Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang

For en måned siden stod det klart, at der fortsat – fire år efter folkeskolereformen – ikke er nogen fremgang at spore i de nationale test. Nu er også trivselsmålingerne klar, og her er stort set ingen udsving igennem de fire år, man har målt på elevernes trivsel.

Publiceret

MÅLTAL FOR FOLKESKOLEREFORMEN

  • Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematikskal stige år for år.
    Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, dekan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse ogregne i de nationale test.
  • Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationaletest for læsning og matematik skal reduceres år for år.
    Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forholdtil faglige resultater.
  • Mål 3: Elevernes trivsel skal øges.
    Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andetgennem respekt for professionel viden og praksis.
Kilde: Uvm.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel- er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.

Men gennemsnitligt er trivselsscorene stort set uændret over de fire år, målingen har fundet sted, oplyser Undervisningsministeriet i et notat. Eleverne har fortsat den højeste trivsel på indikatoren 'Social trivsel' og den laveste trivsel på indikatoren 'Støtte og inspiration'.

Men når man kigger på tværs af kommuner, er der stor spredning. Andelen af elever, der har de allerhøjeste trivselsscore varierer fra kommune til kommune fra 18 procent til 44 procent, mens landstallet er 31 procent. 

Højest trivselsscore er defineret som en score over 4,0 på en skala fra 1 til 5. Figuren viser kommunen med hhv. største (cirklen) og mindste (firkanten) andel samt andelen på landsplan (trekanten).
Kilde: Undervisningsministeriet - Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS