Bachelorprojekt

Eleverne i udskolingen går rundt med en masse tanker om kropsidealer og sex, og undervisningen skal inddrage og udfordre deres hverdagsforestillinger, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter.
Eleverne i udskolingen går rundt med en masse tanker om kropsidealer og sex, og undervisningen skal inddrage og udfordre deres hverdagsforestillinger, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter.

Bachelorer: Seksualundervisning skal udfordre elevernes hverdagsforstillinger

Undervisning om krop og køn skal ikke kun handle om anatomi og fysiologi, men også om den psykiske dimension. Undervisningen skal støtte eleverne i at udvikle deres egen kønsidentitet, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter i deres bachelorprojekt.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fralæreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fraskoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab afprofessionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Særpris for naturfagsprojekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedstebachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiskediplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist her:
- I 2019 uddeles en pris for det gode bachelorprojekt og en prisfor det gode diplomprojekt om biologi, fysik/kemi, geografiog/eller natur/teknologi.
Vægten kan for eksempel ligge på faget eller fagenesdannelsespotentialer, på det fællesfaglige og/eller på koblingenmellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt. Det er ikkeafgørende.
- Dommerne vil, som ved de øvrige pristildelinger, lægge vægt påoriginalitet og se efter, om projekterne kan inspirere andre ogvære med til at udvikle lærerprofessionen og skolen. Læs mere og sedommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab affagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.
- Særprisen sponsoreres af forlaget Alinea, GO Forlag, KählerDesign og Hans Reitzels Forlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi lever i en verden, hvor stort set alt snart er digitaliseret. Teenagere har aldrig oplevet andet. De er født ind i det digitaliserede samfund med dets fordele og ulemper. De unge benytter sig flittigt af Snapchat, Instagram og Facebook. Her oplever de andres perfekte liv og skaber deres eget glansbillede af tilværelsen. De unge er så afhængige af de sociale medier, at 97 procent  i alderen 15-18 år siger, at de er online eller benytter sig af sociale medier mindst én gang om ugen. Samtidig fortæller fire ud af ti elever i 7. klasse, at de sjældent eller aldrig har deres telefon uden for rækkevidde.

De unge har altså fået en helt anden mulighed for at komme tættere på en seksualiseret virkelighed, som de ældre generationer ikke fik. Det gør, at unge allerede i de tidlige teenageår nu møder pornografisk materiale. Faktisk viser nordisk forskning, at 99 procent af teenagedrenge og 86 procent af teenagepiger mindst én gang har set pornografiske billeder.

Selv om hovedparten af unge har evnen til at differentiere mellem pornografi og virkelighed, skan det være svært at være ung i den perfekte, digitaliserede verden. Mediebilledet sætter høje perfektionskrav og idealer, som unge har svært ved at leve op til, mener Peter Bodeval Søgaard Steen og Katrine Rytter Jars.

I målene for faget biologi står der, at læreren har ansvaret for at "eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død". Det bliver ofte præsenteret for eleverne som kroppens ydre og indre udvikling, i puberteten især, og reproduktion set fra anatomien og fysiologiens side, siger de.

En hel ny verden bliver åbnet for eleverne i deres hverdag uden for skolen, men hvordan er samspillet mellem denne 'falske' verden og den verden, som biologilærere skal forholde sig til og videreformidle? Peter Søgaard og Katrine Rytter har med deres projekt blandt andet undersøgt elevers behov for støtte til forståelsen af disse størrelser, og de har undersøgt samspillet mellem disse, og om man kan eller skal skille de to verdener fra hinanden i biologi.

"Hvilken betydning har arbejdet med reproduktion og kroppen i biologiundervisningen for elevens udvikling af kønsidentitet", spørger de i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.


Kønsidentitet

I projektet interviewer de fire elever fra udskolingen for at få et billede af, hvilke forståelser og hverdagsforestillinger de har fra sociale medier, og om de bliver brugt i undervisningen. De har også interviewet Camilla Sørensen, som har arbejdet som underviser for Sex og Samfund i fire år og derfor er helt tæt på elevernes syn, bekymringer og hverdagsforståelser af emnet. Endelig har de undersøgt, hvordan læremidlet Bios A behandler reproduktion og kroppens udvikling i forhold til elevernes udvikling af kønsidentitet.

Når vi taler om seksualitet, kropsidealer og unges syn på sig selv, menes der i virkeligheden identitet omkring kønnet. Det kaldes kønsidentitet. Kønsidentitet opstår i det store hele, når mennesket ser en af samme køn, og begynder at spejle sig selv i personen. Dermed identificerer personen sig selv med den enshed som gruppen med samme biologiske køn har. Problemet med det er, at køn indeholder mere end bare pige/dreng, og det er dermed svært at dele op i kun to kategorier, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter.

