handler om. Og jeg er helt sikker på, at vores idrætsklasser med al deres energi og entusiasme giver noget ekstra til resten af skolen også«.

Morten Østergaard er ikke i tvivl om, at skolens udvikling har været en succes, og han ser ingen problemer i, at Bellahøj har fået ekstra penge.

»Det er jo ikke bare penge, der går til os. Vi skaber hele tiden evidens for det, vi gør, og giver det videre til andre skoler. Vi laver materialer og efteruddannelseskurser, og vi har haft 130 delegationer. Vi er et-to år foran alle andre på det her område, så vi har også haft besøg af den britiske og den japanske undervisningsminister«. |

Alle elever på Bellahøj Skole har fem idrætstimer om ugen. Der er desuden en særlig idrætslinje fra 7.-9. klasse, hvor eleverne har ansøgt om optagelse. De bliver valgt ud fra udtalelser fra deres trænere, lærere og egen motivation.

Skolen har fået penge til start af projektet og får fortsat et ekstra tilskud til driften, selv om profilskoleperioden på tre år er udløbet.

Skolen har iværksat en række idrætsprojekter, udviklet undervisningsmaterialer til andre skoler og tilbyder snart efteruddannelseskurser til københavnske lærere. En forsker følger skolens udvikling. Midtvejsrapporten vidner om succes. Slutrapporten kommer i juli.