En ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark viser, at faget mange steder er alvorligt svækket.

I nogle kommuner bliver faget slet ikke prioriteret. Der er klart A- og B-hold, når det gælder musikundervisning. Under halvdelen af folkeskolerne har fx endnu ikke et samarbejde med den kommunale musikskole, selv om det tydeligt fremgår af kravene til "den åbne skole" fra folkeskolereformen fra 2014. Andre steder er musikundervisningen blevet udliciteret til musikskolen, fordi skolerne mangler kvalificerede musiklærere, fortæller rapporten.

Det er lektorerne Svend-Erik Holgersen og Finn Holst fra DPU, Aarhus Universitet, der har redigeret rapporten "Musikfaget i undervisning og uddannelse - status og perspektiv 2020". Rapporten har bidrag fra en lang række forskere og fagpersoner.

"Behovet for efteruddannelse er endnu større i dag end tidligere. Resurserne til faget er beskåret meget i folkeskolen, og så overraskede det mig at opdage, at der i den kommende tid vil være et meget stort antal veluddannede og rutinerede musiklærere, der går på pension. Og hvis man ser på antallet af nyuddannede musiklærere, så er der kun meget få. De seneste årtier er antallet af musiklærere på uddannelsen faldet. De vil slet ikke kunne dække behovet", siger Finn Holst.

For dårlig uddannelse

For dårlig uddannelse

Få resurser, store nedskæringer, udbrændte lærere i et svært fag og nyuddannede lærere, der mangler de nødvendige håndværksmæssige færdigheder i musik - er en dårlig cocktail.

Svend-Erik Holgersen peger på, at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem kompetencekravene til, hvad musiklærere skal kunne og så den undervisning, som de studerende modtager på flere af professionshøjskolerne.

"Det er fuldstændigt afgørende, at de studerende i løbet af uddannelsen har modtaget vokal- og instrumentalundervisning i et vist omfang og har udviklet deres musikalske færdigheder. Hvis de ikke har fået nogle håndværksmæssige færdigheder i løbet af deres uddannelse, så kan de vanskeligt undervise eleverne i musik i skolen bagefter", siger Svend-Erik Holgersen.

"Det er ikke mindst et spørgsmål om lokale prioriteringer. For på nogle campusser kan lærerstuderende stadig få kvalificeret musikundervisning inklusiv undervisning i sang eller instrumentalspil, mens undervisningen andre steder er skåret ned til nærmest ingenting".

Undersøgelsen viser, at der er læreruddannelser, hvor der kun er en enkelt deltidsansat underviser i musik, fortæller de to lektorer.

1-5 sange på repertoiret

1-5 sange på repertoiret

De skoler, hvor man prioriterer musikundervisningen, tiltrækker musiklærere, mens de andre skoler har svært ved at få nogle, og det betyder, at børn og unges adgang til musik afhænger af, hvor i landet de bor.

Rapporten handler også om gymnasier og efterskoler og også her ses en tendens til opdeling i A- og B-skoler. Nogle profilerer sig på musik, mens andre har en meget lille musikkultur.

Også når det gælder deltagelse på musikskoler er der store forskelle. På landsplan udgør det samlede antal elever i musikskolen omkring fire procent af de 0-24 årige. Men i landets største kommune København er det eksempelvis kun 0,7 procent af de 0-24 årige, der deltager i undervisning på kommunens musikskole. I andre kommuner som Ballerup, Herlev og Langeland deltager omkring 10 procent.

Svend-Erik Holgersen fortæller også, at han blev overrasket over at opdage, at en daginstitution fx fortalte i undersøgelsen, at de kun har 1-5 sange på deres repertoire på et år.

"De bruger jo slet ikke musik til dét, musikken kan", siger Svend-Erik Holgersen.