To års hårdt arbejde har det taget at få madordningen på Tuse Skole op at stå, og så lukker den måske allerede 1. maj. Ideen kom fra ernærings- og husholdningsøkonom Birgitte Kristensen, der er mor til en dreng i 9. klasse, og Lotte Schnedler-Meyer var straks med på ideen. Hun er sygeplejerske, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen og mor til tre børn.

'Man taler om de mange intelligenser i dag. Jeg tror på madintelligensen. Hele begrundelsen for at starte denne madordning har været, at vi tror på, at et mere stabilt blodsukker hos børnene gør det lettere for dem at lære og koncentrere sig. Måske kunne det endda begrænse specialundervisningen', siger de to forældre.

'Det handler om velvære og selvværd. Om at slappe af, nyde og få energi. Et måltid er mere end mad, men holdningen til kost er desværre kraftigt for nedadgående i vores kultur', mener Lotte Schnedler-Meyer.

'Vi bor i et stille og stærkt område, men alligevel er her urolige elever. Lederen for skolefritidsordningen har fortalt, at de har prøvet at give de urolige børn noget mad, og de oplevede, at det hjalp. Jeg tror virkelig, man kunne komme langt med ordentlig mad, og jeg tror, at dette område vil udvikle sig de næste ti år'.

God ide - men ingen resurser

'Alle i kommunen synes, det er en god ide, så længe det ikke koster dem noget, og vi laver arbejdet. Nu prøver vi at finde en løsning, så madordningen kan fortsætte, men på længere sigt kræver det et centralt køkken. Og vi kan ikke love dem en stor fortjeneste, for vi ønsker jo ikke, at børn og forældre skal betale mere', siger Birgitte Kristensen.

Begge vil arbejde for, at ordningen kan fortsætte, men så slutter de. De er trætte. Lotte Schnedler-Meyer siger dog, at hvis madordningen fortsætter, kan hun nok overtales til at arbejde videre i skolebestyrelsen.

'Vi begyndte med at søge penge i Børnekostpuljen, men den nedlagde politikerne på Christiansborg med vedtagelsen af finansloven sidste år. Derefter gik vi i stå i et halvt års tid, men så besluttede vi, at det ikke skulle stoppe os, og vi gik i gang med at finde et køkken', siger Lotte Schnedler-Meyer.

Men det var nærmest umuligt. De største vanskeligheder har været at finde køkken og køkkenleder samt at leve op til myndighedernes hygiejneregler for skolemad.

Det hjalp meget, at de fandt køkkenleder Lene Buchwald, fordi hun og hendes køkken var godkendt i forvejen. Alligevel var der meget nyt, der skulle etableres.

Køkkenlederen ville gerne have ankommet til skolen med en gryde spaghetti og en gryde kødsovs, så eleverne kunne dufte maden og se den blive øst op. Men sådan må man ikke opbevare og transportere mad.

'Hygiejnen var den største barriere. Køkkenlederen må ikke bruge samme håndvask som eleverne, men så fandt vi en lille håndvask i rengøringsdepotet, hvor ingen andre har adgang', fortæller Lotte Schnedler-Meyer.

hlauritsen@dlf.org

Madordning er ikke på budgettet

Holbæk Kommune er i gang med at finde et køkken, så madordningen på Tuse Skole kan fortsætte. Måske kan der blive tale om et plejehjemskøkken, fortæller skoledirektør Carsten Johansen.

Madordningen er blevet gjort til et pilotprojekt i kommunen, men den har skullet hvile i sig selv økonomisk.

Carsten Johansen bekræfter, at Holbæk Kommune har en vision om skolemad til alle i år 2006, men kommunen har lige trukket sig ud af et økologisk madprojekt for daginstitutionerne på grund af økonomien. Kommunen har i den forbindelse afskediget projektlederen.

'Der er 3.500 børn i folkeskolen her, så en madordning er ikke noget, man lige etablerer. Der er meget logistik i det, så dér vil jeg gerne se den politiske vilje, når det også koster penge. Der er jo ikke mange penge i en madordning, når forældrene selv skal kunne betale. Skolemad er højt profileret på kommunens visionsliste, men jeg kan i hvert fald sige, at der ikke er sat penge af til skolemad på budgettet for hverken i år eller næste år', siger han.