"Danske skoleelever er verdensmestre i demokratisk dannelse" hed det i 2010 i medierne efter offentliggørelse af International Children's Continence Society, ICCS' undersøgelse af 8. klasse-elevers demokratiske viden og politiske forståelse, refererer Marlene Holst Nielsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via University College.

Det matcher dog ikke hendes egne praksiserfaringer. "Det er mit indtryk, at det er en meget lille del af eleverne i overbygningen, der reelt interesserer sig for og har en mening om politik og samfundsorienterede emner. Og i danskundervisningen har jeg sjældent mødt dette som et egentligt mål for undervisningen," skriver hun.

Måler kun teoretisk viden

ICCS-undersøgelsen måler kun teoretisk viden, og en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, viser, at viden om demokrati ikke i større omfang udmønter sig i personlig interesse for sociale og politiske emner og heller ikke i aktiv deltagelse.

Politisk engagement har nøje sammenhæng med social arv, og da skolen kommer i kontakt med alle sociale lag, er der her særlig mulighed for at målrette både den faglige undervisning og skolens virke generelt mod de elever, som ikke allerede er engagerede, referer Marlene Holst Valgretskommissionen, "Demokrati for fremtiden," fra 2011.

 Ikke kun i samfundsfag og historie

Formålsparagraffen forpligter skolen til en demokratisk dannende praksis. "Denne udfordring bør ikke kun tages op i samfundsfag og historie, men i alle fag," skriver Marlene Holst. "I danskfaget ser jeg oplagte muligheder for at udvikle elevernes demokratiske dannelse. Men desværre oplever jeg ofte en praksis, som prioriterer danskfaglige færdigheder, der kan måles i test frem for kompetencer af alment dannende karakter, som eleverne må tilegne sig for at kunne gøre deres indflydelse gældende i demokratiet."

Hendes problemformulering lyder: "Hvorfor og hvordan skal vi facilitere den demokratiske dannelse i danskfaget, og på hvilken måde kan arbejdet med journalistiske genrer styrke udviklingen af demokratisk kompetence hos elever i overbygningen?

Faglighed og demokratisk dannelse

Konkurrenceevne og økonomi er blevet dominerende i vores værdiforestillinger og påvirker også skolen og den enkelte lærers prioriteringer i form at et øget fokus på faglighed. Det er derfor vigtigt få den demokratiske dannelse til at spille sammen med fagligheden, hedder det i projektets konklusion.

Danskfaget har unikke muligheder for at styrke den demokratiske dannelse, fordi etiske og samfundsmæssige emner kan tematiseres i stort set alle fagets kerneområder. Dermed kan danskfaget bidrage til en viden om verden, der er relevant i et almendannende perspektiv. Faget bidrager samtidig til udvikling af instrumentelle færdigheder - ikke kun læsning og skrivning, men også analytiske værktøjer og kommunikative færdigheder, som er nødvendige i en almen dannelse.

Journalistiske genrer og demokratisk dannelse i dansk

De journalistiske genrer er uovertrufne i forhold til at arbejde alsidigt med fællesmenneskeligt problemorienteret indhold og basale danskfaglige færdigheder, mener Marlene Holst. De tilbyder nemlig både viden om verden og tekster, hvis form og principper er eksemplariske i forhold til at udvikle en generel kritisk tilgang til medier og kommunikation. Derudover kan journalistiske arbejdsformer kvalificere elevernes formidling af eget stof og dermed give dem selvtillid til at ytre sig i debatter: Arbejdet med nyhedsjournalistik og opinionstekster rummer et stort potentiale for at udvikle elevernes demokratiske kompetence - herunder især kritisk og kompetence, konkluderer hun. "Særlig den dialogiske kompetence i form af blandt andet retoriske færdigheder er et område, som bør prioriteres højere i læseplanerne, da denne er betydningsfuld i forhold til at kunne markere sig i den offentlige debat."

Ansvarlighed og vilje til demokratisk handling

Kompetencebegrebet indeholder både viden, færdigheder, praktisk kunnen og ikke mindst vilje og motivation til at handle. "Det er vigtigt, at demokratisk dannelse ikke kun forbliver kognitive færdigheder, sådan som ICCS' testresultater og Valgretskommissionens undersøgelse peger på," understreger Marlene Holst. Demokratisk dannelse må indebære moralsk og politisk ansvarlighed og evne og vilje til at tage stilling og handle."

Det er en stor didaktisk udfordring i et individorienteret og aftraditionaliseret samfund, men danskfaget må forsøge at bygge bro mellem teori og praksis ved at gøre undervisningen meningsfuld, autentisk og praksisrelevant. "Hvis det lykkes, er der større chance for, at demokratisk bevidsthed og deltagelse bliver en del af de unges personlige projekt og identitet."

Ikke godt nok

Det stiller krav til lærerens egen demokratiske kompetence at skulle formidle en demokratisk dannende undervisning, og det er vigtigt, at tilegne sig redskaber til at kvalificere deres didaktiske formåen inden for området, understreger Marlene Holst Nielsen, som fortæller, at hun har mødt 3. og 4. års lærerstuderende, som mangler demokratisk selvtillid og endnu ikke har brugt deres stemmeret. "Det er ikke godt nok," skriver hun.

Læreruddannelsen varetager og formidler primært det demokratiske aspekt i KLM-faget, men måske bør det markeres tydeligere, at den demokratiske forpligtelse i skolen handler om mere end elevmedbestemmelse og det at behandle hinanden venligt og respektfuldt, lyder hendes vurdering. En vigtig del af lærerprofessionaliteten må være både at ville arbejde med det demokratiske dannelsesperspektiv og at vide noget om demokrati - og om mulighederne for at iværksætte en undervisning i og med demokrati.

Se hele bachelorprojektet til højre under EKSTRA: Demokratisk dannelse i dansk. Om at styrke elevernes demokratiske kompetence gennem arbejdet med journalistik i danskfaget