Bachelorprojekt

Tredjesprogstilegnelse er en udfordring

Hverdagssproget, som mange tosprogede elever møder hjemme, står i kontrast til det fagsprog, der bruges i skolen. Det fungerer derfor ikke som fundament i undervisningen i fremmedsprog. Derfor står sproglærerne i over for en række udfordringer i forhold til tosprogede elever, der skal tilegne sig et tredje sprog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan lyder en af konklusionerne i Jelena Brajics bachelorprojekt "Tredjesprogstilegnelse - Tosprogede elever i engelskundervisningen" fra læreruddannelsen i Roskilde ved UC Sjælland. Af Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 fremgår det, at tilegnelsen af engelsk kan sidestilles med det at kunne læse og skrive i dansk eller regne i matematik, og folkeskolereform medfører, at engelsk indføres fra 1.klasse, og bliver dermed obligatorisk i 9 år. Det placerer faget helt centralt i folkeskolen. Alene af den grund er det interessant at undersøge, hvordan elever, for hvem dansk er andetsprog, tilegner sig engelsk som et tredje sprog. De centrale spørgsmål er: Hvilke udfordringer står engelsklæreren overfor i den danske folkeskole i forhold til tosprogede elever, der tilegner sig engelsk som et tredje sprog? Hvorfor er det vigtigt at støtte de tosprogede elevers tredjesprogstilegnelse såvel socialt, kulturelt som sprogligt? Og hvordan kan det gøres i praksis? Det empiriske grundlag er fundet på Broskolen i Korsør, der har haft fokus på tosprogede elever de seneste to år. Skolen indgår som en af 14 skoler i Undervisningsministeriets udviklingsprogram Tosprogs-Taskforce, der har til formål at løfte fagligheden for tosprogede elever, og analysen af empirien viser, at engelsklæreren i den danske folkeskole står over for en række afgørende udfordringer i forhold til tosprogede elever, der tilegner sig engelsk som et tredje sprog. Først og fremmest spiller de forskellige sprog, samt deres indbyrdes afhængighed eller mangel derpå, en væsentlig rolle for den enkelte tosprogede elev. Mange tosprogede elever har ikke et tilstrækkeligt kendskab til deres modersmål til, at de kan bruge det som støtte i dansk- og engelskundervisningen.  Det skyldes, at deres kendskab til eget modersmål afspejler, at de er født og opvokset i Danmark og derfor udelukkende taler deres modersmål som hverdagssprog i hjemmet. Dermed kan det ikke bruges som byggesten, når eleverne skal tilegne sig fremmedsprog på folkeskolens faglige niveau. Der er en indbyrdes afhængighed mellem modersmål og andetsprog, men for at kunne profitere af tosprogethed, og bruge modersmålet som støtte for andetsproget, må sprogbrugeren tilegne sig begge sprog på et højt niveau. Ifølge bachelorprojektet tager det flere år at udvikle førstesproget, så det kommer op på det niveau, der er brug for i folkeskolen. Det medfører en udfordring i tredjesprogstilegnelsen, idet engelsk tilegnes i en indbyrdes afhængighed med de tosprogede elevers andetsprog dansk. I engelskundervisningen skal de tosprogede elever støtte sig til et andetsprog, hvor det akademiske sprog langt fra i alle tilfælde er udviklet. Dermed er engelsklæreren nødt til at sætte sig ind i de tosprogede elevers tredjesprogstilegnelse for at få en indsigt i deres forudsætninger og læringsproces i engelskundervisningen. En anden væsentlig udfordring for engelsklæreren er den kompleksitet, det medfører, at være bruger af tre sprog. Udover de sproglige faktorer peges på eksterne faktorer, såsom socialt samspil og kultur, som værende af væsentlig betydning i tredjesprogstilegnelsen. Bachelorprojektet kommer med dette bud på, hvordan udfordringerne kan tackles: Lærere kan, som der er sket på Broskolen, ændre deres syn på de tosprogede elever fra et mangelsyn til et ressourcesyn.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Tredjesprogstilegnelse.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.