Med vores syn på kønsidentitet, er kønnet altså langt mere komplekst og noget som hele tiden ændrer sig alt afhængig af, hvad den unge oplever, men det er også afhængigt af tiden. Et eksempel på det vil være, at alle piger på et tidspunkt bliver til kvinder. Hvis vi som lærere er med til at tage styringen omkring unges udvikling af syn på kønnet, kan vi være med til at udfordre deres syn på de stereotype forestillinger om køn og dermed skabe et miljø, hvor det er synligt og legitimt, at der er forskellige måder at gøre køn på. Når vi skal hjælpe eleverne med at få et mere komplekst syn på køn, er det vigtigt, at vi har fokus på hvilket sprog vi bruger, da det er med til at konstruere kønsforståelser. Fortællingen er vigtigt i forståelsen af opbygning af kønsidentitet.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

"Det er vigtigt, fordi mennesket skaber fortællinger til at forstå sig selv, og til at se på hvordan andre forstår dem", skriver de.


Kropsidentitet

Som biologilærer har man eleverne fra 7. - 9. klasse, lige i de år de er i puberteten. Der er den periode, hvor eleverne oplever, at deres kroppe forandres, både indvendigt og udvendigt. Deres kønsorganer udvikles, de oplever hormonale forandringer, øget kønsbehåring., Pigerne får menstruation og bryster, drengene får dybere stemmer og deres første sædudtømmelse. Alt dette sker for gennemsnittet af pigerne, når de er mellem 12 og 15 år. For drengene mellem 13 til 16-årsalderen. "De kropslige forandringer i puberteten er af stor psykologisk betydning for den unge. Menneskets oplevelse af sin krop, hvordan den fungerer, og hvordan den ser ud, er en grundlæggende del af personens identitet, det vil sige selvopfattelse" understreger cand. psych. Anne Stokkebæk. Det fylder altså meget for de unge, hvordan de ser ud, og for hvordan de ser sig selv i deres identitet. De unge skal vænne og forholde sig til deres nye ukendte krop, samtidig med at omverdenen får et nyt syn på dem på grund af deres nu mere modne og voksne udseende. Når de unge oplever kropslige forandringer, kan det skabe konflikter inde i dem. Omverdenen kan komme til at stille krav til dem, som de endnu ikke er klar til, selvom deres krop udstråler det modsatte. Men de unge er også opmærksomme på, hvordan de ønsker, at deres kroppe skal se ud.
"Mange unge har perioder, hvor de er meget kritiske og bekymrede over deres krop. Måske endnu mere i dag end tidligere, fordi kulturen og mediebilledet har snævre idealer for, hvordan unge piger og drenge samt mænd og kvinder skal se ud", siger Anne Stikkebæk i projektet.

Redigerede billeder på de sociale medier

Peter Søgaard og Katrine Rytter analyserer et kapitel om reproduktion og kroppens udvikling i læremidlet Bios A.
Det er et materiale, hvis dannelsessyn læner sig mere op ad det videncentrerede end det elevcentrerede, mener de. De hverdagsforestillinger, eleverne går rundt med, får ikke lov til at blive udfoldet eller udfordret og det et sociale aspekt til dels mangelfuldt i kapitlet. "Noget som er vigtigt i sådan et svært emne som dette", understreger de.

To af øvelserne handler om at sætte streger mellem et sort/hvidt billede af mandens og kvindens kønsorganer. En tredje øvelse handler om menstruation og tager udgangspunkt i en blank kalender. Opgaven går ud på, at der skal krydses af, hvornår menstruation, graviditet samt ægløsning finder sted.

Problemet med de første to øvelser er dels, at billedet er i sort/hvid og ikke er et naturligt billede, dels at det er afbildet som tværsnit. Det betyder, at der for eksempel ikke er nogen form for kønsbehåring, og i opgaven med kvindens kønsorganer vil det for nogle elever være svært at se, hvad tegningen overhovedet forestiller, mener Peter Søgaard og Katrine Rytter. De hverdagsforestillinger, der er med til at skabe idealbilleder, bliver altså ikke draget ind eller udfordret. De giver derfor selv et bud på en øvelse, som kan være et supplement til Bio A' s aktiviteter.

Den første aktivitet indeholder gruppearbejde eller to-og-to-øvelser, hvor eleverne får mulighed for at sætte ord på det, de ser og føler. Meget af det bliver bragt op i plenum, så læreren skal selvfølgelig være klar over ordvalg, og hvilken indflydelse det har, understreger de.

