Erland R. Andersen stopper som formand i Danmarks Fysik og Kemilærerforening efter et par år på posten. Dog siger han ikke helt farvel til arbejdet for faget og foreningen, for Erland R. Andersen kan slet ikke lade være.

”Nu træder jeg mere i baggrunden og vil bestræbe mig på at holde lidt mere mund. Der skal en ny generation til. Jeg er uddannet i 70’erne, og det kunne jo godt tænkes, at en på 32 ser på tingene på en lidt anderledes måde end jeg”, lyder det fra den afgående formand, der slår fast:

”Det er de unge kræfter i foreningen, der skal bygge faget videre – ikke mig”.

Ifølge Erland R. Andersen, der også har været formand for Danmarks Fysik og Kemilærerforening København/Sjælland siden 1985, er der nemlig ingen tvivl om, at de faglige foreninger – herunder fysik/kemiforeningen - er vigtige. Også selvom de ifølge den afgående formand, der også tidligere har siddet som fagkonsulent, ”næsten ingen indflydelse har i ministeriet”.

”De plejer at ære os og sige, at vi er vigtige, men det er kun nogle enkeltpersoner fra de faglige foreninger, der reelt har fået lov til at sidde med ved bordet”, fortæller Erland R. Andersen, der drømmer om, at de faglige foreninger i fremtiden inddrages mere.

”De faglige foreninger er ikke selvstændigt høringsberettiget. Og personligt synes jeg da, at det er meget mærkeligt, at man, når man nedsætter en læseplansgrupper, ikke henvender sig hos de faglige foreninger og spørger, om de vil sende en repræsentant”, fortæller den afgående formand, der i sin egen tid som fagkonsulent i ministeriet prøvede at invitere de faglige foreninger med ind i maskinrummet:

”Det var dengang, hvor '93-loven kom og der skulle laves læseplaner, og vi opfandt det nye fag natur/teknik. Der tog jeg det udkast, vi havde, og satte mig ned med den faglige forening og snakkede med dem om det, så jeg kunne tage deres overvejelser med”, siger Erland R. Andersen, og fortsætter:

”Jo flere, der bliver involveret, des færre fejl opstår bagefter”.

Prøver med praksis og ligestilling

Alligevel er der vigtige ting, som foreningen har været med til at gennemføre. Én af de mest essentielle elementer er ifølge den tidligere fysik/kemilærer udviklingen af den praksis-mundtlige prøve.

”Faget har alle dage været beskrevet både praktisk og teoretisk. Og hvad krævede man til prøven?”, spørger den Erland R. Andersen og svarer selv: ”Teori! Du måtte ikke bruge udstyr, du måtte pege på udstyr, men du måtte ikke bruge det. Og der var vi så nogle, der blev færdige som lærere i starten af 70’erne, som syntes var dybt godnat”.

Ifølge den afgående formand var det et vigtigt skridt - ikke blot for faget men også mod en mere fair bedømmelse.

”Den pige, der kunne læse og skrive på tavlen, fik en tårnhøj karakter, mens den der dreng, der var praktisk anlagt, fik elendige karakterer. Og det var jo ikke fordi vi ønskede at hive pigen ned. Det var mere fordi drengen også skulle honoreres for de ting, som han kunne”, forklarer Erland R. Andersen.

Erland R. Andersen kan derudover se tilbage på en tid for fysik/kemifaget, hvor kemi fik mere plads.

”Fysik og kemi er i dag ligestillet. Det ændrede vi i min tid som fagkonsulent, da vi skrev, at prøven skulle indbefatte lige dele kemi og fysik. Her valgte jeg bevidst at skrive kemi før fysik, så folk bemærkede, at der her var noget nyt på spil”, fortæller Erland R. Andersen.

Men det er bestemt ikke den eneste ændring faget har været igennem.

”Da jeg startede, var undervisningen nærmest en fortyndet udgave af det, man skulle lære i gymnasiet. Nu er der en bredere beskrivelse, hvor man siger, at det der foregår inde i klasselokalet også er det, der foregår derude. Man trækker eksempler ind fra dagligdagen og viser at fysik/kemi findes alle steder”.

Fællesfaglig prøve er en fejl

Den afgående formand påpeger at der i højere grad end tidligere samarbejdes med biologi og geografi – særligt efter den nye prøve. Det er dog ikke kun en god ting, mener Erland R. Andersen.

”Jeg er ikke så vild med den fælles prøve. Når jeg snakker med kollegerne og fysik/kemi-lærerne, så synes de, at der er flere fagfalige ting, som bliver udeladt, og som vi ikke når at komme ordentligt i dybden med. Hvis jeg skulle vælge, så ville jeg sige, at biologi, geografi og fysik/kemi skulle have hver deres prøve med lodtrækning. Til gengæld synes jeg så, at man skulle lave en obligatorisk naturfaglig projektopgave, hvor fagene spiler sammen”.

Faglig vækst i fysik/kemilærerlivet

Foreningen har desuden i samarbejde med Niels Bohr Instituttet inspireret fysik/kemilærerne med temadage med de fremmeste forskere gennem flere år. En vigtig del af foreningens funktion, lyder det fra Erland R. Andersen.

”Temadagene er vigtige. Efter Folketinget har afskaffet lærerhøjskolen, er det meget svært at få faglige kurser. Temadagene tiltrækker derfor folk fra hele landet – vi har sågar også haft nogle fra Sverige og Norge. Her kommer de og høre det sidste nye forskning, så de kan løftes fagligt og herefter omsætter de selv den nye viden til undervisning”

Alt fra iskerner til kvantefysik har været på programmet og selvom lærerne ikke får konkrete undervisningsmaterialer stukket i hånden, så kan mødet folkeskole- og gymnasieelever inspirere til bedre undervisning.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at folkeskolelærere og gymnasielærere lærer hinanden og kende, så overgangsproblemerne bliver mindre. Gymnasielærerne har en større fagfaglig viden end folkeskolelærerne, til gengæld er folkeskolelærerne fagdidaktisk og pædagogisk milevidt foran gymnasielærerne. Det giver altså en rigtig god synergi, når de sidder sammen”, fortæller Erland R. Andersen.

Ødelagt uddannelse

Også studieture er det blevet til en del af. Foreningen har blandt andet været i Lund, München, Svalbard, Tromsø og Cern, og ifølge Erland R. Andersen er der en helt særlig grund til, at den faglige forening sørger for at afholde temadage og studieture for medlemmerne.

”Folketinget har ødelagt læreruddannelsen. De kommer ikke ud med den ballast, de burde have. Og det er hverken seminarierne, UCC’ernes eller professionshøjskolernes skyld, men der er simpelthen afsat for lidt tid til de studerende”, fortæller den afgående formand og uddyber:

”Da jeg blev lærer i det forrige årtusind, havde jeg seks timer om ugen til linjefag. Det har de ikke mere, og så er der jo grænser for hvad man kan nå. Fysik/kemi er to store teoretiske fag, og der er en masse praktisk arbejde, som man skal kunne nå, og også derfor er der virkelig behov for en stærk faglig forening”