”Det bør dog understreges, at matematisk indholdsviden er afgørende for undersøgende arbejde, og at fraværet af denne viden kan blokere for mulighederne i det undersøgende arbejde”. 

Sådan lød det i slutrapporten fra storskala-forskningsprojektet ”Bedre kvalitet i dansk og matematik”, KiDM, med fokus på en undersøgelsesorienteret tilgang i undervisning i dansk og matematik. Netop dét citat har inspireret Daniel Leisten og Thomas Bloch Vejbæk til deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. 

Citatet fra KiDM strider så meget imod deres forståelse af, hvilke muligheder elever med særlige behov har, og hvad den inkluderende skole står for. Derfor satte de to sig for at bevise, at elever med særlige behov, og dermed manglende matematisk indholdsviden, sagtens kan arbejde med undersøgende matematik.

Deres uenighed med citatet, deres interesse for undersøgende matematikundervisning samt deres nysgerrighed for elever med særlige behovs muligheder i folkeskolen førte til følgende problemformulering: 

”Hvad kan der ske, når elever med særlige behov arbejder undersøgende i matematik? Hvad kan der ske, når de arbejder med en henholdsvis lærer bestemt, demokratisk bestemt og elev bestemt undersøgelse”. 

Det teoretiske ståsted 

I projektet tager de udgangspunkt i KiDM-projektet og henviser blandt andet til Morten Blomhøjs praksis for undersøgende matematikundervisning. I forhold til motivation tager de udgangspunkt i Edward L. Deci og Richard M. Ryans selvbestemmelsesteori. 

Den amerikanske filosof John Dewey skrev for mange år siden om en undersøgende tilgang som grundlæggende for elevers læring, og Morten Blomhøj omsætter og udfolder Deweys pædagogiske principper for at kunne udvikle en konkret praksis, skriver Daniel Leisten og Thomas Vejbæk. 

Tre frihedsgrader 

Deres empiri er et undervisningsforløb i en 8. årgangs ungegruppe for elever med særlige behov på en folkeskole i København. Klassen havde 11 elever med stor spredning i deres faglige niveau, og klassen var vant til en tydelig plan for dagen og trivedes bedst, når undervisningen fulgte den samme vanlige struktur.

Op til selve forløbet havde klassen arbejdet med undersøgende matematik, så eleverne ikke ville opleve den undersøgende tilgang som en omvæltning. I selve casestudiet havde klassen tre undervisningsgange planlagt ud fra forskellige frihedsgrader. Den første var lærerbestemt, hvor eleverne skulle undersøge, hvor lang tid det tager at tælle til en million. Den anden var demokratisk bestemt, og her skulle eleverne stemme om et emne, som klassen skulle undersøge. Her blev eleverne enige om at undersøge, hvor mange stole der er på skolen. 

Den tredje undervisningsgang var elevbestemt. Eleverne arbejdede i fire grupper og undersøgte henholdsvis: ”Hvad koster lejrturen?”, ”Hvor meget kunne man have tjent på bitcoin?”, ”Hvor mange mennesker bor i mit boligområde?” og ”Hvad koster en elev for skolen?”. 

Stor forskel i deltagelse 

Daniel Leisten og Thomas Vejbæk fandt frem til, at elever med lav matematisk faglighed og meget forskellige fagligheder, baggrunde og diagnoser sagtens kan arbejde med undersøgende matematik. Spørgsmålet er ikke, om elever med særlige behov skal inkluderes i undersøgende matematik, men hvordan man støtter dem bedst i arbejdet med dette, skriver de. 

Deres analyse viser dog stor forskel på elevdeltagelsen i de tre forskellige former for styring af undervisningen, og deltagelsen var klart højest i den demokratisk bestemte undersøgelse. 

Frihedsgraden har en tydelig påvirkning af elevernes deltagelse, skriver de:
”En meget lærerbestemt undersøgelse giver ikke eleverne ejerskab eller medbestemmelse i undersøgelsen, mens en komplet elevbestemt undersøgelse bliver uoverskuelig for elever, som er vant til en formidlende struktureret lærerbestemt undervisning”. 

”Ud fra vores projekt kan vi ikke konkludere noget generelt for hele folkeskolen. Vi kan dog konkludere, at elever med særlige behov kan arbejde med undersøgende matematik, og at de gennem dette kan udvikle og forbedre hverdagsnære kompetencer, som ikke er lige så let tilgængelige i den formidlende undervisning. Når man som lærer beskæftiger sig med elever med særlige behov, er det oplagt at anvende undersøgende matematik som et didaktisk værktøj til at arbejde med forskellige matematiske kompetencer og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling”, skriver Daniel Leisten og Thomas Bloch Vejbæk. 

I deres perspektivering efterlyser de en større undersøgelse på skoler over hele landet og en undersøgelse i både almene klasser og specialklasser for at kunne sammenligne de forskellige elevers udbytte af undersøgende undervisning.