Forskning

De danske forskere har blandt andet ladet sig inspirere af det amerikanske Penn Resiliency Program, som har vist gode resultater med at forebygge depressioner hos børn.

Forskningsprojekt vil styrke elevers evne til at klare modgang

Danske forskere undersøger, om målrettet arbejde med resiliens i skolen kan fremme elevernes mentale sundhed og dermed forebygge stress og angst.

Publiceret

Robusthed eller resiliens

Når de danske forskere på Upright-projektet bruger ordet»robusthed«, er det i betydningen af det engelske ord »resilience«.For hvor robusthed på dansk ofte opfattes som ufleksibelt, rigidt,hensynsløst, uden omsorg, usårligt og det at kunne tåle og udholdealt - uden at bukke under - så er resiliens det stik modsatte.Nemlig noget fleksibelt, smidigt og elastisk.

Resiliens er ved hjælp af mental fleksibilitet evnen til atimødegå forandringer, ændre tankemønstre og indstillinger uden atmiste sig selv. Det at blive i stand til at tackle og komme overensmed de udfordringer og bump, man møder på sin vej.

DE FIRE FOKUSOMRÅDER

I arbejdet med at understøtte robusthed og trivsel, skabe mentalsundhed og forebygge psykiske lidelser hos unge har Upright fokuspå: Mindfulness, Coping, Mestring, Socialemotionellekompetencer

TIDSPLANEN

Upright kører fra 1. januar 2018 til 31. december 2021.

I 2018 er fokus selve skabelsen af projektet i tæt samarbejdemed elever, forældre og lærere samt uddannelse af lærere på 7.-8.årgang.

I 2019 undervises eleverne på 7.-8. årgang, og lærerne på næsteskoleårs 6.-7. årgang uddannes. I 2020 undervises eleverne på 6.-7.årgang. Der gennemføres løbende spørgeskemaundersøgelser hos bådeinterventionsskolerne og kontrolskolerne. Derudover gennemføresinterview og deltagerobservationer. I 2021 analyserer og bearbejderforskerne resultaterne, og forskningsresultaterne formidles tilinspiration for blandt andre politikere.

TIL FRI AFBENYTTELSE 

Når Upright-projektet er helt afsluttet i december 2021, vilmaterialer og manual med øvelser, historier og dilemmaer væregratis tilgængeligt for alle interesserede.

Mød forskerne

Folkeskolen Forskning har sat postdoc, ph.d. ogcand.pæd.psych. Mette Marie Ledertoug og specialkonsulent ogcand.scient.soc. Nina Tange stævne til et interview om deresaktuelle forskningsprojekt Upright. Derudover er seniorforsker påprojektet Hans Henrik Knoop interviewet. Mere om projektet påwww.uprightproject.eu.

Vi har inden spurgt lærerne på folkeskolen.dk's Facebook-side,hvordan de oplever brugen af begreberne resiliens og robusthed, ogforholdt forskerne til lærernes svar, som blandt andet har vist enskepsis over for, at man vil ændre på eleverne i stedet for atændre på de faktorer i skole og samfund, der presser eleverne.

En af lærerne siger for eksempel:

»Jeg går meget ind for, at børn skal have modvindskompetence,men alt i mig stritter, når jeg hører, at eleverne skal værerobuste og resiliente for at kunne klare at gå i skole. For mig erdet et tegn på, at der er noget alvorligt galt med den måde, vi harskruet vores skole sammen på, hvis ikke eleverne kan tåle at væreder, eller hvis det kræver en særlig robusthed at være der«.

En anden svarer:

»Jeg bruger begge begreber i min beskrivelse af børnene i min 1.klasse. Jeg oplever, at det er vigtigt at starte bevidsthedenomkring begreberne hos forældrene - ellers er det en ulige kamp atarbejde mod at gøre børnene mere resiliente og robuste iskolehverdagen«.

