Flere af de frivillige instruktører på madskolerne er pensionister.

Madskoler søger frivillige instruktører

Bodil Olsen er lærer og har undervist i hjemkundskab i 38 år. For ti år siden gik hun på førtidspension. Men hun savnede børnene, og de sidste fem år har hun været frivillig på en madskole. Hun anbefaler andre lærere at tage del i madskolernes arbejde.

Publiceret
Bodil Olsen sætter stor pris på at være frivillig instruktør.

FORVENTNINGER TIL ENFRIVILLIG MADSKOLEINSTRUKTØR

Du har lyst til og mod på at tilbringe tid - og lave mad -sammen med børn og unge.

Du er over 18 år (er du under 18 år, kan du bliveunghjælper).

Du udfylder en børneattest.

Du kan deltage hele Madskoleugen mandag-fredag i tidsrummet8.00-16.00, torsdag dog til ca. 19.00 pga. familiearrangement.

Du deltager i et af vores landsdækkende instruktørmøder.

Du deltager i 1-3 planlægningsmøder inden afholdelse afMadskolen for at forberede ugen samt fordele ansvarsopgaver.

Du er klar til at påtage dig ansvarsopgaver (fx stå forundervisningen mandag, finde gård til ekskursion, indkøb osv.), sombåde kan ligge før, under og efter Madskoleugen.

Du instruerer børnene i madlavning, anretning og borddækning -husk hænderne på ryggen.

Du aktiverer børnene gennem forskellige former for fysiskaktivitet.

Du underviser børnene i sundhed, kost og motion.

Du deltager i et evalueringsmøde efter Madskolensafholdelse.

Det kan du få ud af at være frivillig Madskoleinstruktør:

En fantastisk oplevelse med børn, unge, mad og motion.

Mulighed for at udvide dit netværk.

Styrkede planlægnings- og formidlingsevner.

Praktisk erfaring med pædagogik, didaktik og undervisning.

Viden om og praktisk erfaring med formidling af emner som fxsundhed, ernæring, fysisk aktivitet, hygiejne og madlavning.

Praktisk erfaring med planlægning og tilberedning af måltidertil mindre og større grupper.

Mulighed for at deltage på landsdækkende instruktørkurser.

En bekræftelse på din deltagelse, der kan bruges til dit CV.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Én gang lærer - altid lærer.

Sådan er det i hvert fald for Bodil Olsen. Selv om det er ti år siden, hun forlod folkeskolen og gik på førtidspension, brænder hun stadig for lærergerningen. Og de sidste fem år har hun brugt sine kompetencer som frivillig instruktør på en madskole i sommerferien.

"Jeg savnede at formidle noget til børn og især kendskab til sund mad og teknikkerne omkring madlavning. Og så synes jeg, at det er et godt koncept, som 4H har. Det er meget tilgængelige materialer, vi får tilsendt. Og vi får et helt gennemarbejdet program til en uge. Vi kan ændre på det, hvis vi vil lave vores eget", siger Bodil Olsen.

Madskoler arrangeres af børne- og ungdomsorganisationen 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.

Sidste år gennemførte 4H 127 Madskoler over hele landet. Mere end 2300 børn og 500 frivillige instruktører deltog. Madskolerne er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er nødvendigt for at holde deltagergebyret nede. Det koster 595 kr. for et barn at deltage på en Madskole inklusiv råvarer og materialer.

Børn elsker madskolerne- mandskabet mangler 

Samarbejde med flere faggrupper

Bodil Olsen har arbejdet sammen med tre-fire andre i de uger, hun har været frivillig.

"Jeg har endnu ikke oplevet at arbejde sammen med andre folkeskolelærere. Jeg har arbejdet sammen med en kok, en slagter, en ernærings-studerende og et par andre pensionister", siger hun.

På madskolen kan hun mærke, at hendes erfaringer for lærerlivet er meget brugbare.

"Jeg har erfaring med at få det til at fungere i praksis med mange børn og nå det i til tiden. Efter så mange år i et skolekøkken, ved jeg, at der skal forudses nogle praktiske ting, som opvask, og jeg ved også lidt om hvad børn kan praksis, også selv om det ændrer sig meget gennem årene", siger hun.

Bodil Olsen synes, at arbejdet på Madskolerne er meget spændende.

"Det er børn, der kommer af egen fri vilje. De er interesseret, og det er en meget sammensat gruppe, som ikke nødvendigvis kender hinanden. Sidste år havde vi elever fra seks-syv forskellige skoler".

Madskoler får børn til at lave sund aftensmad 

Hun vil klart anbefale andre pensionerede lærere at deltage i Madskolerne.  

"Hvis man savner at være sammen med børn og formidle til børn og undervise, så er det en meget inspirerende uge. Men det er også en uge, hvor man bliver træt. Det kommer især bag på dem, der ikke er vant til at undervise børn. Børnene er der fra 9 til 15.30. Vi er der fra kl. 8. Og der er altid et forældrearrangement, hvor børnene fremlægger, hvad de har lært til forældrene. Og det er rigtig dejligt at få den der forældrekontakt, som jeg også have i mit job", siger Bodil Olsen.

Madskolerne søger lige nu madinteresserede frivillige i hele landet, som har lyst til at bruge en uge i sommerferien på at være instruktør på en Madskole.