Kronik

Lærere og skoleledere skal være drivkraften i udviklingen af folkeskolen – for elevernes skyld

Nytår: Vi – lærere og skoleledere – skal blive langt bedre til at sætte den faglige, professionelle didaktiske dagsorden og fagligt argumentere mod de tiltag, der giver eleverne dårligere undervisning og dermed en dårligere skole, skriver DLF’s formand om nogle af udfordringerne for lærerne og folkeskolen i 2016.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I efteråret besøgte jeg en velfungerende skole i det vestsjællandske. I en lang og god snak med ledelse, tillidsrepræsentant og en gruppe lærere fik vi en grundig indføring i, hvad de havde gjort for at lykkes med at få hverdagen til at fungere. I samtalen kom vi også ind på det kommunalt besluttede VL-projekt - visible learning. Efter en fælles konstatering af, at det var mere end svært at finde tid til projektet, udbrød en af lærerne: »Og vi har i grunden aldrig drøftet, om vi synes, at det giver mening i forhold til vores skole«.

Fra medlemsmøder rundtom i landet er det min klare opfattelse, at udtalelsen er meget illustrativ for situationen på mange skoler. Det må og skal vi have lavet om på, for lærernes engagement og professionalisme er forudsætningen for en god skole. Det skal jeg vende tilbage til.

I Danmarks Lærerforening har vi mulighed for at løse denne opgave. Det forudsætter, at vi formår at bruge den store styrke, der ligger i medlemmernes professionelle engagement og den generelt høje opbakning til foreningen, og det forudsætter, at vi får et fælles billede af, hvordan udfordringen kan og skal takles.

Vi hører gang på gang, at skolerne aldrig før har haft så stor frihed til at beslutte, hvordan vi vil opnå de opstillede mål. Oplevelsen på mange skoler er imidlertid den stik modsatte.

For eksempel udtrykker et stigende antal skoleledere i Koras følgeforskningsrapport, at de oplever, at deres råderum er blevet indskrænket.

Skoleledere defineres som loyale embedsmænd

Flere forhold har bidraget til denne udvikling:

• En hel stribe centralt besluttede detailkrav bliver suppleret med en tilsvarende mængde kommunale beslutninger om bestemte modeller for læringsmålstyret undervisning, kanonisering af bestemte pædagogiske metoder, kommunale testprogrammer og så videre.

• Skolelederen defineres i stigende grad som den loyale embedsmand, der skal gennemføre de politiske beslutninger.

• På skolen er tiden til og dermed muligheden for mere grundlæggende og dybtgående pædagogiske diskussioner forsvundet.

• Presset på forberedelsestiden betyder, at mange lærere i stigende omfang er nødsaget til at anvende præfabrikerede undervisningsforløb.

• Pædagogisk råd er afskaffet eller i bedste fald minimeret.

• Efteruddannelse er for mange reduceret til introduktionskurser i den af kommunen kanoniserede pædagogiske metode.

Jeg er helt klar over, at situationen er forskellig fra skole til skole, men ovenstående er det helt generelle billede. Det kan jeg sige med stor sikkerhed på baggrund af mange samtaler med lærere, ledere, tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer.

Billedet bekræftes af de spørgeskemaundersøgelser, vi og andre har foretaget blandt medlemmerne, og flere af resultaterne i den følgeforskning, der er iværksat i forhold til reformen, bekræfter billedet.

Den fælles udfordring: Hvordan sikrer vi en god folkeskole?

Hvordan ændrer vi som profession og som Danmarks Lærerforening den situation? Det er vores helt store fælles udfordring. Og det er en udfordring, vi deler med alle, der ønsker en god folkeskole til de kommende generationer.

På den seneste konference i »Summit on the Teaching Profession«, hvor de førende uddannelseslande mødes med internationalt anerkendte uddannelsesforskere, blev begrebet lærernes »self-efficacy« introduceret som en afgørende forudsætning for en god skole. Self-efficacy har ikke en dansk oversættelse, men betyder, at lærerne føler sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og at lærerne har indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen.

Den udvikling, der opleves på mange skoler i Danmark, går i den stik modsatte retning. Et konkret eksempel er introduktionen af læringsmålstyret undervisning som en ny mirakelkur for at hæve elevernes faglige niveau. I mange kommuner sker det gennem en totalt topstyret proces, hvor det på forhånd er besluttet, at alle skal bruge en helt bestemt it-baseret løsning. Frustrationerne blandt mange lærere er helt forståeligt enorme, men bliver desværre ofte også fulgt af resignation: »Kommunalbestyrelsen har besluttet det, så det skal vi jo gøre«.

Vi skal være bedre til at sætte dagsordenen

Men skal vi nu det? Hvis lægerne politisk blev pålagt at gennemføre en behandling, som de ikke mener er den optimale, og som de betragter som ineffektiv brug af såvel økonomiske som menneskelige resurser, forventer ingen vel, at lægerne i den situation iklæder sig en ja-hat og ukritisk blot gennemfører den politisk besluttede ineffektive behandling, og ingen forventer vel, at politikernes eneste svar er: »Nu må vi tale lægearbejdet op - så løser alle problemer sig!«

Vi - lærere og skoleledere - skal blive langt bedre til at sætte den faglige, professionelle didaktiske dagsorden og fagligt argumentere mod de tiltag, der giver eleverne dårligere undervisning og dermed en dårligere skole. Det skal vi gøre i fællesskab, på skolen, i kommunen og centralt.

Vi har to hovedprioriteter for vores arbejde. Vi skal arbejde for, at medlemmerne kan lykkes med deres vigtige arbejde, og vi skal sikre, at den viden og ekspertise, som de har opnået gennem uddannelsen, praksis­erfaring og efter-/videreuddannelse, bliver omdrejningspunktet for udviklingen af skolen.

Det handler om, at vi professionelt tager ansvar for, at eleverne kan få den bedste undervisning.

Sådan styrkes den professionelle stemme

I slutningen af sidste år drøftede medlemmerne på næsten 90 procent af skolerne, hvordan de aktivt kunne bruge Overenskomst 15 til at komme et skridt i retningen af de målsætninger, parterne formulerede ved aftalens indgåelse - herunder at øge kvaliteten af undervisningen. I nær fremtid vil alle folkeskoler modtage et materiale fra foreningen om læringsmålstyret undervisning for på den måde at styrke den professionelle stemme i forhold til de beslutninger, der træffes i kommunen. Det er konkrete eksempler på, hvordan vi ved aktivt at inddrage medlemmerne kan styrke læreres og skolelederes stemme i udviklingen af skolen. Den nyvalgte hovedstyrelse vil sammen med tillidsvalgte på alle niveauer i foreningen kvalificere og styrke den måde at arbejde på.

Vi løber ikke fra vores ansvar i ledelsen af Danmarks Lærerforening, men vi erkender, at hvis vi skal nå de mål, vi er enige om, skal vi som sagt blive bedre til at bruge det store potentiale, der ligge i medlemmernes professionelle engagement og den generelt høje opbakning til foreningen. Vi skal skabe en skole, hvor lærere og ledere har rum, tid og mulighed for at sikre, at eleverne vokser og udvikler sig til kloge, livsoplyste og engagerede unge mennesker.

Godt nytår!

Powered by Labrador CMS