"Jeg er meget glad for at læse. Men det var relativt sent i livet, at jeg fandt læseglæden," fortæller Helen Wernicke. "Læselyst er et begreb, jeg sjældent har mødt i min folkeskoletid, og jeg husker tydeligt, at jeg gang på gang brugte en hel dag på at læse en bog til næste dag, selv om vi havde haft den for i tre uger. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til at læse," skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved Professionshøjskolen Syddanmark

Svært at blive grebet af teksten i skolen

Når man i dag taler om læsning, er det i høj grad baseret på læseteknik. Eleverne skal klare sig godt i Pisa- og nationale test, og overordnet set skal de kunne klare sig i et mål- og evalueringsfokuseret samfund, skriver Helene Wernicke, som i sin 4.-årspraktik blev bekræftet i, at læselyst og skønlitterære oplevelse skal opprioriteres i skolen. "Min oplevelse var dog, at det også i dag er svært at tilrettelægge undervisningen, så eleverne bliver grebet af teksten - både i forhold til umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse," tilføjer hun.

Fiktionslitteratur og kompetenceudvikling

"Hvordan kan fiktionslitteratur muliggøre elevens kompetenceudvikling i det senmoderne, så eleven får evner og muligheder for at forholde sig til sig selv og sin omverden, og hvordan kan man som lærer bidrage til at øge elevernes læselyst på grundskolens ældste klassetrin," spørger Helene Wernicke derfor i bachelorprojektets problemformulering.

Empirien er feltnotater fra en undervisningssituation i en 8.klasse, hvor hun "påstår decideret at kunne iagttage elevernes læselyst." Derudover består empirien af fokusgruppeinterview med læselystne og ikke-læselystne elever og et interview med klassens dansklærer, som også er klasselærer.

"Jeg har i udvælgelsen af elever ikke taget højde for læseteknisk dygtighed men har udelukkende fokuseret på selverklærede lystlæsere stillet over for ikke-lystlæsere og derudover sørget for, at begge grupper bestod af en dreng og en pige," skriver hun.

Samarbejde, mestring, præstation brugsværdi

Flere klasserumsundersøgelser har vist, at det er centralt for en god læseundervisning at lære samarbejde, og elever, der er særligt socialt anlagt, har stort udbytte af at hjælpe andre elever. "Hos disse elever ser man en større udholdenhed i forhold til opgaveløsning samt et bedre læseresultat end hos andre elever," skriver Wernicke.

Forventning om mestring, målorientering og værdien af læsning virker også motiverende. En elev, der forventer et positivt resultat ved læsning - fx ved at iagttage elever, der har læst den samme tekst eller lærerens opmuntring. - vil være villig til at yde en større indsats i arbejdet med teksten. Når det gælder målorientering må man skelne mellem to forskellige slags: mestringsmål og præstationsmål. "Mestringsmål som for den enkelte må være at blive en bedre læser, hænger sammen med en indre motivation, hvorimod præstationsmål i højere grad er konkurrencepræget (fx at være den bedste læser i klassen) og hænger sammen med en ydre motivation." Og så er der endelig elevens interesse for læsning som en praktisk brugsværdi i forhold til at nå fremtidige mål.

Af faktorer, der kan hæmme læselysten, nævner Helene Wernicke "svag kontrol over egen læsning, at tekster og opgaver er for svære eller ikke opleves meningsfulde og vigtige.

Brug for et fast holdepunkt

Med afsæt hos den britiske sociolog Anthony Giddens og den tyske social pædagogikprofessor Thomas Ziehes forståelser af globaliseringen og det senmoderne samfund, konkluderer Wernicke, "at børn og unge i dag har brug for et fast holdepunkt i deres liv. Globaliseringen betyder, at de har brug for at erhverve sig viden og forståelse for andre kulturer og dele af verden. "Den øgede aftraditonalisering kræver, at man er aktiv i forhold til at skabe og genskabe sin selvidentitet, og det vil blandt andet kunne gøres gennem litteraturen. Derudover vil man som menneske have brug for hjælp til at være stadigt mere refleksiv - denne egenskab kan opnås gennem litteraturen, hvor børn og unge kan møde et udsnit af verdens kompleksitet på en mere ordnet måde således, at de kan opnå kompetencer til at indgå i den virkelige verdens globalisering og kompleksitet."

Den ideelle skoles gode anderledeshed

Ud fra Thomas Ziehes såkaldte "gode anderledeshed" konkluderer Wernicke, "at læsning af litteratur er særdeles aktuel i det, Ziehe beskriver som den ideelle skole. Man kan gennem litteraturen ryste elevens erfaringsverden og forhåndsviden, da litteraturens rammer kun er fastsat af forfatterens fantasi. Derudover vil litteraturen bidrage til elevens civiliserethed, da de i litteraturen kan møde alle slags mennesker til alle tider."

