Hvem sørger for luftforandring?

Mens undervisningsministeren vil løse skolernes problemer med dårlig luft med en mærkningsordning, er man i Sverige gået lovgivningens vej. Skolelederne kalder det uanstændigt, at politikerene ikke vil gøre det samme i Danmark.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens danske lærere og skoleelever får hovedpine og koncentrationsproblemer af klasseværelsernes tunge luft, kan svenskerne trække vejret frit. I Sverige er eleverne lovmæssigt omfattet af samme krav til luftkvaliteten som deres lærere, og her er luftkvaliteten i orden i 80 procent af klasserne.

Sådan er det ikke i Danmark. Herhjemme er lærere og elever dækket af forskellig lovgivning.

Elevernes ret til et godt indeklima er beskrevet i undervisningsmiljøloven, som siger, at undervisningen skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og fremme udvikling og læring. Men undervisningsmiljøloven siger ikke noget konkret om, hvilket CO2-niveau der skal være i klasselokalet. I teorien er eleverne indirekte beskyttet af arbejdsmiljøloven, som lærerne er omfattet af, men den bliver ofte ikke overholdt.

Men undervisningsminister Merete Riis­ager (Liberal Alliance) mener ikke, at et godt indeklima skal sikres ad lovgivningens vej. Hun peger på, at svenskerne har haft succes med at skabe opmærksomhed på betydningen af et godt indeklima i skolerne, og derfor er hun på vej med en ny - og frivillig - mærkningsordning.

»Mærkningsordningen skal gøre det let for forældre og borgere i kommunen at se, hvordan indeklimaet har det på deres lokale skole«, siger hun. »Det vil skabe et pres nedefra og op og implicit være et incitament for skoler og kommuner til at sætte forbedringer i værk. Så kan forældrene lægge pres på skolelederen, skolebestyrelsen og i sidste ende kommunalpolitikerne for at få sat tiltag til forbedring i værk«.

Hun ser ikke noget problem i, at det er frivilligt for skoler og kommuner at være med i mærkningsordningen, og sammenligner det med mobilpolitikker.

»For et års tid siden var der et massivt krav om, at der skulle indføres national lovgivning om mobiler i skolen. Det gjorde vi ikke, men fordi der kom fokus på emnet, har næsten alle skoler i dag af egen drift udarbejdet regler for elevernes mobilbrug«.

Skoleledere: Der skal lovgivning til

Men der er vel forskel på at indføre nogle regler, hvilket er nærmest gratis, og at forbedre en bygnings indeklima, hvilket ofte er en bekostelig affære?

»Ofte er enkle løsninger nok til at forbedre indeklimaet markant«, siger Merete Riisager. »Det kan være nogle adfærdsændringer, der skal indarbejdes, eller vaner, som skal ændres. Og i nogle tilfælde skal der selvfølgelig mere til, men det er en kommunal opgave at få løst«.

Den udmelding er Skolelederforeningen ikke tilfreds med. »Vi har i årevis råbt op om det her problem«, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. Han giver ikke meget for ministerens forslag om en frivillig mærkningsordning.

»I Sverige har de stort set løst problemet ved hjælp af lovgivning. Det burde vi også gøre her, så ville man i hvert fald signalere, at man tager problemet seriøst«, siger Claus Hjortdal, der vil have politikerne på banen:

»Regeringen og kommunerne burde sætte sig sammen og aftale at gøre noget ved det her, det er simpelthen en opgave, den enkelte skole ikke kan løfte. Jeg ved, at nogle skoleledere har forsøgt at tage fat i deres lokale politikere, men ikke er kommet igennem. Det er simpelthen uanstændigt«.

Indeklimakrigeren kommer

Kommunernes eller regeringens ansvar

Rent formelt ligger ansvaret for skolernes indeklima hos kommunerne, der ejer skolerne, og hos skolelederne, der er ansvarlige for den daglige drift. I kommunernes interesseorganisation KL mener man dog ikke, at regeringen kan lægge ansvaret helt fra sig.

For kommunalbestyrelserne vil gerne forbedre skolernes indeklima, men regeringens anlægsloft over de kommunale udgifter er i vejen. Det fortæller Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg, hvor arbejdsmiljø hører under.

»Skolernes dårlige indeklima er lidt en tilståelsessag, og kommunerne er opmærksomme på udfordringerne«, siger han. »Renoveringer af skoler er noget, der bliver prioriteret højt, men hvis der skal ske mere, må vi have lov til at investere mere i anlæg, og det er en kamp, vi har hvert år med regeringen«.

DTU har foretaget undersøgelser, der viser, at nyrenoverede klasselokaler ikke har bedre indeklima end andre. Det kunne tyde på, at indeklimaet bliver overset, når der skal renoveres?

»Ja, det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på indeklimaet, og det kan godt være, at kommunerne skal være bedre til det«, siger Michael Ziegler. »Men vi er også nødt til at renovere klogt, når vi nu har et loft over, hvor mange penge vi må bruge. Hvis der for eksempel er en skole, der har problemer med klimaafskærmningen (tag og ydervægge, redaktionen), så er man nødt til at prioritere det meget højt, ellers kommer der helt nye indeklimaproblemer til«, siger Michael Ziegler.

Du bliver dummere i dårlig luft