Yasin er færdig med sin artikel. Lisbet Schlichting læser igennem, og de får talt om opbygning, stavefejl, punktummer og egennavne.
Yasin er færdig med sin artikel. Lisbet Schlichting læser igennem, og de får talt om opbygning, stavefejl, punktummer og egennavne.

Lisbet er pensioneret lærer og skoleven: "Det holder min faglighed i live"

Lisbet Schlichting gik på efterløn i 2018, og siden har hun været frivillig skoleven på Tjørnegårdskolen i Roskilde. Hun mener, at skolevenner er en win-win-situation: Ekstra hjælp til lærere og elever og meningsfyldte relationer til hende.

Publiceret

SKOLENS VENNER

Foreningen Skolens Venner blev stiftet i 2013 af ægteparret Liseog Carsten Hogstad - henholdsvis tidligere administrationschef påFrederiksberg Seminarium og skoleleder, forvaltningschef mv. - sammen med tidligere rektor for Frederiksberg Seminarium, ThøgerJohnsen.

Inspirationen til at få frivillige skolevenner ud i klassernekom fra ægteparret Hogstads egne erfaringer med lektiehjælp tilderes fem børnebørn.

I dag sidder de alle tre i landsbestyrelsen for Skolens Vennersammen med tre andre - hvoraf den ene er Nils-Georg Lundberg,tidligere rektor på Hjørring Seminarium. 

I 13 KOMMUNER

I dag benytter 13 kommuner sig af skolevenner. Mest udbredt iGentofte, Gribskov, Hjørring, Hørsholm, Silkeborg ogRoskilde.
Allerstørst udbredelse har skolevennerne i Roskilde.

Her er godt 50 frivillige skolevenner ude som en hjælpende håndi klasseværelserne på 11 forskellige skoler. Typisk i 2-4 timer omugen.

Ud af de godt 50 skolevenner i Roskilde er fem tidligerelærere.

TO X FONDSPENGE

Foreningen Skolens Venner har modtaget fondsdonationer fra såvelTrygfonden som Egmont Fonden.

I 2017 fik Skolens Venner 1,1 mio. kroner af Trygfonden til atudbrede konceptet og løbende indsamle viden om værdien affrivillige skolevenner i klassen.

I år har Skolens Venner fået 1,2 mio. kroner fra Egmont Fondentil at opbygge en robust og økonomisk bæredygtigorganisation.   

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lisbet - kan du godt hjælpe mig?

"Lisbet - hvad kan jeg sige her?"

"Lisbet - vi har brug for hjælp."

Det er tirsdag. Klokken er 10:55, og 5.A på Tjørnegårdskolen har dansk. Klasselærer Mette Lybæch styrer slagets gang, mens den 64-årige Lisbet Schlichting går rundt og hjælper forskellige elever.

Lisbet Schlichting er nemlig frivillig skoleven i 5.A, hvor hun er med i Mette Lybæchs timer. Normalt fire timer om ugen hver tirsdag. I dansk og engelsk.

I dagens dansktimer skal de 22 elever skrive enten en artikel, en gyser eller lave grammatik - alt efter, hvor langt de er kommet med de to andre opgaver. To elever med faglige udfordringer har læst en masse fagbøger om bjørne og er i fuld gang med en præsentation om bjørne.

Lisbet Schlichting er eftertragtet. Konstant kalder nogle af eleverne eller rækker hånden i vejret. Så hun får hjulpet med alt fra bøjning af udsagnsord til brainstorming til en gyser og gennemlæsning af artikler. Der er også plads til en lille hyggesnak.

Lisbet Schlichting er en af godt 50 efterlønnere og pensionister, der som frivillige, ulønnede skolevenner giver en hånd med på 11 skoler i Roskilde. Kun fem af skolevennerne er tidligere lærere - Lisbet Schlichting er en af dem.

Hun gik på efterløn i maj 2018, efter hun havde arbejdet 20 år som folkeskolelærer på to skoler i Roskilde, som fængselslærer i Vridsløselille Fængsel og som grundfagslærer på teknisk skole og lærer og vejleder på en produktionsskole.

Allerede tre måneder efter hun gik på efterløn, havde hun meldt sig som skoleven via foreningen Skolens Venner.

"En af mine venner fortalte om Skolens Venner, og jeg har altid godt kunne lide at være lærer, og som skoleven kunne jeg fortsat følge med i, hvad der sker i skolen og holde min faglige identitet i live", fortæller Lisbet Schlichting.

"Samtidig er relationen til børnene meget givende for mig som person, og det er spændende og interessant for mig at lære børnene noget, hjælpe dem til at blive bedre og hjælpe til, at nogle børn bliver mere glade for at gå i skole".

"Prøv og hør, jeg har arbejdet på New Zealand, og der er altid 4-5 voksne i klassen, fordi bedsteforældre eller forældre hjælper til. Skolevennerne er en ressource, og for mig er Lisbet en ekstra ressource, der gør det nemmere at nå hele vejen rundt. Og for nogle af eleverne er det virkelig dejligt, at der en voksen, som ikke er lærer, for det giver en helt anden og mere hyggelig relation", fortæller Mette Lybæch.

"Som skoleven er jeg i klassen fire timer om ugen, og min funktion er ikke at tage noget fra nogen. Min funktion er at give noget - at hjælpe - læreren og eleverne. Så nej, jeg ser det ikke som social dumping, men som god brug af civilsamfundet", siger Lisbet Schlichting.

Frivilligt for skolens lærere

Ud over Lisbet Schlichting er der fem andre skolevenner på Tjørnegårdskolen, der følger andre lærere i andre klasser. Det er frivilligt for lærerne at gøre brug af tilbuddet om skolevenner, og Lisbet Schlichting undrer sig over, at flere lærere ikke gør brug af en skoleven.

"Vi skal ikke pådutte nogen noget, så selvfølgelig skal det være frivilligt, men jeg forstår ikke, hvorfor flere lærere ikke ønsker at bruge os. For en skoleven er et godt tilbud om ekstra hjælp i en klasse", mener Lisbet Schlichting.

Ud over de fire ugentlige timer i 5.A deltager Lisbet Schlichting også løbende i ekskursioner med klassen. Som en ekstra hånd.

Vil man som skole have mulighed for at bruge de frivillige skolevenner, koster det et medlemskab af foreningen Skolens Venner på henholdsvis 500 eller 1.000 kroner - alt efter hvor mange elever, skolen har. Skillelinjen mellem de to priser går ved 300 elever.



Powered by Labrador CMS