Sydbyskolen i Næstved viser i et maleri, hvordan kroppen kan skabe energi – og hvem ved, måske kan den blive til fremtidens strømkilde. Se de andre danske finalister via tallene 1-5.

Elever byder på et grønnere Europa

Ti danske og skånske klasser er blandt finalisterne i Eurovision School Contest, hvor eleverne har givet deres kreative bud på, hvordan et miljøvenligt Europa kan se ud.

Offentliggjort Sidst opdateret
"Hvad nu hvis.."
"Pant på alt"
"Plant-a-tree-movement"
"Klimapyramide"

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvad nu hvis alting bare blev brugt og vi spiste alt vores mad at vi plantede træer med frugt og hvis man tog et kortere bad".

Dette digt er et blandt flere, hvor eleverne fra Lynge Skole giver deres bud på hvordan et grønnere Europa kan se ud.

Sæt fokus på et grønt Europa og vind billetter til Eurovisionen

I de seneste måneder har danske og svenske elever fra 4.-6. klasse indsendt deres kreative bud på et miljøvenligt Europa. Eleverne har haft helt frie hænder til at udforme bidraget - tegne, male, skrive, arbejde i ler, lave collager, fotografere eller hvad de nu kunne finde på. Eneste krav var, at der skulle sendes et billede af det færdige værk ind.

Fem danske klasser nomineret

Det har mange klasser gjort, og de fem bedste bud fra henholdsvis Danmark og Skåne er blevet nomineret. De ti klasser skal nu kæmpe om den endelige sejr til generalprøven på det europæiske melodi grandprix 7. maj.

De fem danske nominerede klasser er Frederik Barfodsskole på Frederiksberg, Bjørns Internationale Skole på Østerbro, Brøndbyvester Skole, Sydbyskolen i Næstved og Lynge Skole. Se elevernes bidrag i billedserien øverst.

Elever sætter Europa på vers

De nominerede bidrag vil også blive vist frem på Rådhuspladsen i København fra den 8. maj. Bidragene er en del af Københavns grønne værtsskab, som også inkluderer økologisk street food, gratis postevand og affaldssortering, som publikum vil kunne opleve langs Strøget i København i starten af maj.

Konkurrencen er blevet afholdt som led i, at København i år både kan kalde sig vært for verdens største musikkonkurrence, samtidig med at byen er udnævnt til Europas miljøhovedstad 2014.