Lærere på piller

Hver femte lærer i Middelfart tager medicin for at klare skolehverdagen, viser undersøgelse. 47 procent har overvejet at forlade faget på grund af belastningen i jobbet. Kun 19 procent siger, at lønnen er årsagen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver femte lærer i Middelfart Kommune er nødt til at tage medicin og gå til psykolog for at klare hverdagen i skolen.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Vends Herreds Lærerkreds har foretaget. Undersøgelsen peger også på, hvad årsagerne blandt andet kan være. Især elevernes adfærd springer i øjnene. To ud af tre lærere føler sig belastet af den måde, mange elever opfører sig på. Og så er der for mange møder, mener hver anden lærer.

»Vi oplever, at flere og flere af de utilpassede elever skal rummes i klasserne, samtidig med at mulighederne for at være to lærere til stede i undervisningen bliver ringere og ringere«, siger kredsformand Heine Kristensen.

Der er kun resurser til to lærere i klassen i tre timer om ugen i Middelfart, fortæller han.

»Og det er forsvindende lidt. Samtidig er klassekvotienten stærkt stigende, og elevklientellet er forværret. Det tilsammen gør, at 64 procent af lærerne siger, at det er elevernes adfærd, der føles som stressende og belastende. Og så siger folk, at der er rigtig mange møder efter skoletid. Møder, hvor man sidder i team, møder med kolleger, møder med forældre og elever. Det oplever de også som stressende og belastende«.

Hver anden lærer vil væk

Ud over at det har chokeret Heine Kristensen, at så mange har brug for medicin og psykologsamtaler for at klare det daglige arbejde, har det overrasket ham, at næsten halvdelen af lærerne føler sig stressede.

»Det er meget voldsomt«, siger han.

Desuden har det overrasket ham, at hver tredje lærer har været udsat for vold eller er blevet truet med vold, mens de var på arbejde. »Det er også voldsomt«.

Endelig har det overrasket ham, at 47 procent har overvejet at forlade faget på grund af belastningen i jobbet. Kun 19 procent siger, at lønnen er årsagen.

»Det overraskede mig, specielt her i en overenskomsttid, at det faktisk ikke er lønnen, som gør, at man overvejer at forlade jobbet, men belastningen«.

Kredsen har flere gange gjort opmærksom på, at arbejdsmiljøet i skolevæsenet er for usundt.

»Kommunen har så hver gang spurgt: Hvad er det, der stresser? Det ved vi mere om nu. 90 procent af alle lærerne har deltaget i undersøgelsen, så den er rimelig solid. Jeg håber, at kommunen og skolerne nu tager det her meget alvorligt. Jeg er godt klar over, at der måske er nogle politikere og nogle skoler, som helst vil ignorere det, men det mener jeg faktisk er halsløs gerning at gøre. Vi skal have genskabt lærerfaget som et godt erhverv, sådan at også de unge bliver glade for det. Vi ser unge, lovende lærere forsvinde fra jobbet, og det er surt«, siger Heine Kristensen.

»Der er elever, som uanset tildelte ekstraresurser ikke får udbytte af folkeskolen, men i stedet ødelægger det for de andre. De skal ud, både for deres egen og for alle andres skyld« Formand for Haderslev Lærerkreds Bent Hansen ifølge JydskeVestkystenLæs interviewet »Når fokus forsvinder, skrider det« på www.folkeskolen.dk eller i Folkeskolen nummer 17/2007 med Lise Clausen, en dedikeret lærer fra Middelfart, der forlod faget efter syv år.