Ledige lærere underviser på dagpenge

På to år er antallet af lærere i løntilskudsjob femdoblet. Flere lærere søger selv stillingerne, mens andre er imod. DLF følger udviklingen nøje.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For to år siden var under 50 lærere i løntilskudsjob. I april var tallet oppe på 226. Og flere kommuner er i fuld gang med at ansætte ledige lærere i løntilskudsjob på skolerne.

Fyrede lærere i blandt andet Silkeborg og Odder og nyuddannede lærere i Ikast-Brande får i disse dage tilbudt vikarjob på kommunens skoler, mens de fastansatte lærere sendes på efteruddannelse.

Kommunernes pressede økonomi og en regel om, at kommunerne selv skal finansiere de lediges dagpenge, hvis de ikke skaffer løntilskudsjob, giver opfindsomme løsninger.

»Vi bruger de muligheder, der er for os i en svær situation, hvor vi er ved at reducere antallet af lærerstillinger og samtidig skal rumme flere elever i klasserne«, siger skolechef i Silkeborg Kommune Huno Jensen til folkeskolen.dk

Han fortæller, at skoleområdet i Silkeborg over de seneste to år har måttet spare 80 millioner kroner. Samtidig skal kommunen inkludere flere elever og har derfor valgt at sende alle fastansatte lærere på kursus. Det har udløst 50 løntilskudsjob til ledige lærere. Lærerne har fået stillet i udsigt, at de efter løntilskudsjobbet får mulighed for at arbejde i jobrotation til fuld løn. Men denne del af planen er endnu ikke finansieret.

Lærer: Hvis de vil have mig, må de også punge ud

En lærer i Silkeborg har oprettet en Facebook-gruppe i protest mod tiltaget.

»Jeg vælger ikke at indgå i 'projekt skoleovertagelse' på dagpenge - det er en skævvridning af vores resurser og kompetencer - hvis de ønsker, at vi skal stå til rådighed for deres 'projekt', må de også betale os for det«, skriver lærer Jannie Vissing på siden.

Formand for Silkeborg Lærerforening Johnny Specht forstår godt, at nogle lærere finder det dybt urimeligt, at de skal overtage fastansatte læreres job, mens de er på kursus, og kun får dagpenge for indsatsen. Alligevel er han gået ind i en aftale med kommunen om ordningen. Han mener, at det gavner medlemmerne mest, hvis lærerforeningen er med til forhandlingerne.

»Loven giver mulighed for at sende ledige lærere i løntilskudsjob på skolerne. Ordningen var kommet lige meget hvad. Vi valgte at gå med, fordi vi vil diskutere vilkårene. Vi går efter at skabe så gode vilkår for medlemmerne som muligt, og det gør vi ikke ved at stå på sidelinjen og sige nej«, siger Johnny Specht.

Som eksempel nævner han, at det i aftalen er blevet en klar præmis, at det skal være frivilligt for de ledige, om de vil være med. Desuden er udgangspunktet for aftalen, at de, der ansættes, skal have en periode på ordinære ansættelsesvilkår.

I Ikast-Brande har man ligeledes indgået en aftale om, at ledige lærere kan vikariere for fastansatte lærere i et halvt år på dagpenge, hvorefter de kommer i jobrotation til fuld løn.

Her er ikke fyret lærere, men der er skåret 21 lærerstillinger væk, og forventningen er endnu færre stillinger til næste år.

Formand for Herningegnens Lærerforening Helen Sørensen har ikke hørt kritiske røster over for ordningen.

»Det er det muliges kunst, når man samfundsmæssigt vælger at spare på skolen, som man gør. Så må vi tænke på, hvordan vi rekrutterer og fastholder«, siger Helen Sørensen.

Hun mener, at grunden til, at projektet er blevet forholdsvist positivt modtaget blandt lærerne, er, at det har været gennemarbejdet, før det nåede frem til lærerne. I Ikast-Brande er både lærerforeningen og kommunen enige om, at løntilskudsjobbene fortrinsvis er møntet på de nyuddannede, så de får mulighed for at få foden indenfor på skolerne. Desuden forpligter skolerne sig til at betale de penge, som jobrotationen kommer til at koste.

DLF: Kredsene må selv sige fra

I DLF er løntilskudsjob et område, der på kort tid er blevet stor opmærksomhed om. I denne uge diskuterer hovedstyrelsen, hvilken politik DLF skal have på området. Næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, følger udviklingen i løntilskudsjob nøje. Han understreger, at løntilskudsordninger har til formål at styrke den lediges faglige kompetencer med henblik på at komme i beskæftigelse.

»Derfor skal en løntilskudsordning selvfølgelig ikke have afsæt i at skaffe kommunen underbetalt arbejdskraft. Ansættelse i rene løntilskudsordninger på dagpenge bør kun anvendes i særlige tilfælde, hvor den ledige har et specielt behov for opkvalificering«, siger han.

Stig Andersen foretrækker, at de ordninger, der etableres, i videst muligt omfang sker på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, så ansættelsesperioden skubber den ledige lærers dagpengeperiode.

»Man bruger af sine to års dagpengeret, mens man er i løntilskudsjob. Men for os er målet, at ingen af vores ledige mister dagpengeretten. Derfor er det vigtigt at se på andre muligheder som for eksempel jobrotation«.

Stig Andersen understreger, at der i forhold til løntilskudsjob altid vil være tale om en konkret vurdering, og at det må være op til lærerkredsene at vurdere, om reglerne bliver overholdt.

»Og hvis det ikke er tilfældet, så bør man selvfølgelig sige fra«, siger Stig Andersen.

DLF er kun bekendt med de ordninger, hvor kommunerne lader det være frivilligt for den ledige at være med i en løntilskudsordning.

»I en del tilfælde er der indgået aftale mellem kommune, kreds og Jobcenter om indholdet. Og det er langt at foretrække«, siger Stig Andersen.

»Men desværre har vi set, at afskedigede lærere med mange års erfaring bliver tilbudt løntilskudsjob på dagpengesats. Det forstår jeg godt, man protesterer over for. Og det er altså heller ikke det, som er formålet med løntilskudsordningen«, fastslår Stig Andersen.

Fakta om løntilskud

På to år er antallet af lærere i løntilskudsjob femdoblet. Stigningen i antallet af offentligt ansatte på løntilskud skyldes blandt andet et lovkrav fra 2010 om, at der én gang årligt bliver fastlagt en kvote for ansættelse med løntilskud for kommunerne, regionerne og staten.

Lærere kan blive ansat i løntilskudsjob i op til et år.

Det er et krav, at der er tale om en udvidelse af antallet af ansatte på skolen. Det er ulovligt at erstatte fastansatte lærere med lærere i løntilskudsjob.

Lønnen kan højst svare til dagpengesatsen. Arbejdstiden afhænger af lønnen. Hvis en lærer bliver ansat med løntilskud, er han eller hun omfattet af samme lovgivning som ordinært ansatte.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Jobrotation

Jobrotation er en anden form for løntilskud, der giver arbejdsgiveren mulighed for at ansætte ledige lærere som vikarer på en skole, mens den almindelige lærer er midlertidigt fraværende - for eksempel på grund af orlov eller uddannelse.

Det kan foregå på to måder: Den ledige ansættes med løntilskud eller ansættes ordinært med en jobrotationsydelse til arbejdsgiveren.

Lærervikaren i jobrotation skal være ansat mindst ti timer om ugen, og forløbet kan maksimalt strække sig i op til 12 måneder.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen