Skoleledelse
0   371

Lærer: Vi kan ikke undvære ­pædagogisk råd

Pædagogisk råd er organet, hvor alle skolens pædagogisk ansatte har en stemme, men den kommende skolereform ser ud til at blive rådets endeligt.

»Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne«.

Sådan lyder det i regeringens reformudspil »Gør en god skole bedre«, der i øjeblikket ­bliver forhandlet i møder mellem folkeskoleforligskredsen og minister for børn og undervisning, Christine Antorini. Mens regeringen, KL og skolelederforeningen ikke ser problemer i at fjerne pædagogisk råd som en rettighed for medarbejderne, kommer de fleste lærere til at savne møderne i pædagogisk råd. Det fremgår af en rundspørge, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen. Men der er også rum til forbedring: 15 procent mener, at de ikke bliver hørt på møderne i pædagogisk råd. Og hver fjerde mener, at dialogen på møderne er ufrugtbar.

Artiklen fortsætter under banneret

Det fremgår endvidere af lærernes svar ­såvel som af deres skriftlige uddybninger af svarene, at pædagogisk råd rigtig mange steder er et organ, der på den ene side har en vigtig funktion, og på den anden side har en form, der gør, at mange møder mangler skarphed. En af udfordringerne er, at møderne er for hele skolens pædagogiske personale.

»I pædagogisk råd er både lærere og pædagoger samlet. Det er nogle gange svært at få indhold ind, der er lige relevant for begge faggrupper. Derfor er der oftest evalueringer af fælles projekter som fælles emneuge, fastelavn med mere«, skriver en lærer.

Faktorer, der undergraver møderne i pædagogisk råd

Generelt er der en række faktorer, der igen og igen bliver nævnt som undergravende for gode møder i pædagogisk råd:

• For mange informationer og meddelelser

• Envejskommunikation

• Tidspres

• Fravær af debat

• Manglende engagement.

Men samtidig fortæller flere, at den moder-

ne skole, der mange steder betyder selvstyrende team og markant afdelingsopdeling, skaber behov for fælles møder. Medarbejderne har brug for at opleve, at de arbejder på en skole og ikke en række små autonome enheder.

»Vi kan ikke undvære møderne i pædagogisk råd. Vi har for eksempel lige udarbejdet et nyt værdigrundlag for skolen, som ikke ville være blevet det samme uden pædagogisk råd. Uden pædagogisk råd ville vi have en skole, hvor man ikke ville vide, hvad der foregår i de andre afdelinger«, fortæller Anette Agerboe da Rosa, som er lærer på Læsø Skole.

Lærerne:

1904-1989: Lærerråd

Lærerrådet bestod af alle lærere og skolelederen. Sammen med ledelsen udgjorde lærerrådet den tostrengede ledelse. Lærerrådet besad kompetencen til at indstille elever til specialundervisning og kunne gå ind i alle relevante sager. Uenighed kunne afklares ved afstemning.

Lærerrådsformanden var nærmest medarbejdervalgt mellemleder. De forskellige lærerkollegier stillede med en repræsentant til det kommunale fælleslærerråd, som havde stemme i forhold til kommunalbestyrelserne. Skoleledere havde rollen som »den første blandt ligemænd«, der repræsenterede lærerne over for forældrene og arbejdsgiverne.

1980'ernes markante undervisningsminister Bertel Haarder var ikke tilfreds med det ledelsesrum, som den tostrengede ledelse efterlod. Han talte om »karkludeledere, der tørrede op efter lærerrådet«. Inspireret af new public management-bølgen skulle lærerne til at agere som ansatte i en privat virksomhed og lederen have flere beføjelser.

En lidt ironisk sideeffekt ved overgangen fra lærerråd til pædagogisk råd var, at Danmarks Lærerforenings rolle blev langt mere central for den enkelte skoles pædagogiske udvikling. Tillidsrepræsentanterne, der før overgangen ikke nødvendigvis havde nogen stærk stemme på skolerne, blev rykket ind centralt, og foreningen fik blandt andet via det nye organ samarbejdsudvalget en central placering rundt på landets skoler. Lærerstandens selvopfattelse drejedes væk fra kald til lønarbejdere.