14 færdigheder, ­Upright træner hoseleverne

Kognitiv adfærdsændring, Konfliktløsning, Assertivekommunikations-strategier, Mental sundhed, Selvtillid, Growthmindset, Følelsesmæssig robusthed, Social robusthed, Lederskab,Selvindsigt, Selvstyring, Social bevidsthed, Relationskompetencer,Ansvarlig beslutningstagning

Det amerikanske Penn Resiliency Program har fået gode resultater af at undervise lærere og elever i resiliens, ligesom man nu gør i projekt Upright.
"Det handler om at lære børnene at turde fejle – også i det offentlige rum – og vide, at det er en del af en læringsproces. Det, vi i projektet kalder growth mindset, hvor man er optaget af egen læring – i stedet for hvordan man fremstår over for de andre", forklarer Mette Marie Ledertoug, postdoc og ph.d. på Danmarks 
Institut for Pædagogik og 
Uddannelse.
"Upright handler om at lære en fleksibel måde at navigere på i modgang, som handler om at kende sig selv, om at kunne sige fra", fortæller Nina Tange, specialkonsulent på 
Danmarks Institut for 
Pædagogik ­og Uddannelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kan man hjælpe børn og unge til at blive mindre sårbare ved at arbejde målrettet i skolen med at gøre dem mere robuste? Og derved øge trivslen og den mentale sundhed? Det skal det fireårige europæiske forskningsprojekt Upright undersøge.

Et projekt, hvor lærerne først uddannes i at arbejde med robusthed, og siden undervises eleverne og de forældre, der ønsker det. Vel at mærke ikke i betydningen hensynsløs, ufleksibel eller usårlig, men i stedet som i det engelske ord »resilience« - det stik modsatte. Noget fleksibelt og smidigt.

Her handler det nemlig om at lære både elever, forældre og lærere, hvordan man navigerer i livet.

Forsker: Resiliens fremmer trivsel

»Upright handler om at lære en fleksibel måde at navigere på i modgang, som handler om at kende sig selv, om at kunne sige fra. Vi arbejder med at lære eleverne, at de ikke behøver at være perfekte hele tiden. Så når 12-talspigen ikke får 12, men 7, så finder hun via fleksibel tænkning sin vej igennem - i stedet for at gå ned med flaget«, fortæller Nina Tange, specialkonsulent på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, den ene af forskerne på den danske del af projektet.

»Fokus i Upright er en proaktiv undervisning, som er god for alle børn, fordi alle oplever udfordringer eller kriser i større eller mindre grad, som de har gavn af at lære at håndtere bedst muligt. Det handler om at lære, hvordan man kan være mere robust - eller kan navigere mere fleksibelt - og hvordan man kan øve sig i det«, forklarer Mette Marie Ledertoug, postdoc og ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og den anden forsker på den danske del af projektet.

Et fælles sprog

I projektet undervises eleverne i fire hovedkategorier: mindfulness, coping, mestring og socialemotionelle kompetencer. Mindfulness er drysset lidt ud over det hele som noget, lærerne kan bruge både i starten og slutningen af en lektion.

De øvrige tre indeholder i alt 14 færdigheder, som børnene skal trænes i - blandt andet kognitiv adfærdsændring, konfliktløsning, følelsesmæssig robusthed og social robusthed.

Lærerne får først 18 timers undervisning af de to forskere, efterfølgende underviser lærerne så børnene i 24 lektioner i Upright.

Undervisningen foregår via en mangfoldighed af øvelser, dilemmaer og historier, som fortæller om forskellige cases, hvor eleverne blandt andet skal forholde sig til, hvordan man kommer videre, og hvad man kan gøre, når man sidder i en fælde og ikke føler, man slår til. Mange forskellige typer af opgaver, som er tilgængelige via en omfattende manual og en onlineplatform. Samtidig tilbyder Upright små videoer til hvert emne og audioer med mindfuldnessøvelser, som lærerne kan bruge direkte i klassen, og familierne kan bruge derhjemme.

Professor: Derfor bør skolen arbejde med robusthed

Fokus i opgaverne er såvel den individuelle som den kollektive robusthed.

