Køss din skolemad

Københavns skolemadsordning Køss er udbredt til over 80 procent af kommunens skoler og er blevet en stor succes. På Heibergskolen sælger skoleboden for op til 2.000 kroner om dagen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den over 100 år gamle, palælignende bygning i tre etager har tidligere huset en kostskole for drenge af enlige mødre og blev omdannet til folkeskolen Heibergskolen i 2001. Souschef Anne Marie Stahl er klar med varm te på lærerværelset. Hun er optaget af kostens betydning for sundheden og var primus motor ved oprettelse af skoleboden tilbage i 2002, hvor Heibergskolen, som en af de første skoler i hovedstaden, tilsluttede sig Københavns Sunde Skolemad - også kaldet Køss.

Anne Marie Stahl ser Køss som et velfungerende koncept. Maden bliver kørt ud til skolen om morgenen og sat i køleskab. I fjerde lektion møder det ansvarlige hold elever og skolebodslæreren op og gør klar til at åbne butikken. Når det hele er overstået, sætter de på plads og gør kassen op. Usolgte varer bliver enten solgt dagen efter eller - hvis holdbarheden er udløbet - placeret i en kasse i returkøleskabet, som tømmes to gange om ugen. Priserne ligger på otte kroner for en skål suppe, 13 kroner for en gang pastasalat, 15 for en sandwich og op til en 20'er for en varm ret. Derudover bliver der solgt sunde snacks til nogle få kroner.

Den politiske beslutning om Køss blev truffet på det grundlag, at ordningen skulle være selvfinansierende i 2008. Men sådan bliver det ikke, fortæller projektleder for Køss, Lina Maria Johnson. Hun tager en tår af den varme te og uddyber:

»Udgifterne til transport og emballage er steget mere, end vi havde forudset. Vi sælger heller ikke så meget som forventet - fordi eleverne køber mindre, end vi troede, de ville, og fordi skoleboderne har færre åbningsdage, end vi har kalkuleret med«.

Lina Maria Johnson har dog langtfra mistet modet. Og hun har tilsyneladende noget at have sin optimisme i. Københavns Kommune har lige indviet Københavns Madhus, som har til opgave at forbedre kvaliteten af de offentlige måltider. Den første store opgave går ud på at udvikle en ny vision og et opdateret koncept for skolemaden i København. Køss er med i arbejdet.

»Det bliver en model, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Jeg siger ikke, at kvaliteten i den nuværende ordning er dårlig, men vi kan gøre det endnu bedre. Erfaringerne viser, at en ordentlig skolemadsordning nødvendigvis koster penge. Fremover vil vi gå endnu længere for at lære ungerne at spise noget andet end det, de kender og gerne vil have - som for eksempel de populære pizzaboller, der ikke er særlig næringsrige«.

De fleste elever på skolen handler i boden mindst én gang om ugen, anslår Anne Marie Stahl. En vigtig forudsætning for dén succes er, at skoleledelsen og lærerne bakker aktivt op om ordningen. Hun gør selv meget ud af at promovere skoleboden til de nye børnehaveklasser og løbende i ugebreve til forældrene. Der er flere grunde til hendes begejstring for Køss. Ernæringsdelen kommer først, men skoleboden har også en lærende funktion, mener hun:

»Der er ingen tvivl om, at eleverne lærer en masse om organisering, samarbejde og hygiejne, og de bliver bedre til hovedregning. Alle har gavn af det, men vi kan se, at særligt de lidt fagligt svage blomstrer op, når de får mulighed for at udfolde sig i skoleboden«.

Ifølge Lina Maria Johnson viser en bruger­undersøgelse af Køss fra 2006, at kommunen har ramt plet med hensyn til behovet for en skolemadsordning. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt Køss har gavnlige effekter på børnene - for eksempel i form af bedre koncentrationsevne og deraf øget indlæring. Når hun alligevel konkluderer, at konceptet allerede i sin nuværende form har positive sundhedsmæssige effekter, skyldes det de mange tilbagemeldinger, der kommer fra lærere om, at børn, der tidligere ikke spiste noget i løbet af skoledagen, nu køber frokost i boden. Tilsvarende får hun positive tilbagemeldinger fra forældre, der er taknemmelige, fordi det er nemmere for dem at få deres børn til at spise sund mad.