1990-? Pædagogisk råd

Rådet indføres ved ny styrelseslov for folkeskolen. Pædagogisk råd er rådgivende for skolens leder, der hermed bliver den, der leder og fordeler arbejdet. Pædagogisk råd må ikke vælge en formand, men i stedet bare en mødeleder. Alle pædagogiske medarbejdere på skolen skal deltage, og møderne skal afholdes på et tidspunkt, hvor alle kan - efter skolefritidsordningens åbningstid. Derudover har alle skoler med over 25 ansatte som enhver anden offentlig arbejdsplads pligt til at oprette et samarbejdsudvalg.

Med skolereformen ser det ud til, at retten til pædagogisk råd forsvinder.

Teammøder i stedet for pædagogisk råd

Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, fungerer skoler, hvor medarbejderne har indflydelse, bedre end skoler, hvor dialogen mellem profession og ledelse er fraværende.

»På den anden side ved vi fra flere undersøgelser, at lærerne efterspørger en stærkere og mere markant ledelse. De to ting behøver heldigvis ikke at udelukke hinanden«, siger Per Fibæk Laursen.

»Der er en udviklingstendens, der går på, at det er teamsamarbejdet, der får øget betydning, og man kunne også forestille sig, at der bliver udviklet samarbejdsformer på skolerne, så den forbindelse, der er mellem ledelse og lærere, går igennem de team, som er i stedet for møderne i pædagogisk råd«, tilføjer Per Fibæk Laursen.

»Jeg kan godt forstå, at man kan være betænkelig ved at gøre pædagogisk råd frivilligt, for det kan svække lærernes samlede mulighed for at påvirke ledelsen, men jeg tror, det kan skabe et mere effektivt, pædagogisk orienteret samarbejde imellem lærerne, hvis det i højere grad er team, der bliver vejen fra den enkelte lærer til ledelsen«, siger Per Fibæk Laursen.

Der kan dog være ulemper ved at lade mindre teammøder erstatte møder i pædagogisk råd, mener professoren.

»Risikoen er, at der opstår klikedannelse på skolen, og at dele af medarbejderne kommer til at stå i modsætning til ledelsen. Det her kan betyde en svækkelse af lærerne, og det er noget, der stiller øgede krav til lederne, hvis man vil bevare det gode samarbejde«, siger han.

»Hvis vi ser på den længere udvikling, hvor lærerrådet havde en central placering og selvstændigt kunne afgøre bestemte ting og havde en stærk, formel placering, og hen over pædagogisk råd, der nu bliver frivilligt, så er der sket en svækkelse af lærernes formelle indflydelse på skoleledelsen«, siger Per Fibæk Laursen.

Forældrene:

1970-1989: Skolenævn

Forældrene havde relativt megen formel magt i skolenævnet - blandt andet skulle nævnet godkende time- og fagfordeling. I hvert skolenævn sad også en politiker fra byrådet. Alle kommunens skolenævn var repræsenteret i skolekommissionen, hvor byrådspolitikerne og fælleslærerrådet også sad med.

1990 - : skolebestyrelse


Med folkeskolereformen ser det ud til at blive op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan sammensætningen af skolebestyrelsen skal være. Det er dog regeringens oplæg, at forældrene stadig skal være i flertal, og at elever og medarbejdere fortsat er repræsenteret. Skolebestyrelsen mister en række af skolenævnets godkendelseskompetencer, men får til gengæld kompetencen til at fastsætte de overordnede principper for skolens virksomhed.

Eleverne:

Elevråd

I starten af 1970'erne blev det gjort muligt at etablere elevråd. Fra 1986 blev elevrådet obligatorisk på alle skoler med elever over 5. klasse. Rådet skal blandt andet vælge repræsentanter til skolebestyrelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks