Overgangsproblemerne i naturfag er ikke blevet mindre over årene, og for nyligt lød det derfor fra afgående formand for Danmarks Fysik og Kemilærerforening, Erland R. Andersen, på folkeskolen.dk/naturfag:
”Jeg synes, at det er vigtigt, at folkeskolelærere og gymnasielærere lærer hinanden og kende, så overgangsproblemerne bliver mindre. Gymnasielærerne har en større fagfaglig viden end folkeskolelærerne, til gengæld er folkeskolelærerne fagdidaktisk og pædagogisk milevidt foran gymnasielærerne. Det giver altså en rigtig god synergi, når de sidder sammen”, fortæller Erland R. Andersen.
Men det er ikke kun i overgangen fra folkeskole til videre uddannelse, at overgangene i naturfag kan være svære for eleverne, men der er fortsat store huller i vores viden om, lyder det fra lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik og forskningsleder på SCOP-projektet Henriette Tolstrup Holmegaard og phD-studerende Ene Ernst Hoppe. De har nemlig både gennem SCOP-projektet og ph.d'en 'En undersøgelse af overgangen fra 6. klasse til 7. klasse af elevers deltagelse i naturfagene' dykket ned i overgangsproblemer.
”Vi er nysgerrige over, hvad der sker i overgangen fra 6. til 7. klasse, fordi vi kan se, at nogle af de eksklusionsmekanismer, der sker i naturfagene, som rammer køn, social baggrund, etnicitet og andre sociale kategorier, ser ud til at skærpes over tid i uddannelsessystemet. Derfor tænker vi, at denne her lidt usynlige overgang, der ligger indlejret i grundskolen, også kan have betydning for det”.
Ene Ernst Hoppe er derfor nu i gang med et ph.d-projekt, der beskæftiger sig med netop overgangen fra natur/teknologi i 6. klasse til de fagspecifikke naturfag i 7. klasse – fysik/kemi, biologi og geografi.
”Der er god grund til at tænke, at de overgangsproblemer, som vi ser senere i elevernes uddannelsesliv, også gør sig gældende her, og det kan potentielt være et ret vigtigt punkt”, siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
I sin forskning kigger Ene Ernst Hoppe blandt andet på, hvordan overgangen påvirker måden hvorpå eleverne deltager i naturfagsundervisningen.
”De går fra at have to timers natur/teknologi i ugen til at have tre naturfag efter 6. klasse. Her vil vi undersøge, om der er nogle af eleverne, der formår at trænge igennem på nye måder, om nogle elever pludseligt trækker sig, og hvordan de her deltagelsesmåder ændrer form”, fortæller Ene Ernst Hoppe og fortsætter:
”Allerede nu ved man, at når eleverne går fra et fag til et andet, så skabes der barriere, som kan betyde, at man trækker sig fra naturfagene eller har svært ved at se sig i naturfagene. Og så ved man også, at der er nogle ydre rammer, der ændrer sig for eleverne i overgangen fra 6. klasse. De får nye lærere, nogle kommer over på nye skoler, og nogle steder foregår undervisningen i nye lokaler”.
Og her er det vigtigt, at lærerne er med til at tage ansvar for overgangen, fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard.
”Nogle steder snakker mellemtrinnet med udskolingsteamet forud for sådan en overgang, men der er altså også nogle steder, hvor man faktisk slet ikke har en dialog på tværs, og det betyder, at det er eleverne selv, der bærer overgangsproblematikken, og det kan vi også se senere i systemet”.
Påvirker naturfag på sigt
Det første møde med naturfagene i grundskolen kan altså have afgørende betydning for elevernes oplevelse af deres tilknytning til naturfagene resten af deres uddannelsesliv, lyder det fra de to forskere.
”Når det handler om at give eleverne mulighed for at få en oplevelse af, at de er sådan nogle, der hører til i naturfagene, så har selve faget jo enorm betydning, og her er det vigtigt at have øje for, at der er forskelle mellem naturfagene, og derfor kan der også ske en splittelse, hvor man kan se sig selv høre til nogle steder og ikke andre steder”, siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Allerede på mellemtrinnet i faget natur/teknik kan lærerne være med til at påvirke elevernes fremtidige oplevelse af naturfag.
”Det er meget forskellige lærere, der ender med at stå med et fag som natur/teknik, og det betyder også, at det er nogle meget forskellige ting, de tager med ind i faget. Og når eleverne så starter i 7. klasse og får smidt tre nye fag i hovedet, så betyder det også, at det er meget forskellige ting, de har med sig fra tidligere”, fortæller Ene Ernst Hoppe.
Særligt for de børn, der ikke har naturfagene med hjemme fra, ligger der et stort ansvar på natur/teknik-lærernes skuldre.
”Vi kan se, at de timer er ret vigtige for de elever, hvor naturfag ikke er en naturlig del af samtalen i hjemmet. Her skal læreren sørge for at bygge bro til naturfagene og vise dem, at der er masser af naturfag i deres liv alligevel – og med kun har to timer om ugen, så kræver det utrolig meget at læreren”, siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Og her kan den opbyggede bro til naturfagene risikere at smuldre igen, hvis de kreative undervisningstilgange forsvinder i overgangen til udskolingen.
”Hvis man som elev møder meget teksttunge naturfag i 7. klasse, så har man ikke muligheden for at forestille sig, at det også kunne være alt muligt andet. Der er altså ingen tvivl om, at den måde vi lærer eleverne naturfag på, at det er det der konstituerer deres forestilling om, hvad naturfagene er videre frem”, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard, mens Ene Ernst Hoppe pointerer:
”Hvis overgangen fra 6. til 7. har været svær, så kan det måske også have konsekvenser for, hvordan man oplever overgangen fra folkeskolen og videre. Det kan måske godt betyde, at man trækker sig fra faget”
