DLF-formand Gordon Ørskov Madsen er med ved forhandlingerne, når formanden for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, FOA-formand Mona Striib, og KL's topforhandler Michael Zielger forhandler i den kommende weekend.

OK21: Nu går slutspurten ind om lærernes overenskomst

I morgen fredag kl. 14 mødes topforhandlerne for de kommunale arbejdsgivere og for de ansatte for at tage fat på de afsluttende forhandlinger om blandt andet lærernes overenskomst. Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen er med.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's primære krav ved dette års overenskomstforhandlinger er, at lærernes købekraft opretholdes. Den økonomiske ramme på statens område blev sat til 5,25 procent over tre år plus en såkaldt reststigning, da forhandlerne i weekenden skrev under på en aftale. Traditionelt bliver rammen for de kommunale forhandlinger på samme niveau som i staten. Men den ramme er meget smal, hvis der skal være plads til at opfylde både arbejdsgivernes og de ansattes ønsker, fortæller formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen.

KL har stillet krav om, at der sættes særlige puljer af til områder, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere, og de faglige organisationer stiller krav om, at man afsætter en del af den økonomiske ramme til de lavest lønnede grupper. Det bliver svært at opnå inden for en økonomisk ramme på 5,25 procent, mener Gordon Ørskov.

"Der er ikke god sammenhæng mellem ønskerne. Vores hovedkrav fra fællesskabets side er at sikre reallønnen, men hvis der skal afsættes penge til forskellige puljer, så må der lægges noget oven i rammen, før det kan lade sig gøre", siger han.  

Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21 

Lønregulering i perioden er en joker

Et andet punkt, som kan komme til at få betydning for, hvordan lønudviklingen kommer til at se ud i den kommende periode, er den såkaldte reguleringsordning, som sikrer en parallel lønudvikling mellem det private og det offentlige område. Reguleringsordningen udløser 80 procent af forskellen på lønudviklingen på det private henholdsvis det kommunale arbejdsmarked. Oftest betyder det, at de offentligt ansatte i overenskomstperioden får reguleret lønnen opad, men hvis de private lønninger pludselig falder, kan det også betyde, at de offentlige lønninger bliver mindre end forventet. Og her kommer coronakrisen til at spille ind på, hvor mange penge offentligt ansatte kan forvente i lønstigning de næste tre år, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"I forbindelse med coronakrisen har der i nogle erhverv været overarbejde og overarbejdsbetaling. Spørgsmålet er, om det skal indgå i reguleringsordningen? Det synes vi ikke er rimeligt, fordi det er den særlige coronaudfordring, der gør, at nogle har været indkaldt og fået overtidsbetaling".

DLF: Lærerløn skal ikke finansiere sosu-rekruttering 

Bliver der afsat penge til lærernes særlige krav?

På statens område blev der ikke slet ikke sat penge til de særlige krav på den enkelte organisationers område. Gordon Ørskov Madsen ved ikke, om der på det kommunale område bliver sat penge af til at forhandle lærernes specielle krav. Forhandlingerne om de specielle krav er umiddelbart planlagt til at begynde på mandag, men man vil afvente, om der bliver sat penge af, fortæller lærerformanden.

"Vi kan ikke gennemføre konkrete forhandlinger, hvis vi ikke ved, om der er en pulje at forhandle for. Hvis der bliver afsat midler til de specielle forhandlinger, går vi i høj grad efter at bruge midlerne til noget, der rammer bredt. Det kan være forhøjelse af de eksisterende tillæg som eksempelvis undervisertillæg eller andet, der rammer alle", siger han.

Særligt seniorkrav

I forliget om en statslig overenskomst, som blev indgået i weekenden, blev parterne enige om en særlig seniorbonus for ansatte over 62, som kan veksles til seniordage. Og på det kommunale område har KL stillet krav om, at de seniordage, som ansatte har ret til, ændres således, at udgangspunktet bliver ændret fra ret til seniordage til ret til en udbetaling af seniorbonus med mulighed for i stedet at vælge pension eller frihed. I dag har lærere ret til to seniordage i det kalenderår, de fylder 60, tre dage i årene fra 61 til 64 og fire seniordage fra det år, de fylder 64.

"Udgangspunktet for os er seniorfridage. I takt med en stadigt højere pensionsalder og samtidig mangel på arbejdskraft, skal vi gøre det muligt og attraktivt at blive i arbejde til man kan gå på pension. Her vil ekstra frihed sammen med en forstærket og forpligtende indsats på seniorområdetog et generelt forbedret arbejdsmiljø, gøre en forskel", siger Gordon Ørskov Madsen. 

Gordon Ørskov Madsen håber, at tidsplanen holder, og at de generelle forhandlinger bliver afsluttet i weekenden.

"Men jeg tror godt, det kan blive langvarigt. Det er ikke sikkert, at weekenden er nok. Det kan tage flere dage. Vi var faktisk hurtige på det statslige område. Vi brugte på 2½ dag, men det var 60 meget intense timer", siger han.  

Powered by Labrador CMS