Forskning

Børnene er pressede, det er de to professorer Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer enige om. Men de er uenige om hvorfor, og hvad der skal gøres.
Børnene er pressede, det er de to professorer Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer enige om. Men de er uenige om hvorfor, og hvad der skal gøres.

Forskerne strides om resiliens: Er det bare symptom­­behandling?

Danmark er kommet sent i gang med at forske i resiliens og robusthed. Forskerne er uenige om, hvor stor en rolle gener og forældres opdragelse spiller. Men de er enige om, at danske børn er mere pressede end tidligere.

Publiceret

I England har professor Ilona Boniwell udviklet programmet Spark Resilience, som har vist gode resultater for børnene.
I England har professor Ilona Boniwell udviklet programmet Spark Resilience, som har vist gode resultater for børnene.

Resiliensforskning i fire bølger

Første bølge: Usårlighed

Resiliensforskningen begyndte ret tilfældigt i 1960'erne og1970'erne med studier af børn med skizofreni. Man opdagede, atnogle børn havde en psykisk bedre tilstand end forventet i forholdtil deres problematiske opvækst. Hvor man tidligere havde set denslags børn som atypiske tilfælde, begyndte man nu at undersøge,hvad der lå bag. I samme periode begyndte der at komme resultaterfra det såkaldte Hawaii-studie, som fra 1954 fulgte en helfødselsårgang med opfølgende besøg gennem flere årtier. Man fandtforskellige faktorer, der påvirkede børnenes udvikling, men der vargenerelt en opfattelse af de børn, der klarede sig på trods, som»usårlige«.

Anden bølge: Sårbarhedsfaktorer

I 1980'erne eksploderede den internationale resiliensforskning,og man skærpede metoderne til at finde beskyttende faktorer ogsårbarhedsfaktorer. Man begyndte også at undersøge, identificere ogforstå de mange processer, der lå under »paraplybegrebet«resiliens. Man kunne se, at resiliens handlede om langt mere end enusårlig personlighed, og man begyndte forsigtigt at se påtilknytning og familie som beskyttende faktorer.

Tredje bølge: Interventioner

Her bliver forskning i beskyttende og sårbarhedsskabendefaktorer udbygget, og man begyndte at se på, om man kunne forebyggeog styrke børnenes resiliens ved »interventioner«. For eksempel vedat identificere potentielle resurser i de problematiskeopvækstmiljøer som en nær bedstemor uden psykiske problemer elleren lærer.

Fjerde bølge: Miljø og stress

Siden årtusindeskiftet er der kommet endnu mere fokus påbegrebsafklaringer, fordi forskerne fortsat er uenige om resiliens,risici og beskyttende faktorer. Der er kommet mere interesse ineurobiologi og -psykologi, og man er begyndt at se på sammenhængenmellem miljøbelastninger, stresshormoner og hjernen, samt hvilkenbetydning erfaringer har for hjernens udvikling.

Kilde: »Resiliens, forskning, begreber, modeller« af DionSommer i »Psyke & Logos« 2011

Læs mere om resiliens

Fagtidsskriftet »Psyke & Logos« har udgivet to temanumre omresiliens: Nummer 2 i 2011 og nummer 2 i 2015. Her findes blandt andetartikler af Dion Sommer og Peter Berliner.

Per Schultz Jørgensens: »Robuste børn« fra2017.

Rasmus Willig: »Afvæbnet kritik« fra 2017.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han taler ikke om curlingforældre, men det har været en stor del af debatten om børns manglende robusthed. Han mener heller ikke, at børn skal hærdes. Det handler om at børn skal indgå i et fællesskab med normer - som de har indflydelse på og bidrager til. Sådan er det i familien, i daginstitutionen og i skolen. Børn kan sagtens bidrage på deres niveau, og det vil de også gerne, hvis man starter, når de er små, og lader opgaverne vokse med alderen, mener han.

Udvikling af karakter

Skolen kan i den grad også bidrage til at give den fornødne robusthed. Her handler det om, at skolen har en overordnet paraply med en grundfortælling, der ikke bare handler om at være dygtig, men også indeholder moralske og etiske værdier. Det sker i flere og flere kommuner, for eksempel Odense, hvor de med den faglige strategi 2017-21 sætter karakterdannelse i centrum. Den enkelte klasse kan for eksempel skabe en klassens grundlov, der er deres fælles sociale normer.

Og så skal man udfolde pædagogikken, så det ikke kun handler om præstationer og resultater, men om processen. Per Schultz Jørgensen henviser til et citat fra filosoffen K.E. Løgstrup: »Mens vi bakser med opgaven, udvikles den karakter, der betinger løsningen af den«.

»Helt frem til 1974 var 'karakterdannelse' en del af skolens formålsparagraf. Det blev erstattet af 'demokratiske borgere' netop i 70'erne, hvor der virkelig begyndte at blive behov for at hjælpe familierne med opdragelsen. I dag er 'livsduelighed' kommet ind, men uden en definition, så ingen ved, hvad det egentlig betyder. Og midt i tvivlen og forvirringen breder 'læringen' sig, for det er meget nemmere at definere og måle. Lige nu er der tale om alt for meget formålsløs læring«, siger Per Schultz Jørgensen.

Det virkelige problem

Fokusset på robusthed og curlingforældre har dog også affødt et modsvar. Sociologen Rasmus Willig har udgivet en række bøger, hvor han analyserer robusthedstankegangen og peger på, at problemet ikke ligger hos ansatte og børn, men i konkurrencestaten, der gør alle til individualister, der konkurrerer mod hinanden. Han viser, hvordan samfundet giver ansvaret til den enkelte, så når medarbejdere går ned med stress og depressioner, er det, fordi de ikke er robuste nok. Rasmus Willig og en række andre forskere inden for forskellige felter har peget på, at det er misbrug af resiliensbegrebet, når man på den måde sætter robusthed ind som et krav til børn, ansatte eller ofre for krig, klimaforandringer eller andet.

Powered by Labrador CMS