"Det undrer mig, hvorfor både lærere og elever vælger at kommunikere på og oversætte til dansk, når der står engelsk på skemaet, undervisningen burde danne ramme for et engelsk klasserum, hvor eleverne lærer sproget gennem en kommunikativ tilgang", siger Line Bilet Rand i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

English as a Classroom Language

Og det er da også det, Undervisningsministeriets vejledning lægger op til. Der står nemlig: "I den enkelte lektion skal der både være genkendelig rutine, hvor engelsk fra starten kan anvendes som klasseværelsessproget for at give eleverne mulighed for at høre og bruge engelsk så meget som muligt".

I projektets problemformulering spørger Line Rand derfor: "Hvilken rolle spiller det engelske sprog i engelskundervisningen, og hvilken betydning har en engelskundervisning med 'English as a Classroom Language', ECL, for elevernes motivation og sprogtilegnelse".

En del af hendes svar lyder: "Based on the analysis, the project discusses the pros and cons of ECL and contributes with initiatives including two activities and a classroom poster. The conclusion is that ECL still is a great challenge to both teachers and pupils. However, ECL is highly relevant owing to intercultural competence and 21st Century Skills for which reason ECL has to be a part of the English classroom today just like it is a part of the pupils' daily life".

Kommunikation og stilladsering

Den teori Line Rand anvender, handler først og fremmest om sprogtilegnelse, hvor "det interaktionistiske perspektiv" fremhæves. Hun præsenterer tre hypoteser: input-hypotesen af Stephen Krashen, output-hypotesen af Merrill Swain og interaktions-hypotesen af Michael Long med hovedfokus på den sidste, fordi Long peger på, at sproget skal kommunikeres.

I redegørelsen for interaktionshypotesen refererer hun også til Lev Vygotsky og Jerome Bruner, da Long arbejder med 'zonen for nærmeste udvikling' og 'stilladsering'. Hun bruger Eward Deci og Richard Ryans teori om selvbestemmelse og motivation, fordi den giver "en vigtig forståelse for elevperspektivet, herunder elevernes behov, som undervisningen skal imødekomme".

Lynne Cameron anvendes for at beskrive og forklare, hvordan man lærer et sprog, og hun bidrager med vigtige overvejelser om balancen mellem målsproget og modersmålet i sprogundervisningen, fortæller Line Rand og refererer Cameron:

"Choosing to use more of the foreign language may mean that extra work is required to support children's understanding. If pupils are required to use the foreign language, then we know that this makes a greater demand on them than just understanding".

Målsproget skal være det primære kommunikative sprog i undervisningen, men inddragelse af modersmål skal ikke underkendes. Det stiller høje krav til lærerens rolle i undervisningen, siger Line Rand.

For at kunne svare på problemformuleringens spørgsmål er hendes empiriske undersøgelser både kvantitative og kvalitative.

De kvantitative opgørelser er fundet gennem observationer og ved at bruge et spørgeskema. De kvalitative undersøgelser er interviews med to lærere og to elever.

Undersøgelsesgruppen er elever i 7.-9. klasse på tre skoler i Odense. Eleverne er fra hele udskolingen for at undgå, at alle besvarelser for eksempel kom fra elever, som ser frem til en kommende eksamen og derfor måske kunne finde inddragelse af engelsk særligt vigtig, fortælle Line Rand.

Hun har indsamlet 100 besvarelser fra elever, der har svaret anonymt for at sikre, at de kunne udtrykke sig frit. Hun har observeret i 14 lektioner og der tal op, hvor mange gange, der blev talt dansk i løbet af en engelsklektion.

De taler engelsk uden for skolen

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 73 procent af eleverne taler engelsk uden for undervisningen, mens 17 procent ikke gør det.

Undersøgelse viser også, at eleverne taler engelsk i mange forskellige sammenhænge. 38 procent af dem bruger engelsk, når de spillercomputerspil, og flere elever nævner, at de anvender sproget i kommunikative sammenhænge i familie, blandt venner og på ferier og arbejde.

"Langt de fleste elever har med andre ord rig mulighed for og er vant til at teste deres sproglige hypoteser gennem kommunikation", siger Line Rand.

Genne interviews har hun undersøgt, hvordan eleverne anvender eller ikke anvender engelsk i engelstimerne.

Line Rand spørger: "Men hvad så, hvis man skal sige noget på engelsk, og man ikke ved, hvordan man siger det? Hvad gør du så?"

Elevens svar lyder: "Så plejer jeg faktisk at sige det på dansk. Altså en engelsk sætning med et dansk ord".

"I henhold til Michael Longs begreb om sproglig forhandling er det problematisk, idet eleven ikke forsøger at udtrykke sig på målsproget. Det er vigtigt, at eleven bliver sat i sproglige kommunikative situationer, hvor en direkte oversættelse ikke er en mulighed, men hvor eleven i stedet bør teste sine sproglige hypoteser", skriver hun.

Men det kræver, at eleven tilegner sig strategier, som retter sig mod inddragelse af målsproget frem for modersmålet.  Det perspektiv har den anden interviewede elev:

"Okay. Hvad så, hvis du skal sige noget på engelsk, og du ikke kan huske, hvordan man siger det", spørger Line Rand.

"Så vil jeg prøve at forklare det med nogle andre ord også håbe, at personen, jeg taler med, kan gætte sig frem til, hvad det er jeg prøver at sige", svarer eleven grinende.

Et spejl af hverdagen - ikke et bakspejl

Eleverne bør anvende engelsk så meget som muligt i undervisningen - både som motivationsfaktor og for at fremme sprogtilegnelsen, skriver Line Rand i sin projektkonklusion. Og også arbejdet med grammatik og instruktioner bør man tilstræbe at gennemføre på målsproget, mener hun.

"Man kan forestille sig, at det sprogøkonomisk er nemmere for mange elever at snakke dansk, da de ikke skal bruge den samme energi og koncentration ved kommunikation på deres modersmål. Men det bør i høj grad anses som en investering i elevernes kompetencer at opretholde en undervisning med engelsk som det primære sprog", siger hun.

Det er bemærkelsesværdigt, at udfordringer og problematikker, som blev præsenteret i en rapport i 2003, stadig eksisterer i 2020, mener hun.

"Man kan frygte, at der er tale om en vanesag og tradition, når det gælder instruktioner og grammatiske forklaringer på modersmålet, idet man ser de samme tendenser i 2020, som Danmarks Evalueringsinstitut opdagede i 2003. Det er bekymrende, da det engelske sprog i dag i langt højere grad er tilgængeligt for eleverne. Det bliver lærerens opgave at stilladsere og rammesatte en undervisning, som giver alle elever mulighed for at deltage aktivt i undervisning med ECL, hvilket bør ske gennem differentiering, stilladsering og fokus på elevernes strategier. Engelskundervisning skal frem for alt vare et spejl af vores dagligdag - ikke et bakspejl", skriver Line Bilet Rand.

Se hele projektet her: