"Du bør ikke søge arbejde som lærer". Sådan lyder lægens anbefaling til et stigende antal ledige lærere.

Mange lærere får lægeforbud mod at vende tilbage til skolen

Antallet af arbejdsløse lærere, der får lægeerklæring på, at de ikke længere bør undervise i folkeskolen, er ottedoblet siden 2012. Det viser en optælling, som Lærernes A-kasse har lavet over medlemmernes lægeerklæringer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke knæskader eller lungeinfektioner, som afholder størstedelen af de ledige lærere fra jobbet foran tavlen, men derimod psykiske udfordringer. Siden 2013 er antallet af lægeerklæringer til Lærernes A-kasse steget støt til 378 ledige lærere sidste år. Langt den største andel angiver "psykiske udfordringer" som årsag til, at de ikke kan søge alle ledige job. Det viser en opgørelse af de seneste fem års lægeerklæringer fra ledige i Lærernes A-kasse.

Lægeerklæringen er et krav, når en ledig lærer skal begrunde, at han eller hun ikke kan søge et hvilket som helst ledigt job. Opgørelsen fra Lærernes A-kasse viser, at 68 procent af de sygemeldte ledige lærere er blevet frarådet at arbejde som lærere af deres læge. Der tale om en otte-dobling af antallet af lærere, som af deres læge rådes til at forlade folkeskolen i forhold til 2012.  

Formand for Lærernes A-kasse Gordon Ørskov Madsen er bekymret over udviklingen.

"Det er et stort problem, når det viser sig at lærere ikke længere kan varetage lærerjob, men godt kan varetage andre job. Vi skal gøre det attraktivt at være lærer igen, for vi har ikke råd til, at vores lærere ikke kan undervise - hverken økonomisk eller menneskeligt", siger han.

Debat: Stress som præmis 

Stressen følger med ind i ledigheden.

En stor andel af de ledige lærere har oplevet at være stressede, mens de har været gået ledige. I en undersøgelse blandt 600 jobsøgende medlemmer af Lærernes A-kasse svarer 68 procent således, at de har oplevet at være stressede under deres ledighed. A-kassen har samtidig undersøgt sammenfaldet mellem stress på arbejdet og under jobsøgningen, og tre ud af fire har været stressede, både mens de var i arbejde, og mens de har været ledige.

Camilla Andersen er en af de lærere, som oplevede at blive sygemeldt af psykiske årsager. Arbejdet på en ny skole i en klasse, hvor flere elever havde problemer såsom angst og autisme, faldt sammen med livstruende sygdom i nærmeste familie. Det udløste en stressreaktion. "De havde brug for en lærer, der var helt fast i kødet og vidste, hvor hun skulle hen. Men det vidste jeg ikke, fordi en stor del af fagene var nye for mig, samtidig med at min familie faldt sammen om ørerne på mig", siger hun til Lærernes A-kasse.

Hun oplevede, at stressen nedsatte hendes evne til at deltage aktivt i møder og i undervisningen, og efter længere tids sygemelding blev hun fyret. Efterhånden som stressen aftog, meldte Camilla sig rask og stod nu overfor aktiveringssystemet. I begyndelsen var hun fortrøstningsfuld, men efter tre måneder med afslag begyndte stressen igen at indfinde sig.

"Tanken om, at man ikke har noget at byde ind med på arbejdsmarkedet, er en stor stressfaktor. Jeg synes godt, systemet kunne anerkende, at man kan være enormt kognitivt ramt, hvis man kommer fra en stresssygemelding, eller fra den dér ledighedsstress, hvor man fuldstændig glemmer, hvad man selv kan", siger hun til dlfa.dk

Debat: Du skal bare tage dig sammen

Tegn på et bagvedliggende problem 

Selvom det ikke er muligt at konkludere en eksakt sammenhæng mellem arbejdet som lærer og sygemeldingen, er det dog klart de psykiske problemer, som dominerer blandt årsagerne til lægerklæringer i a-kassen. Mellem 80 og 95 procent af de ledige, som ikke kan fortsætte som lærere, har nemlig psykiske problemer som årsag til sygemeldingen. 

Gordon Ørskov peger på, at undersøgelsens resultat er udtryk for et bagvedliggende problem: "Der er kommet et hårdere arbejdsmiljø ude på skolerne, fordi arbejdsomfanget er steget. Der er for mange opgaver og for lidt tid at afvikle dem indenfor".

Han nævner, at for mange lærere bruger for meget tid med koncepter som målstyret undervisning og slår fast, at man bør vende styringen af folkeskolen på hovedet.

"Jeg mener, at tallene fra denne opgørelse giver anledning til at råbe vagt i gevær over for de ovenfra kommende initiativer fra kommuner og Undervisningsministeriet. Det er mere styring, end det er ledelse. Der bør i stedet fokuseres mere på et meningsfuldt samarbejde mellem ledelse og lærer på den enkelte skole", lyder hans råd.

Lærer: En åben kultur er afgørende for at undgå stress

Læs mere

A-kassens undersøgelse af stress blandt ledigemedlemmer

A-kassens optælling af medlemmerneslægeerklæringer