»En af øvelserne hedder 'Plan B' og handler om, at du skal aflevere en opgave, men din computer går ned. Så hvad gør du? Hvordan håndterer du det stresselement - den krise? Først sidder eleverne hver for sig og tænker. Bagefter går de rundt til hinanden og spørger, hvad de andre vil gøre. En øvelse, der giver på den individuelle konto, men samtidig på det kollektive. Fordi vi får skabt et fælles sprog om en plan B. Næste gang der opstår en krisesituation, hvad er så din eller vores plan B?« forklarer Nina Tange.

Du er ikke alene

At netop skoler er en god arena til at opbygge robusthed og mental sundhed hos børn, ser de to forskere flere grunde til. Dels står det i lovgrundlaget, at skolerne skal arbejde med elevernes personlige og

alsidige udvikling, og her ser de resiliens/robusthed som en elementær del.

»Dels er skolen en helt central, social arena, hvor børnene er sammen i rigtig mange timer, så skolen er et oplagt sted, hvor der er en unik mulighed for at arbejde sammen om at understøtte både individuel og social robusthed«, fortæller Nina Tange.

Da opbygning af robusthed er et fælles anliggende og et fælles ansvar, giver det også god mening at arbejde med det i netop skoleregi.

»Upright-projektet er et forebyggelsesprojekt, som handler om at give børn og unge nogle redskaber til at tackle og forebygge de knubs, udfordringer og nederlag, livet giver. Ved at arbejde med robusthed i skolen kan vi tale sammen om, hvordan vi kommer igennem kriser og udfordringer, i stedet for at ungerne sidder hver for sig og føler sig skidt tilpas. Ved at snakke om det åbent i klassen finder børnene ud af, at de ikke er alene med deres bekymringer og angst«, uddyber Mette Marie Ledertoug.

I dag er mange børn angste for at blive til grin over for de andre. Bange for at række hånden op i klassen, bange for ikke at performe og præstere godt nok. Alt sammen grunde til også at arbejde med robusthed i skolen.

»Sådanne ængsteligheder hos børn og unge gør det også vigtigt at bruge skolen. Fordi det jo er væsentligt at få talt om og få fundet ud af, hvordan de unge bedre kan håndtere ængstelighederne. Så de igen tør række hånden op - også når de ikke er sikre på, om svaret er rigtigt«, siger Nina Tange.

»Det handler om at lære børnene at turde fejle - også i det offentlige rum - og vide, at det er en del af en læringsproces. Det, vi i projektet kalder growth mindset, hvor man er optaget af egen læring - i stedet for hvordan man fremstår over for de andre«, forklarer Mette Marie Ledertoug.

Håber, at det kan modvirke stress

Projektets danske forskere har store forventninger til effekten af at arbejde med robusthed blandt de 12-14-årige elever, deres lærere og forældre.

»Vi tror i den grad på, at skolernes arbejde med robusthed kan være en hjælp til nogle af de udfordringer, som børn og unge står med i dag med angst, stress og depression«, siger Mette Marie Ledertoug.

»Troen på, at arbejdet med robusthed kan gøre børn og unge bedre i stand til at navigere i en verden fuld af pres, udfordringer og kriser - uden at miste sig selv og uden at gå ned med stress - er hele grunden til, at Upright er sat i søen«, pointerer Nina Tange.

I formålsbeskrivelsen for forskningsprojektet står da også, at projektet ved at understøtte robusthed og trivsel kan fremme mental sundhed og forebygge psykiske lidelser hos teenagere.

Men da projektet endnu kun nærmer sig slutningen af sit første år, kan de ikke sige med autoritet i stemmen, hvor effektfuldt det rent faktisk er i Danmark.

»Det kan vi først sige med udgangen af 2021, når Upright er helt færdigt«, pointerer de.

International forskning viser resultater

Når de alligevel er forventningsfulde, handler det dels om, at de amerikanske forskere Ann S. Masten, Margaret O'Dougherty Wright og Angela J. Narayan har fundet ud af, at det er muligt at booste robusthed, at robusthed kan styrkes hele livet igennem - og ikke kun i de tidlige barndomsår - og at robusthed opbygges i et samspil mellem individet og dets omgivelser.