Læselyst gennem kompetenceudvikling?

"Eleverne kan gennem fiktionen opnå kompetencer, som kan gøre dem i stand til at være aktive medborgere i det senmoderne samfund," skriver Helene Wernicke, efter blandt andre at have behandlet Jeppe Bundsgaard og Hans Jørgen Kristensens kompetencebegreber." Det er vigtigt at lærere vælger læsestof, der "forstyrrer elevernes forhåndsviden." Måske kan man bidrage til at øge elevernes læselyst ved at fokusere på kompetenceudvikling, mener hun.

Wernicke refererer Rasmus Fink Lorentzen, som opregner seks kompetencer, som han mener udvikles i mødet med det fiktive: Øverst og over de andre står den hermeneutiske kompetence, som handler om at kunne fortolke konkrete situationer. De øvrige fem kompetencer er: narrative kompetence, scenariekompetence, empatisk kompetence, æstetisk kompetence og etisk kompetence. Lorentzen fremhæver, skriver Wernicke, at "muligheden for at tilegne sig de seks beskrevne kompetencer i mødet med fiktive tekster er til stede fordi fiktionen giver os denne chance for at træde ud af vores sædvanlige verden så vi kan leve os ind i en anden og igennem denne fortælling opnå et refleksivt forhold til virkeligheden. Det vil sige, at man kan udvikle og tilegne sig kompetencerne ved at gøre sig erfaringer igennem fiktionen."  Det er vigtigt, at læseren er aktiv, for det ikke nok at læse en tekst, man må også bearbejde den umiddelbare oplevelse af teksten. En kompetence udvikles først i en situation, som kræver interaktion mellem individ og omgivelser, understreger Lorentzen.

Vellykket, men ikke nødvendigvis et ideal

Den undervisningssituation, der blev præsenteret i projektet, er ikke nødvendigvis er et ideal for, hvordan en undervisning med kompetenceudvikling og fiktionslitteratur bør forløbe, pointerer Helene Wernicke. Hun har brugt det vellykkede forløb til at reflektere over, hvordan man kan opnå flere af disse undervisningssituationer, så elevens lyst til at læse fiktionslitteratur kan komme i højsædet.

Undervisningen skal overraske og udfordre elevernes vante rammer og erfaringsgrundlag, for at læsning skal kunne hamle op med de mange andre underholdningstilbud, de møder. "Det er svært at finde fodfæste i et aftraditionaliseret samfund, og dette fodfæste kan skolen netop hjælpe eleverne med at finde". Som lærer må man derfor huske Ziehes begreb om god anderledeshed, som kan hjælpe til at forstå de udfordringer, eleverne møder i hverdagen..

Et par mellemregninger

Man kan næppe påstå, at læsning af fiktionslitteratur fører direkte til, at eleverne kan blive aktive medborgere i et demokratisk samfund, men det er et skridt på vejen. Først må vi dog foretage et par mellemregninger, siger Helene Wernicke

Fiktionslitteratur kan muliggøre elevens kompetenceudvikling, hvis man som lærer foretager gode tekstvalg og har en reflekteret tilgang til de arbejdsformer, der bruges i undervisningen. I en dialogpræget undervisning, hvor eleven gennem et udfordrende tekstvalg kommer ud sine faste rammer, kan man muliggøre elevens kompetenceudvikling. De seks kompetencer, som Lorentzen opstiller, er ikke i spil hver gang, man læser en tekst, men har man som lærer øje for det kompetenceudviklende i fiktionslæsningen, kan den på længere sigt få en større agtelse i samfundet, mener Wernicke. I fiktionslitteraturens redigerede kompleksitet kan eleverne øve sig i at tage stilling og forholde sig til verden, og i det langsigtede perspektiv kan det støtte udvikling af handlekompetence.

Læseteknik og faglig læsning - uden fiktion?

I tidens politisk-økonomiske strømninger er der fokus på læseteknik og faglig læsning. "Med et kompetenceudviklende syn på læsning af fiktionslitteratur vil jeg påstå og håbe, at vi igen vil se lærere med lyst til at læse og arbejde med fiktionslitteratur med eleverne, og flere elever på grundskolens ældste klassetrin med lyst til at læse. Kan vi lade den åbne og den lukkede litteraturpædagogik være hinandens forudsætninger, vil vi som lærere gennem godt tekstvalg og vedkommende arbejdsformer i højere grad kunne møde elevernes krav til litteraturen," konkluderer Helene Wernicke. "Det skal være spændende og sjovt," slutter hun med en sammenskrivning af to citater fra en fokusgruppe med elever.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Det skal være spændende og sjovt" - om læselyst, fiktionslitteratur og kompetenceudvikling på grundskolens ældste klassetrin