På en stor del af skolerne mødes lærere og ledelse stadig for at diskutere skolens pædagogiske retning.
På en stor del af skolerne mødes lærere og ledelse stadig for at diskutere skolens pædagogiske retning.

De pædagogiske råd har overlevet reformen

Selvom pædagogisk råd med reformen ikke længere er et obligatorisk råd på skolen, holder 65 procent af skolerne fast i rådsmøderne, hvor lærerne har mulighed for at diskutere skolens pædagogiske retning.

Publiceret

Pædagogisk råd

Rådet blev indført i 1990 og tog over efter det gamle lærerråd.Pædagogisk råd er rådgivende for skolens leder. Alle pædagogiskemedarbejdere på skolen skal deltage, og møderne skal afholdes på ettidspunkt, hvor alle kan. Frem til reformen i 2014 var pædagogiskråd et obligatorisk organ på skolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolereformen har ændret ved mange elementer i folkeskolen. Blandt andet er det ikke længere et krav, at skoler skal holde pædagogisk råds-møder. Men det har ikke taget livet af møderne, viser en ny undersøgelse foretaget for Folkeskolen.

Scharling Research har spurgt et repræsentativt udsnit af lærerne, og her svarer 65 procent, at møderne stadig finder sted på deres skole. Og det er overraskende mange, mener formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen.

Frivillighed skabte bekymring

Det vakte derfor bekymring hos mange lærere, at skolerne ikke længere skulle være forpligtet til at have et pædagogisk råd. I en lignende undersøgelse fra Scharling Research svarede 30 procent af lærerne i 2013, at de forventede at få mindre indflydelse i fremtiden, når rådene blev gjort frivillige.

Men at overraskende mange skoler holder fast i møderne, fortæller det ikke nødvendigvis noget om lærernes medindflydelse, vurderer Bjørn Hansen.

Ifølge Finn Drabe har skolen blandt andet brugt møderne til at diskutere principper om lektier, "og så snakker vi generelt meget om reformen", fortæller han.

Til næste år vil skolen forsøge at optimere tiden til de pædagogiske diskussioner, så informationer sendes ud på skrift, så der ikke går tid på oplysning på møderne, fortæller tillidsrepræsentant Torben Wisbom. Og så håber han, at der fremover vil blive afsat en halv time mere til møderne.

DLF: Fire møder er ikke nok

Det er en god ide, for fire møder à halvanden time er ikke meget, mener Bjørn Hansen.

"Det er ikke nok til at lægge linjer for, hvordan vi arbejder på skolen med forskelligt pædagogiske indhold. Det er et lille grundlag, men bedre end ingenting. På mange skoler havde man tidligere ti møder om året af to timers varighed. Blandt andet derfor diskuterer vi også i øjeblikket i hovedstyrelsen i DLF andre måder, hvorpå man kan få diskuteret og få ndflydelse på de pædagogiske indsatser. Vi skal kvalificere lederen til at tage de rigtige prioriteringer", siger han.

Selvom han mener, at fire møder er i underkanten, mener han ikke, at der findes et optimalt antal møder.

"Det er ikke nødvendigvis mængden af møderne, der er den vigtigste faktor. Jeg så hellere, at man samlede nogle og fire timer i starten af skoleåret - eller måske bedre sidst på året. Det er bedre end, at man drypper det ud flere steder om året, hvor nogle af møderne måske bliver lidt ligegyldige, fordi man allerede er i gang med nogle ting dér", siger Bjørn Hansen.  

Powered by Labrador CMS