Christopher Trung Paulsen er i budgetforliget, der rammer inklusion og specialundervisning i Slagelse, for han ser ingen anden udvej.
Christopher Trung Paulsen er i budgetforliget, der rammer inklusion og specialundervisning i Slagelse, for han ser ingen anden udvej.

Politiker i sparedilemma: ”Jeg har jo selv været det inklusionsbarn, alle går og taler om”

Over hele landet svinger kommunalbestyrelser sparesablen over skolebudgettet. I Slagelse ved kommunalpolitiker Christopher Trung Paulsen på egen krop, hvad det vil sige at have en aspergerdiagnose. Alligevel stemmer han for et budget, som gør vilkårene ringere.

Publiceret Senest opdateret

"Jeg har jo selv været det inklusionsbarn, vi alle går og taler om. Derfor er det helt ubeskriveligt, hvor ondt det gør med de besparelser, som vi er nødt til at foretage på grund af den voldsomme økonomiske situation i vores kommune".

Ordene kommer fra det konservative byrådsmedlem i Slagelse Christopher Trung, om at der efter flere års alt for optimistiske budgetter i Slagelse nu for alvor skal spares på skoleområdet. Alene i år skal der spares 115 millioner kroner. Og næste år løber beløbet op på 323 millioner kroner.

Slagelse er dermed en af de mange kommuner, der enten allerede har eller ser ud til at vedtage besparelser på næste års skolebudgetter. Danmarks Lærerforenings lokale lærerformænd vurderer i en ny rundspørge, at der er udsigt til besparelser på skoleområdet i to ud af tre kommuner.

Christopher Trung Paulsen fortæller, at han om nogen er virkelig ked af, at det i det kommende år bliver sværere vilkår for elever med særlige behov i Slagelse Kommune.

"Det er det budget, som det har været muligt at finde et flertal om, og der har indtil videre ved førstebehandlingen ikke været andre forslag. Kommunens økonomifolk har regnet på det, og hvis vi ikke fandt de her meget store besparelser, ville prognosen være, at vi vil ende med at blive sat under administration. Så der har ikke været andre muligheder".

Skoletid som den udskilte

Christopher Trung Paulsen skrev under økonomiforhandlingerne i byrådet et opslag på Facebook, hvor han fortalte om sin opvækst og skoletid.

”I skolen var jeg det inklusionsbarn, alle går og taler om”, lød indledningen, hvor han forklarer, hvor svært det var at være elev i en klasse, hvor 21 elevers uro overdøvede hans tanker. Og hvordan sanseindtrykkene var alt for mange til, at han kunne filtrere i dem.

”Som barn hørte jeg ofte, at det var mig, der var problemet. Men som alle andre børn med udfordringer, så var jeg ikke problemet. Jeg viste problemet”.

”Jeg var 10 år gammel og var i høj grad asynkront udviklet. Det skal forstås på den måde, at jeg intellektuelt var væsentligt længere fremme end mine klassekammerater, men at jeg følelsesmæssigt nok snarere var bagud. Som den eneste i min årgang havde jeg fysiktimer i 3. klasse”.

Efter 3. klasse blev han udredt og fik en aspergerdiagnose, som er en mild autismediagnose. Efter flere skoleforsøg endte han på en specialskole.

”Undervejs blev jeg udredt for ADHD, og pludselig gav tingene meget mere mening. Jeg fik venner, der forstod mig. Jeg havde nogle fantastiske lærere og pædagoger, og rykkede mig utrolig meget”.

Inklusionsindsats skal rettes op senere

I dag er Christopher Trung Paulsen 28 år, byrådsmedlem og har fuldtidsarbejde som softwareudvikler, og så har han lige stemt for et budget i Slagelse, som reducerer økonomien til inklusionsstøtte med 10 procent, og som ændrer på fordelingen af elever, så flere kommer i almindelig folkeskole frem for specialskole. Desuden lukker kommunen fire mindre skoler, som ellers er kendt for at være gode til inklusion.

Det er med meget tungt sind, at Christopher Trung Paulsen er med til at stemme budgetforliget igennem.

”Nogle ville tænke, at det er et modsætningsfuldt, at jeg med mit parti støtter op omkring det her budget. Men det er et krisebudget. Lige så snart vi får genoprettet økonomien, så skal vi også have genoprettet nogle af de ting, vi har sparet på”, siger han.

Kunne han selv sætte rammerne for skolen, så ville han som barn selv allerhelst være blevet i folkeskolen.

”Når jeg ser tilbage på min folkeskoletid, inden jeg kom på specialskole, så tror jeg godt, at jeg kunne have klaret folkeskolen, fagligt såvel som socialt, hvis det havde været i en mindre klasse med undervisere, der besad bedre specialpædagogiske kompetencer, og der havde været en skolekultur, hvor både ledelse, personale og forældre så inklusion som en styrke for alle elever”.

Derfor støtter han helhjertet op om, at specialeleverne i højere grad end tidligere skal tilbage på folkeskolerne i Slagelse. Men - og der er et meget stort men - siger han:

”Det er ikke godt, at vi ikke har midlerne til at sikre implementeringen af det. Jeg håber virkelig, at der bliver penge til det i takt med, at økonomien genoprettes", siger han.

Til lærerne: Husk, det er politikernes skyld

En ny undersøgelse fra DLF viser, at mange lærere stadig kæmper med inklusionsopgaven i klasserne. Han håber, lærerne ikke får moralsk stress i det kommende år.

”Det er vigtigt for mig, at vi som politikere tager ansvaret på os. For jeg er naturligvis bekymret for lærere og pædagoger derude, hvis de måtte komme til at opleve langt højere krav til inklusionsopgaven, end hvad der egentlig er resurser til eller bliver mødt med kritik fra forældre", siger han.

"Jeg kender godt til det med moralsk stress, som kan opstå, hvis man oplever ikke at kunne gøre den nødvendige forskel for det enkelte barn, fordi tiden og resurserne ikke altid slår til. Så er det vigtigt, at vi politikere kan sige, at pilen i lang udstrækning peger på os. For det er os, der har sat de økonomiske rammer".

Powered by Labrador CMS