Skoleboden består af et bord, to industrikøleskabe, en kølereol, et par mikroovne og en håndvask. Der er heftig aktivitet i det store, lyse lokale. Børnene står i kø i tre rækker foran boden. De pludrer lystigt, og øjnene glider forventningsfuldt hen over bakkerne med kødretter, der troner i køledisken ved siden af sandwich og små beholdere med sushi. Den midterste af køerne er kortere end de andre - den er forbeholdt dem, der har bestilt på nettet, siger skolebodslærer Jonas Kvist, der står og har det forkromede overblik over løjerne.

»For nylig er det blevet muligt at bestille og betale skolemaden via nettet - og det er der mange fordele ved. Ikke alene undgår eleverne de lange køer, fordi betjeningen i boden går mere tjept, de er også sikre på, at den mad, de gerne vil have, ikke er udsolgt. Hvis al salg blev flyttet over på nettet, ville vi skolebodslærere slippe for at gøre kassen op. Vi sælger for op til 2.000 kroner om dagen, og det tager tid at optælle så mange mønter. Så kunne vi måske selv nå at spise frokost de dage, vi er i skoleboden. I dag går vi typisk direkte op til undervisning. Det er ret stressende«, siger han og stikker Anne Marie Stahl en sandwich i hånden. »Hvis I skal op i 3.u, kan I så ikke lige tage den her med op til Mathias - han har betalt på nettet«.

Delegationen fortsætter op ad trapper og ned ad gange - for pludselig at standse op midt i et klasselokale omgivet af spisende børn. En skov af fingre viser sig som svar på spørgsmålet om, hvor mange i 3.u der bruger skoleboden.

»Jeg køber to gange om ugen«, siger Helene. »Jeg køber fire gange om måneden«, udbryder Mathilde og Maja i kor. Victor tøver lidt, før han siger: »Det er forskelligt, hvor tit jeg går i boden. Det er mest, når vi ikke har noget mad derhjemme«. »Ja, sådan er det også med mig«, fortsætter Helene, der er i gang med en focacciabolle. Victor er lige gået om bord i en varm ret med bulgur, grønsager og oksekødsstrimler. Det er en stor portion, men den kan han sagtens spise, siger han.

Leander og Ruben fortæller, at de bedst kan lide lasagne og burgere. Caroline og Alberte foretrækker vegetarretter. Nu stryger fingrene op. Alle vil gerne fortælle, hvad de holder mest af. Men hvad er bedst - madpakke eller skolebod? »Skolebod!«, råber hele klassen i kor.

På vej gennem Heibergskolens labyrint mod udgangen siger Anne Marie Stahl, at hun ikke kan forstå, at man i Danmark, hvor så meget andet betales over skatten, ikke ønsker at finansiere en offentlig skolemads­ordning. Når man nu ved, hvor meget kosten betyder for sundheden.

»Jeg håber bare, at Køss er et skridt i dén retning«, siger hun og åbner den tunge trædør mod Randersgade. Det er holdt op med at regne. Hun har stadig Mathias' sandwich i hånden.

»Han er ikke i skole i dag. Vil du købe den?« siger hun og rækker den frem. Naturligvis. Og kort efter bliver den spist på en bænk i solen. Den smager godt. |

Fakta om Køss

Forløberen for Køss var et forsøg på Nørrebro i København, hvor en undersøgelse viste, at 25 procent af skoleeleverne ikke spiste morgenmad, og andre 25 procent ikke spiste frokost. I 2001 besluttede Borgerrepræsentationen at udbrede forsøget til hele København - og i 2003 indførte man, efter forskellige kuldsejlede eksperimenter, den nuværende ordning, hvor al mad bliver produceret i et storkøkken i De Gamles By, portionsanrettet, kølet ned og bragt ud til skolerne, hvor de selv mikroopvarmer den. Køss er obligatorisk for skolerne i København, hvor 52 ud af 62 skoler er med. De fleste resterende er blevet forsinket, fordi de ikke har lokaleplads til en skolebod. Kommunen har bevilget cirka 100.000 kroner til hver skole til etablering af en bod. Samtidig får hver skole tildelt 200 lærertimer årligt til en særlig timepulje til dækning af udgifter til skolebodslærere. Køss-ordningen koster for tiden Københavns Kommune cirka otte millioner kroner årligt. Læs mere om Køss på www.skolemad.kk.dk

Powered by Labrador CMS