Rollen som praktiklærer er i dag reelt voksenunderviser, men de færreste er klædt på til at væretage netop den rolle, siger Praktiklærerforeningen
Rollen som praktiklærer er i dag reelt voksenunderviser, men de færreste er klædt på til at væretage netop den rolle, siger Praktiklærerforeningen

Nu får praktiklærere et digitalt mødested på folkeskolen.dk

Kravene til praktiklærerne er skærpet betydeligt, men efteruddannelsen og kompetenceløft af selv samme lærere er på retur. Det er en af mange problematikker, nyt fagligt netværk for praktiklærere på folkeskolen.dk skal være med til at sætte fokus på.

Publiceret

PRAKTIKLÆRERFORENINGEN

Praktiklærerforeningen er en faglig og pædagogisk forening forlærere, der varetager faget praktik i læreruddannelsen.

Praktiklærerforeningen er en faglig forening (gruppe 1) underDanmarks Lærerforening.

Praktiklærerforeningen er, gennem Danmarks Lærerforening,praktiklærernes talerør i fagpolitiske og pædagogiskesammenhænge.

Praktiklærerforeningens formål er at styrke undervisningen ifaget praktik i henhold til læreruddannelsesloven og virke forforbedring af medlemmernes arbejdsvilkår.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er der sammenhæng mellem stigende krav og svindende efteruddannelse til praktiklærerne?

Er der tilpas kommunikation mellem læreruddannelserne, der har hver deres praktikordning, og folkeskolerne, som har hver deres uddannelsesplan?

Hvordan opretholder man en identitet som praktiklærer, når det bliver mere og mere uforudsigeligt, hvornår og hvor mange praktikanter, man får?

Hvordan sikrer man, at de praktikgrupper, de studerende selv har sammensat på tværs af linjefag, bliver velfungerende i praktikperioden?

Det er blot nogle af de problemstillinger, som formand for Praktiklærerforeningen Lillian Andersen håber, at et nyt fagligt netværk for praktiklærere på folkeskolen.dk vil sætte fokus på.

"Vi håber gennem det faglige netværk for praktiklærerne her på folkeskolen.dk at kunne inspirere hinanden både fagligt og pædagogisk", siger hun.

Nyheder og debat

Det faglige netværk for praktiklærere er et af ni nye faglige netværk, som Folkeskolen i år søsætter med støtte fra en toårig udviklingspulje fra Danmarks Lærerforening.

Netværket vil byde på journalistiske nyheder, blogs, debat, lærer-til-lærer-indlæg og nyhedsbrev alt sammen målrettet praktiklærere.

Målet er at skabe en platform, hvor refleksioner, viden, holdninger og journalistisk dækning målrettet en særlig faggruppe samles ét sted. Du finder det faglige nætværk på folkeskolen.dk/praktik, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet.

Lillian Andersen og resten af styrelsesmedlemmerne i praktiklærerforeningen vil skiftes til at blogge på foreningens nyoprettede blog.

Det første indlæg er allerede offentliggjort og opridser en række temaer, som foreningen arbejder med at sætte fokus på i det daglige.

"Vi er en meget gammel forening. Hvor gammel ved vi faktisk ikke. Men vi oplever, at alt for få kender til os. Vi fokuserer især på at efteruddanne kollegaer til at varetage rollen som praktikvejledere, men hvor vi i gamle dage oplevede ventelister til vores årlige kurser, må vi konstatere, at det nu er meget svært for lærerne, at få lov til at komme på kursus," siger Lillian Andersen.
"Som praktiklærer er man reelt voksenuddanner, men ofte uden uddannelse i netop det. Derfor er det jo endnu mere frustrerende, at så få bliver bevilget kompetenceudvikling. Det er noget af det, vi ønsker at sætte på dagsordenen gennem vores engagement i det nye faglige netværk".
Powered by Labrador CMS