Dels om at der er lavet en række projekter rundtom i verden, hvor der er arbejdet med robusthed eller resiliens.

»Der er mange interessante projekter rundtom i verden, som har vist, at man kan lykkes med at fremme resiliens eller robusthed hos børn og unge - blandt andet Toni Noble og Helen McGraths arbejde i Australien med BounceBack! og Ilona Boniwells arbejde med Spark Resilience Program«, fortæller Mette Marie Ledertoug.

Det amerikanske Penn Resiliency Program (PRP) med Martin E.P. Seligman i spidsen fremhæver de som et af de vigtigste i forhold til Upright, fordi PRP har det samme fokus med først uddannelse af lærerne, siden undervisning i robusthed for elever.

»PRP viser, at man ved at arbejde med robusthed i skolerne kan gøre børn og unge bedre til at tackle de udfordringer, der er i et teenageliv«, fortæller Nina Tange.

Penn Resiliency Program viser positive resultater i forhold til både at øge trivslen, at reducere følelsen af håbløshed og at reducere og forebygge angst, depression og adfærdsvanskeligheder.

»Rigtig meget resiliensforskning er udført med eksempelvis udsatte grønlandske børn eller børn af alkoholikere, men Penn Resiliency Program har mere det samme fokus som os, hvor det handler om at arbejde med øget robusthed og trivsel blandt alle børn«, fortæller Mette Marie Ledertoug.

Håbet er, at man i Danmark vil kunne se de samme effekter. Både omkring øget robusthed, øget trivsel, øget menta

l sundhed og færre tilfælde af stress, angst og depressioner, som er de tre områder, projektet især måler effekten på.

Skabt i samarbejde

Upright er et EU-interventionsforskningsprojekt på skoler i fem europæiske lande: Danmark, Spanien, Italien, Island og Polen. Norge følger projektet, men gennemfører ikke programmet på egne skoler. I Danmark deltager Lynge Skole, Langeskov Skole og Langebjergskolen i henholdsvis Allerød, Kerteminde og Fredensborg Kommuner.

Upright er et akronym for Universal Preventive Resilience Intervention Globally implemented in schools to improve and promote mental Health for Teenagers.

Selvom Upright er et fælles europæisk program, er der alligevel mulighed for regionale forskelle. Så hvor de spanske lærere har haft et stort ønske om at få nærmest en færdig opskrift på, hvad de helt præcis skulle lave og hvor længe i Upright-lektionerne, så har de danske lærere langt større autonomi i arbejdet.

Hele projektet er udført som en samskabelse med lærere, skoleledelser, elever og forældre i de fem lande, og netop i den proces havde de danske forældre et stærkt ønske om, at Upright skulle fokusere på både individuel og social robusthed.

»Ud fra de danske forældres ønske er social robusthed blevet et større fokus i projektet«, fortæller Mette Marie Ledertoug.

Nina Tange, specialkonsulent på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, var i 2010 med til at etablere masteren i positiv psykologi på DPU, hvor resiliens fylder stadig mere. Hun var uddannelseskoordinator på netop masteruddannelsen i positiv psykologi fra 2011 til 2017.

Som cand.scient.soc. i organisationspsykologi har hun deltaget i flere forskningsprojekter omkring »Møder med mening«, hvor styrkelse af resiliens også indgår.

Tillige har hun arbejdet en del med robusthed hos voksne - blandt andet i regi af Lederne.

-----

Mette Marie Ledertoug, postdoc og ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har med sine 20 år som skolepsykolog arbejdet med resiliens i anvendelse i mange år. Hun tog en master i positiv psykologi i 2011, har skrevet ph.d. om »styrkebaseret læring«, som også understøtter resiliens. Hun er forfatter eller medforfatter til flere bøger om styrkebaseret læring, robusthed og om at gå til kamp mod kedsomhed i skolen.

I 2018 har hun afsluttet første del af forskningsprojektet Empowerment4you. Et projekt sammen med Børnehjælpsdagen om, hvordan man skaber resiliens hos tidligere og nuværende anbragte unge.