Det danske skole- og uddannelsesvæsen er forankret i det såkaldte dobbelte formål, hvor folkeskolen har en dobbelt opgave med dels at uddanne eleverne til at blive dygtige til fagene, tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer og dels understøtte elevernes dannelse og deres menneskelige udvikling, så de kan blive frie, selvstændige og myndige individer. 

Når lærerne tilrettelægger undervisningen, tager de udgangspunkt i faglige læringsmål, som underbygger skolens formål om uddannelse, men der følger ikke på samme måde en opskrift på tilrettelæggelse af dannelsesopgaven, skriver Amalie Bak Wilkens og Lisa Møller Smith i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College. 

De undrer sig over, hvordan vi kan have en folkeskolelov, som sidestiller uddannelse og dannelse, men samtidig ikke stiller eksplicitte krav til håndhævelse af dannelseselementet i undervisningen. I deres projekt har de derfor undersøgt, hvordan skolen både kan støtte barnet til at blive til noget og til at blive nogen ved at sætte fokus på relationen og dynamikken mellem skrivning og dannelse i danskundervisningen. 

”Hvorledes kan udforskende skrivesamtaler kultivere dannelse hos elever, og hvilke dannelsespotentialer og -udfordringer kan der være, når dansklæreren arbejder med elevers skrivning i udskolingen”, spørger Amalie Wilkens og Lisa Smith i deres problemformulering. 

Knækprosa på en villavej 

De refererer til dannelsestænkerne Gert J. J. Biesta, Wolfgang Klafki og Jan Tønnesvang og skriver: ”Dannelse handler om, hvordan man ud fra en forståelse af sig selv i forhold til verden (og omvendt) forbinder sin måde at leve sit liv på med en kritisk stillingtagen (dømmekraft) til udøvelsen af sine kompetencer”. 

Derudover henviser de blandt andet til Anne Bocks forskning i skrivedannelse og hendes syn på stedbaserede skriveaktiviteter. Deres dataindsamling tager afsæt i to lektioner i dansk i en 8. klasse, hvor den første netop er en stedbaseret skriveaktivitet, hvor eleverne skrev knækprosadigte på en villavej tæt på skolen. 

Før lektionen havde eleverne læst miniromanen ”Sidste Tur” af Anita Krumbach, som er skrevet på ryggen af H.C. Branners novelle ”De Blå Undulater”. Begge tekster behandler komplekse tematikker om familie, svigt og sorg. Hver elev skulle skrive et digt, som indfangede temaerne fra de to værker og deres personlige oplevelse af disse. 

I den anden lektion skulle de lave udforskende skrivesamtaler om deres digte. Klassen var inddelt i tre mindre grupper, der hver fik et spørgsmålsark, de kunne læne sig op ad under den 25 minutters lange samtale. 

Ingen opskrift på dannelse 

Amalie Wilkens og Lisa Smith interviewede også klassens dansklærer. I interviewet pointerer læreren, at ”der ligger et dannelsespotentiale i at arbejde med skrivning, idet eleverne får mulighed for at udtrykke deres egne tanker på skrift. Ofte ligger der en grundigere refleksion bag det skrevne ord end det mundtlige, fordi eleverne får mere tid til at fordybe sig og omsætte tankerne til skrift”. 

Derudover peger læreren på, at der ligger en didaktisk udfordring i at få øje på dannelsesbegrebet og omsætte det i praksis, fordi der ikke er nogen opskrift på dannelse.

 ”Dermed kan det som lærer være svært at vide, om du er lykkedes med at danne eleverne gennem skriveundervisningen. Dannelsen er ikke målbar, og som lærer er det trygt at undervise i noget, som er målbart, fordi du heri kan se og rapportere tydelige resultater”, siger læreren. 

Stort potentiale 

Amalie Wilkens og Lisa Smith konkluderer, at ”skrivedannelse kommer til udtryk gennem stedbaseret skrivning af digte og ved at lade eleverne skrive med afsæt i deres sanser og en fysisk tilstedeværelse udenfor klasselokalet.”

Når eleverne skriver med afsæt i det fysiske møde mellem dem selv og deres omverden, dannes en subjektiv og nødvendig forudsætning for, at de udforskende skrivesamtaler efterfølgende kan kultivere dannelse hos eleverne, skriver de. 

I de udforskende skrivesamtaler ”arbejder eleverne - gennem en fælles nysgerrig og kritisk reflekterende samtale - sig ind på hinanden og digtene, hvilket i et dannelsesperspektiv kan siges at få betydning for elevernes fremtidige demokratiske deltagelse og udvikling af mellemmenneskelige kompetencer”. 

Derudover peger de på, at ”lærerens arbejde med at vekselvirke mellem undervisningens form og indhold danner det nødvendige grundlag for kategorial dannelse, hvori eleverne danner betydningsfulde kategorier, de kan bruge til at forstå verden med”.

 Sammenfattende vurderer de, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med skrivning med henblik på dannelse hos eleverne.

”Et eksplicit fokus på skrivedannelse gennem stedbaseret skrivning og udforskende skrivesamtaler har kultiveret dannelse hos eleverne”, skriver Amalie Bak Wilkens og Lisa Møller Smith i konklusionen. 

Brug for inspirationshæfte 

Projektet viser også, at det kan være udfordrende at omsætte dannelse i praksis; derfor har de som led i projektet foreslået, at der udarbejdes et inspirationshæfte, som kan støtte lærere i at arbejde med skrivedannelse i udskolingen. Hæftet skal indeholde fire punkter:

1. Hvad er skrivedannelse?
2. Sådan gør du.
3. Din rolle under aktiviteterne.
4. Hvorfor skal du tænke ud af boksen?