ktiv Læring er ikke sandheden, men det er et rigtig godt bud på, hvordan man kan arbejde på at udvikle børn, som præsterer væsentligt under deres alder, mest muligt', siger skoleleder Lars Hørmann Kolmos fra Byhaveskolen i Svendborg.
ktiv Læring er ikke sandheden, men det er et rigtig godt bud på, hvordan man kan arbejde på at udvikle børn, som præsterer væsentligt under deres alder, mest muligt", siger skoleleder Lars Hørmann Kolmos fra Byhaveskolen i Svendborg.

Specialskole bryder Fælles Mål om til førskolebarnets udvikling

Ved hjælp af Aktiv Læring afdækker Byhaveskolen, hvor elever med et lavt kognitivt niveau befinder sig i deres udvikling, og finder på den måde frem til den enkeltes læringsperspektiv. Metoden spiller godt sammen med Fælles Mål, mener lederen af specialskolen.

Publiceret

Specialskoler tager Fælles Mål i egenhånd

Specialskolernes elever er omfattet af Fælles Mål. Også selv omde kognitivt er på niveau med førskolebørn. Det har de to forrigeundervisningsministre, Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby(V), slået fast.

Alligevel er Undervisningsministeriet ikke kommet med bud på,hvordan Fælles Mål kan omsættes til forenklede læringsmål tilelever med en kognitiv udvikling svarende til en alder på helt nedtil få måneder. Det har fået skoler til at tage sagen i egen hånd.I denne miniserie fortæller vi om nogle af dem. Vi begyndte iKøbenhavn og nu er i Svendborg.

AKTIV LÆRING

Aktiv Læring tager udgangspunkt i, at den enkelte elev er unikog rummer et udviklingspotentiale, og at det er lærerne ogpædagogernes opgave at skabe rammer for denne udvikling. Læring ogudvikling finder sted i dels en proces, hvor den enkelte lærer afegen erfaring, og dels i relation og samspil med andremennesker.

Aktiv Læring er en metode til udvikling af personligekompetencer, udviklet af dr. Lilli Nielsen, tidligere pædagog ogsmåbørnskonsulent på Synscenter Refsnæs i Kalundborg. Metodenbygger på filosofien om, at mennesket lærer sig fra det, han/ hunselv foretager sig, og i de omgivelser han/hun er aktiv i.

Det forudsætter:

  • at læreren og pædagogen lærer, hvilke omgivelser eleven harbehov for, for at udvikle sig
  • at alles udviklingsniveau, motorisk, kognitivt, socialt ogemotionelt, vurderes
  • at vurderingen lægges til grund for en tilrettelæggelse afomgivelser, der giver eleven mulighed for at være aktiv og lære signoget så godt som muligt

BYHAVESKOLEN

Byhaveskolen i Svendborg har 117 elever med generelleindlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter og for noglesvedkommende også fysiske handicap.

Skolen ser det som sin opgave er at hjælpe hver enkelt elev tilat blive så dygtig og velfungerende som overhovedet muligt. Allebliver derfor udfordret præcis på det niveau, de er på, og skolensansatte arbejder i tæt dialog med forældre, plejeforældre og andreprofessionelle omkring barnet, så eleverne oplever en tryg, lærendeog sammenhængende hverdag.

Eleverne kommer primært fra Svendborg Kommune, men også fraFaaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner.

PÆDAGOGIK INTERVENTION I AKTIVLÆRING

  • Initiativer
  • Gentagelser
  • Udviklingstilpasning
  • Motivation
  • Undgå forstyrrelser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fælles Mål tager udgangspunkt i, hvad man forventer, at det gennemsnitlige barn skal kunne. Men i Svendborg er Byhaveskolens elever ikke tilnærmelsesvis som almindelige børn. Alligevel skal skolen leve op til kravene i Fælles Mål, og derfor anvender lærere og pædagoger metoden Aktiv Læring, som tager udgangspunkt i, hvordan børn udvikler sig, længe før de kommer i skole.

"Mange af vores elever kommer aldrig til at præstere på et kognitivt niveau som i 0. klasse. Vi har en halv snes elever med multiple funktionsnedsættelser, og mange andre er også på førskoleniveau. Det væsentlige ved Aktiv Læring er, hvordan børn udvikler sig inden skolealderen, og hvordan man arbejder med det", siger skoleleder Lars Hørmann Kolmos.

Fem specialskoler 'oversætter' Fælles Mål til elever på et lavt kognitivt niveau

Metoden inddeler læring i taksonomier med en rækkefølge at lære på.

"Man kan ikke springe et trin i et barns udvikling over. For eksempel vil barnet ikke kunne forstå tallet to uden at have leget med mængder", siger skolelederen.

Grundlæggende læringsmiljøer harmonerer med Fælles Mål

Lars Hørmann Kolmos giver et eksempel på kompetencer, som kommer forud for det at kunne tælle.

"Barnet kan tage klodser op af en kasse. Senere kan barnet kategorisere klodserne efter farve og form. På den måde arbejder barnet med mængdeforståelse. Forældre til almene børn leger intuitivt med perleplader med deres børn eller samler vættelys uden at tænke over, at det baner vej for forståelsen for matematik. Og når børn hopper i bare tæer i en vandpyt, er det for at sanse verden. Vi genskaber miljøer, så vores elever hopper i vandpytter eller arbejder med mængder på forskellige måder".