Eleverne skal to og to tale om spørgsmålene:

- "Hvad synes I er den perfekte krop?"

- "Hvordan er den naturlige krop?"

- "Hvilke kroppe ser I på sociale medier/tv/film?"

- "Hvilke kroppe ser I på stranden?"


Mellem hvert spørgsmål gennemgås elevernes svar i plenum i en dialog mellem lærer og elever, og eleverne imellem. Læreren skriver løbende vigtige pointer på tavlen.
Læreren viser nu eleverne et billede af en model/Instagram-krop og en naturlig krop og spørger eleverne, hvilken af  kroppene de ser mest på sociale medier? Hvilken ser de mest på stranden? Hvorfor tror de, at kroppene ser ud, som de gør? Hvilket billede, tænker de, giver det bedste billede af en gennemsnitlig naturlig krop?

Læreren viser nu eleverne ti billeder af forskellige kroppe og spørger eleverne, hvad de har til fælles, og klassen taler i plenum om, hvad redigering og filtre betyder, hvordan kan det forvrænge billedet. Læreren viser eksempler på billeder før og efter, de er redigeret.
Eleverne skal herefter redigere et billede af en krop, så de kan se, hvor meget man kan manipulere og forvrænge en krop og et udseende med filtre og reduceringer.

Aktiviteten indeholder biologifaglig viden og viser, at vi alle er forskellige.
Eleverne bliver på sociale medier udsat for enorme mængder billeder, der er opstillede, redigerede, korrekt vinklede, og influencers viser deres perfekte smukke kroppe. Det er med til at børn og unge danner sig hverdagsforestillinger af, hvordan kropsidealet for dem ser ud, og det har en negativ effekt på deres kønsidentitet.
"Vi mener derfor, at det er relevant at lave en øvelse med eleverne, der får dem til at reflektere over den naturlige krop kontra den redigerede krop, samt at få eleverne til at sætte ord på deres tanker og stille sig kritisk overfor billeder på sociale medier", skriver de.

Hvordan ser vi ud mellem benene?

I den anden øvelse starter timen med, at eleverne brainstormer om, hvilket ord de gerne vil have, der bruges om de mand- og kvindelige kønsorganer. Eleverne får lov at komme med deres navne for kønsorganerne, og det bliver ved afstemning valgt, hvilke ord der skal bruges i resten af undervisningen.

Herefter skal eleverne i par kigge på en anatomisk tegning af en kvindes kønsorgan, og reflektere over, hvad de ser.
"Hvorfor tror I kvindens kønsorgan ser ud, som det gør", spørger læreren og giver i plenum en anatomisk gennemgang af kvindens ydre kønsorgan med fokus på funktion, udseende og karakteristika.
Eleverne har her mulighed for at spørge om det, der undrer dem. Læreren sætter her også fokus på behåring.

Eleverne får nu til opgave at gå ind på kussomaten.dk, hvor de to og to skal kigge på billederne af de forskellige kvinders kønsorganer og sammen finde frem til fem ting de alle har til fælles, og fem ting, der gør dem forskellige. Læreren gennemgår elevernes svar i plenum, hvor der er mulighed for at diskutere elevernes refleksioner.

Eleverne i udskolingen går rundt med en masse tanker om blandt andet kropsidealer og sex, så det er vigtigt, at de bliver undervist i den psykiske dimension af reproduktion og kroppens udvikling med henblik på deres udvikling af kønsidentitet, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter. Det har stor psykologisk betydning for eleverne, at de føler sig tilpas med deres nyudviklede kroppe. Deres seksualitet kommer blandt andet til udtryk gennem tanker om kærlighed og interesse for deres udviklede kroppe.

"Undervisning i reproduktion og kroppens udvikling i biologi kan få stor betydning for elevernes kønsidentitet. Vi kan med undervisning i dette hjælpe eleverne med at skabe en mere synlig og legitim forståelse af det at gøre køn. Det kan vi gøre ved ikke kun at have fokus på det anatomiske og fysiologiske. Fokus skal også være på elevernes hverdagsforestillinger samt udfordre dem og få eleverne til at reflektere. Dette vil kunne hjælpe eleverne til at danne personlige narrativer, der er tro mod det teoretiske og virkelighedsnære syn på kropsidealer, køn og seksualitet og dermed have indflydelse på udviklingen af deres kønsidentitet", konkluderer de i deres bachelorprojekt.

Læs hele projektet her:

Powered by Labrador CMS