Folkeskolereformen burde rulles tilbage, den er et fejlskud, mener Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, Hørsholm. Han er opstillet som spidskandidat for partiet i Fredensborgkredsen under Nordsjællands storkreds.
Folkeskolereformen burde rulles tilbage, den er et fejlskud, mener Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, Hørsholm. Han er opstillet som spidskandidat for partiet i Fredensborgkredsen under Nordsjællands storkreds.

Kristendemokraterne: Folkeskolereformen bør rulles tilbage

Kristendemokraternes spidskandidat, lærer Stig Grenov, mener ikke, folkeskolereformen fungerer, og han tvivler på, at den nogensinde kommer til det, så den bør rulles tilbage.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er gået helt galt med inklusionen og målsætningen om, at 96 procent af alle danske elever skal være inkluderet i 2015, mener han. Desuden står Kristendemokraterne fast på, at det forkert, at lærerne skal forberede sig på skolerne, ligesom Stig Grenov mener, at heldagsskolen nærmest er en forbandelse for både lærere og elever.

Hvad er det vigtigste lige nu på den skolepolitiske dagsorden for Kristendemokraterne?

"Det, der optager os mest, er nærmest umuligt. Men det ville være at rulle den folkeskolereform tilbage. Det ved vi godt, at vi ikke har nogen chance for", siger Stig Grenov.

Han er både lærer fra Hørsholm og landsformand for Kristendemokraterne og partiets spidskandidat opstillet i Nordsjælland. Han har taget Folkeskolens kandidatprøve.

Grenov mener, at eleverne i forvejen er institutionaliserede fra vuggestuealderen. Kristendemokraterne er ikke tilhængere af helheds/heldagsskolen - eller folkeskolereformen, der snart fylder et år.

"Der er ikke noget som helst belæg for at folkeskolereformen virker efter hensigten", siger Stig Grenov og tilføjer:

"I Finland har man op til 6. klasse under fem lektioner dagligt i gennemsnit, og Finland ligger i top med Pisa-undersøgelserne ".

Han understreger at Pisa ikke på nogen måde er saliggørende for Kristendemokraterne, men at det er en af de måder, man kan måle folkeskolen på. I Folkeskolens kandidatprøve svarer Grenov, at han er helt enig i, at man ved at måle reformens succes på de nationale test i læsning og matematik risikerer at indsnævre fagligheden i folkeskolen.

Hvad er det særligt kritisable ved folkeskolereformen, der gør, at den efter din opfattelse burde rulles tilbage?

"For det første er det inklusionen, hvor man fra centralt hold har fastsat en procentsats, hvor 96 procent af eleverne skal være inkluderet i 2015.

"Det burde i stedet være det fagligt kompentente personale, der tog den beslutning", siger Stig Grenov, der som lærer har arbejdet både i folkeskolen og på privatskole. Og han har flere kritikpunkter, der for eksempel handler om lærernes arbejdsvilkår.

Er man ikke normal som lærer?

Er man ikke normal som lærer?

"Man beder lærerne om at blive på skolen for at sikre, at de arbejder. Ikke alene har det kostet skatteyderne millioner i hæve-sænkeborde og indretning af arbejdspladser på skolerne. Men politikerne har ingen fornemmelse af, hvad det vil sige at være på en skole, siger Stig Grenov og tilføjer.

"Alle andre steder i erhvervslivet laver man hjemmearbejdspladser, man giver folk hjemmearbejdsdage, men når det gælder skolelærerne, så skulle de 'normaliseres' - hvilket jo er spin og antyder, at man som lærer ikke er normal.

"Det giver et ringere arbejdsmiljø. Resultatet er så, at lærerne gør det, politikerne beder om. Men de gør heller ikke mere. Det går ud over den faglige stolthed, lærerne bliver som en flok pinocchioer, hvor politikerne hiver i snorene", mener Stig Grenov.

Kristendemokraterne mener, det er gået galt, fordi reformen er lavet af politikerne, som ikke aner en pind om, hvad det vil sige at undervise.

Folketinget skal nøjes med at sætte rammerne

Folketinget skal nøjes med at sætte rammerne

"Folketinget skal sætte nogle rammer for undervisningen, men ansvaret skal gives tilbage til lærerne - det skal være den enkelte lærer, der bestemmer, hvordan han undeviser", siger han.

Han mener også, at mange børn ikke kan holde ud at sidde så længe i klasserne som de gør efter reformens indførelse, og i Folkeskolens kandidatprøve svarer han klart nej til, at den længere skoledag gavner elevernes læring og trivsel. Nærmest tværtimod.

"Det går ud over elevernes faglige præstationer, at de skal sidde så længe i klasserne om dagen", mener han. "De børn, der har krudt bagi, kan måske holde til at sidde fem timer i klassen, men heller ikke mere. Det er så dér, hvor man i heldagsskolen laver halvreligiøs mindfulness - i stedet for at give de unge fri, så vi får dannede unge, der selv bestemmer om de vil gå til fodbold eller ballondans efter skoletid".

Kristendemokraterne er også modstander af obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, og Stig Grenov svarer i Folkeskolens kandidatprøve, at han ikke har kendskab til nuværende lektiehjælpsordninger, der fungerer godt.

Powered by Labrador CMS