Det spiller sammen med Fælles Mål på den måde, at målene forudsætter, at børn har de grundlæggende forudsætninger på plads, når de kommer i skole, mener Lars Hørmann Kolmos.

"Det har vores elever ikke, så vi tager udgangspunkt i, hvordan miljøet skal være, for at de udvikler sig. De skal have mange gentagelser igennem flere år med klodser og kugler. Det harmonerer med Fælles Mål ved, at vi arbejder med læringsmiljøer."

Flere end 700 læringsmiljøer går materialet ekstremt brugbart

Aktiv Læring blev skabt af dr. Lilli Nielsen ud fra et metastudie af forskning i udviklingspsykologi og de følelsesmæssige og motoriske områder, som hun så som en treenighed. Hun udledte, hvordan det normale barn udvikler sig. På den baggrund skabte hun Aktiv Læring til børn, som udvikler sig så ekstremt langsomt, at det er svært at dokumentere.

"Der er et specifikt afdækningsværktøj i materialet, som man vurderer barnet ind i. Barnet får altså en profilbeskrivelse, og materialet giver anvisninger på, hvilket læringsmiljø man skal etablere for at imødekomme barnets næste udviklingskridt, så undervisningen hverken bliver for let eller for svær. Vi bruger i høj grad videoobservation til at afdække barnets læringsperspektiv, og på den måde imødekommer vi kravet om en læringsmålstyret tilgang", fortæller Lars Hørmann Kolmos.Lilli Nielsen systematiserede sin tænkning med en ph.d. i 2000 og blev slået til ridder af Dannebrog på grund af sit arbejde med netop Aktiv Læring. Hun forfinede materialet frem til sin død i 2013.

Der er over 700 læringsmiljøer i materialet, og det gør det ekstremt brugbart, fremhæver han.

"Diagnostiske test anviser ikke nødvendigvis næste handleskridt, og det gør det tit svært for vores undervisere. Aktiv Læring er ikke sandheden, men det er et rigtig godt bud på, hvordan man kan arbejde på at udvikle børn, som præsterer væsentligt under deres alder, mest muligt".

Skolen på vej med et brush up af materialet

Det var Lilli Nielsens ønske, at hendes materiale skulle forankres på en specialskole, hvis ikke hendes to sønner ville arbejde videre med det. Da Byhaveskolens viceskoleleder Annette Morell Bøstrup var kollega med Lilli Nielsen i en årrække, har skolen påtaget sig opgaven.

"Vi arbejder ud fra et gammelt bogmateriale, som vi vil give et brush up, både indholdsmæssigt og ved at gøre det digitalt. Så må vi se, om vi kan lægge det frit ud, eller om der er nogle rettigheder i det. Det er Svendborg Kommune ved at afklare. Formålet er ikke, at vi skal tjene penge, for vores kerneopgave er at undervise. Det er heller ikke kommunens ønske, men der er nogle omkostninger, som skal hives hjem", siger Lars Hørmann Kolmos og tilføjer, at salget af såkaldte funktionsskemaer stadig afregnes med arvingerne.

Skolelederen ser store perspektiver i at få både specialskoler og almenskoler til at bruge materialet.

"Eleverne i almene børnehaveklasser har også ujævne profiler kognitivt, følelsesmæssigt og motorisk. Her kan nogle af specialskolernes metoder anvendes, og med de store forventninger til, hvad børn skal kunne, når de forlader folkeskolen, må vuggestuer, dagplejere og børnehaver også arbejde mere systematisk med læringsmiljøer. Hvis de skal opfylde distriktsskolernes ønske om et mere homogent elevgrundlag, er det ikke nok at gøre børnene klar til skolen i det sidste halve år i børnehaven", siger skolelederen.

Ikke hensigtsmæssigt at specialskoler udvikler hver sin metode

Byhaveskolen er med i det netværk af fynske specialskoler, som for et par år siden fik foretræde for Folketingets undervisningsudvalg med et ønske om forenklede mål til elever, der ikke har en alderssvarende udvikling. Men Lars Hørmann Kolmos har det dobbelt med det. På flere planer.

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

"Markant mange af vores elever springer skalaen i Fælles Mål, og det har man ikke forholdt sig til politisk. Det er den anke, vi har haft fra Fyn. Vi har en ambition om, at også vores elever skal lære så meget som muligt, og derfor ser vi det ikke som en mulighed at fritage dem fra alle fag, for så løser vi ikke vores opgave".

På den anden side er det måske ikke realistisk at nedskrive Fælles Mål så meget, at de kan passe til det brede spektre af elever, specialskolerne har, medgiver skolelederen.

"Så jeg er ikke helt enig i netværkets ønske om, at ministeriet skal levere enklere mål. Der er i hvert fald ingen grund til, at vi venter på hinanden, så hvorfor ikke gå i gang ude på skolerne", spørger han velvidende, at der kan komme meget forskelligt ud af det, hvis hver specialskole udarbejder sit eget materiale.

"Det kan give meget spredte tilgange til måden at arbejde med disse elever på, og det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Nogle steder lader man måske stå til, fordi det kræver et stort arbejde at udvikle et materiale", siger Lars Hørmann Kolmos.

Ordførere giver specialskoler håb om at få forenklede læringsmål til deres elever

I dag har den faglige klub for specialskoleledere i Skolelederforeningen overtaget det politiske arbejde fra de fynske specialskoler.

 

Powered by Labrador CMS