Halvdelen af de lærerstuderende skrev bacheloropgaver om noget andet end deres undervisningsfag de første år efter reformen. Men nu har et pres fra ministeriet til professionshøjskolerne ført til, at de fleste nu skriver om fagene. Ifølge Lærerstuderendes Landskreds presses de studerende blandt andet ved, at der ikke er vejledere nok i pædagogik.
Halvdelen af de lærerstuderende skrev bacheloropgaver om noget andet end deres undervisningsfag de første år efter reformen. Men nu har et pres fra ministeriet til professionshøjskolerne ført til, at de fleste nu skriver om fagene. Ifølge Lærerstuderendes Landskreds presses de studerende blandt andet ved, at der ikke er vejledere nok i pædagogik.

Bøtten er vendt: Nu skriver de lærerstuderende projekt i deres fag

Årets censorrapport viser, at de lærerstuderende igen skriver bacheloropgaver i undervisningsfagene efter en årrække, hvor vægten lå på bredere emner. Fantastisk, mener censorformanden. Ulykkeligt, siger Lærerstuderendes Landskreds.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da læreruddannelsen blev ændret i 2013, bortfaldt kravet om, at de studerende skrev bacheloropgave i tilknytning til et af skolens fag. Det benyttede over halvdelen af den første årgang lærerstuderende efter reformen sig af: der blev skrevet 376 opgaver i folkeskolens fag og 404 bacheloropgaver inden for pædagogik og lærerfaglighed.

I 2018 ville daværende uddannelsesminister Søren Pind gribe ind og sikre, at de lærerstuderende arbejdede med problemformuleringer, der  henførte til et specifikt undervisningsfag. Den udmelding kom ministeren med efter en evaluering, som viste, at en tredjedel af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Reglerne blev ikke ændret, men Søren Pind sendte et hyrdebrev til professionshøjskolerne og slog fast, at bachelorprojekterne skal tage tydeligt afsæt i folkeskolens praksis.

"På mange læreruddannelser får de studerende en vejleder, som til daglig underviser i de pædagogiske fag og ikke i undervisningsfagene. På UC Syd, hvor jeg selv underviser, mener jeg at det er omkring 90 procent af de studerende som skriver i et undervisningsfag, men langt de fleste vejledere er fra de pædagogiske fag. Og os, som underviser i fagene, har så ikke noget med bachelorprojekterne at gøre", fortæller han.

"Så kalder man emnet noget, der har med undervisningsfaglighed at gøre, men uden at have en undervisningsfaglig vejleder på. Det skal vi have lavet om på, sådan at alle lærerstuderende har to bachelorvejledere - en pædagogisk-faglig og en fagfaglig. Det er det næste skridt, vi skal tage, selv om det koster penge".

Hans Krab Koed er ikke bleg for at indrømme at han, som fagfaglig vejleder, ikke nødvendigvis er nok inde i det almendidaktiske stof til at give de studerende den bedste vejledning:

"Det er jo ikke dér, vi (de fagfaglige undervisere på læreruddannelsen, red.) har vores spidskompetence" siger han.

"Vi har ikke skrevet store universitetsopgaver om det, vi følger ikke med på samme måde som dem, der har pædagogisk didaktik som speciale. Og så længe de lærerstuderende skal vælge mellem en vejleder inden for enten det ene eller det andet, så kommer vi ikke ordenligt i mål. Vi er kommet langt, nu skal vi tage det sidste skridt".

'Selvfølgelig skal faget i centrum'

Hans Krab Koed er ikke enig med Rasmus Holme i, at bachelorprojektet risikerer at 'blive en opgave, der skal overstås', hvis den studerende tvinges til at skrive den indenfor et undervisningsfag.

"Selvfølgelig skal projektet koncentrere sig om undervisningsfag - der er sådan, de studerende kommer til at arbejde ude i folkeskolen", siger han.

"Det er dog lidt underligt, hvis en kommende lærer ikke brænder nok for sit undervisningsfag til at ville fordybe sig i det i et halvt år. Og man skal sagtens arbejde med større pædagogiske problemstillinger i relation til et fag - inklusion, for eksempel, som mange af de studerende gerne vil arbejde med. Det kan man gøre almendidaktisk, men man kan sørme også præcisere det helt konkret i fag. Inklusion foregår jo på én måde i idræt og på en helt anden i religion og en tredje i dansk. Det handler om at få det præsenteret rigtigt for de studerende, så de kan tage deres engegement i eksempelvis inklusion med over i en fagfaglig problemstilling. Det vil måske i virkeligheden klæde dem bedre på til at håndtere inklusionen, når de kommer ud og arbejde som lærere. De bliver jo kastet ind i klasselokalet med et fag". 

Powered by Labrador CMS