Morten Fich Lønnee er skov- og landskabsingeniør, og en af dem, der har valgt at tage meritlæreruddannelsen oveni. Mød ham i fagbladet Folkeskolens tema Omskolet til lærer.
Morten Fich Lønnee er skov- og landskabsingeniør, og en af dem, der har valgt at tage meritlæreruddannelsen oveni. Mød ham i fagbladet Folkeskolens tema Omskolet til lærer.

Omskoling er et aktivt valg

Meritlæreruddannelsen er en gevinst for både folkeskolen og de personer, som senere i arbejdslivet finder lykken som lærer, mener landets største skole for merituddannelsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Mit indtryk er, at de meritstuderende er enormt dedikerede. Det er en aktiv beslutning, de har taget i forhold til at skifte spor. Det koster dem penge at tage uddannelsen. Man har sat ting på pause i sit liv for at prioritere det økonomisk. Det er ikke bare noget, de gør - de vælger det aktivt til«.

Institutchef Lis Madsen på landets mest søgte meritlæreruddannelse på Københavns Professionshøjskole mener, at meritlæreruddannelsen er vigtig af mange grunde - først og fremmest fordi de omskolede lærere er med til at skabe en mere mangfoldig folkeskole.

»For det første fordi den giver et bidrag til folkeskolen med studerende med en anden erfaringsbaggrund og en anden uddannelse bag sig. Dermed bliver der bragt andre perspektiver ind i faget. Det er godt for skolen og eleverne, at de har rollemodeller med forskellige baggrunde«, sige hun.

»For det andet giver det mulighed for, at man kan skifte job og profession undervejs i sit arbejdsliv på en relativt overkommelig måde. Mange af vores meritstuderende er i fyrrerne. De har fundet ud af, at de gerne vil lave noget andet. Typisk hører jeg, at de gerne vil være tættere på mennesker og betyde mere for nogen«, siger Lis Madsen.

Fremgang i København

Københavns Professionshøjskole (KP) uddanner fire ud af ti meritlærere i Danmark, selv om merituddannelserne udbydes på alle landets professionshøjskoler, og i foråret oplevede KP en stigning på 17 procent i antallet af ansøgere til meritlæreruddannelsen. I alt 176 ansøgere er søgt ind, sidste år var tallet 151. En del af den øgede søgning kan ifølge institutlederen også hænge sammen med, at læreruddannelsen som regel er populær i en usikker tid som denne, hvor coronaepidemien har sat sine spor.

»Vi ved fra tidligere erfaringer, at krisetider er gode for velfærdsuddannelser og uddannelser, der peger ind i sikre erhverv. Læreruddannelsen er et sikkert erhverv. Der er mangel på lærere, og det har der været i mange år«, siger hun.

Lis Madsen peger ligeledes på, at der er mange arbejdsløse akademikere i hovedstadsområdet og dermed et godt rekrutteringsgrundlag for merituddannelsen. Desuden har KP de senere år haft en særlig indsats for at tiltrække meritstuderende.

»Vi har været i tæt kontakt med kommuner og skoler om, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger vores uddannelse. Det handler blandt andet om at lægge undervisningen sidst på dagen, så de studerende, der har arbejde midt på dagen, kan nå begge dele«, siger hun.

Landets øvrige professionshøjskoler oplever da heller ikke alle samme fremgang som i København. UCN i Aalborg og UCL i Odense og Jelling har siden 2010 haft faldende ansøgertal til deres meritlæreruddannelser.

Powered by Labrador CMS