KL: Forskningen bliver ikke brugt godt nok

Politikerne på Christiansborg bruger følgeforskningen alt for snæversynet, lyder det fra KL.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL har sendt et ønske til Folketinget om at sørge for, at følgeforskningsprogrammet er i hus hurtigere end planlagt, sammen med en bøn om at vente med at røre ved reformen, til den sidste rapport ligger klar.

»Vi mener ikke, at billedet er tilstrækkeligt endnu til at træffe afgørelser om ændringer eller justeringer af reformen. Derfor har KL også flere gange foreslået, at man fremrykker evalueringen fra 2020, så vi kan få et solidt grundlag at stå på«, siger formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

Han kritiserer politikerne på Christiansborg for at være for lemfældige med indholdet af de mange rapporter.

»Hvert eneste år er der kommet masser af rapporter, hvor kun enkelte nøgletal er kommunikeret ud - for eksempel at eleverne synes, at skoledagen er for lang, eller at skolelederne bruger for meget tid på forvaltningerne. Og så er der kommet Christiansborg-politiske meldinger om, at reformen bør laves om på den spinkle baggrund«, siger han og fortæller, at KL har et ønske om, at forskningen i højere grad bliver brugt til at inspirere ude i praksis.

»Vi så gerne, at man i stedet fik den følgeforskning ud i praksis, så vi lokalt kan justere til. Hvis man for eksempel ved, at nogle skoler er bedre til at få motion og bevægelse ind i undervisningen, så skal den viden da ud at leve lokalt, så vi andre kan lære af det. Det handler ikke om at justere rammerne og lovgivningen, men om at udvikle skolen i praksis ud fra de indsigter, vi ved findes«.