Mangel på musiklærere gør, at flere skoler ikke opretter musik som toårigt valgfag.

Halvdelen af skolerne opretter musik som toårigt valgfag

55 procent af skolerne har oprettet musik som nyt toårigt valgfag med afgangsprøve, viser folkeskolen.dk’s rundspørge til skoleledere. Faget er det, som færrest elever ønsker, og flere skoleledere peger på, at de mangler kvalificerede musiklærere.

Publiceret

Om musik og det nye valgfag

  • 13 procent af eleverne har valgt musik som førsteprioritet
  • På to ud af tre skoler har eleverne haft mulighed for at vælgemusik
  • 55 procent af skolerne har oprettet musik
  • Kun på 6 skoler har musik været det mest populære fag blandteleverne
  • Kun på 7 skoler er det manglen på velegnede faglokaler, der ergrunden til, at musik ikke er blevet udbudt

Kilde: Folkeskolens skolelederrundspørge med282 svar

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter sommerferien begyndte eleverne i 7. klasse for første gang på et toårigt praktisk-musisk valgfag med obligatorisk afgangsprøve. Før sommerferien gennemførte folkeskolen.dk en rundspørge til 282 skoleledere. Her viste det sig, at kun 13 procent af eleverne valgte musik som førsteprioritet. 45 procent af eleverne ønskede madkundskab som første prioritet, 25 procent valgte håndværk og design, mens 16 procent ønskede billedkunst.

Kristian Toft er skoleleder på Mølleskolen i Ry i Skanderborg Kommune. Han har investeret i musikinstrumenter, været med til at sikre øvelokaler til skolen og ansat musiklærere. Alligevel har kun 16 elever valgt musik som udskolingsvalgfag. Det ærgrer ham.

"Vi har en udfordring generelt. Langt de fleste vælger madkundskab, selv om vi har lavet en satsning på musik. Det er irriterende", siger Kristian Toft.

 

Nyt valgfag: Musikglad skoleleder kæmper for musikken i Ry 

Mangel på musiklærere bremser musik som valgfag 

Kun godt halvdelen af skolerne vælger at oprette valgfaget musik. 41 skoleledere svarer, at de ikke opretter faget, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede musiklærere. I kommentarfeltet uddyber flere. En skriver: "Vi har ikke musiklærere, der oplever, at de har kompetence nok til at føre til eksamen". En anden skriver: "Har ikke personale, der kan læse musik".

Skoleledere: Mangel på kvalificerede musiklærere bremser valgfaget 

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen kan godt genkende billedet. Hun mener, at nogle lærere ikke føler sig kvalificerede, fordi lærerne på læreruddannelsen ikke har lært om, hvordan man underviser i musik i udskolingen.

"Vi skal have sat ind, så der bliver tilført noget til musiklæreruddannelsen, så lærerne føler sig kvalificerede. Der burde også tilfalde udskolingens lærere ekstra uddannelse, når faget nu skal være eksamensfag", sagde Karen Johansen før sommerferien til folkeskolen.dk/musik. Hun har spurgt Undervisningsministeriet, om det i forbindelse med indførelsen af faget i udskolingen var muligt at få noget efteruddannelse til lærerne.

"Svaret er, at når du er uddannet musiklærer, så er du uddannet til at varetage musik i hele skoleforløbet. Men det er bare ikke det, du er blevet undervist til på læreruddannelsen. Så de føler sig ikke kvalificerede".

Powered by Labrador CMS