I Roskilde – her på Absalons Skole – har læreren fået tid til at besvare spørgeskemaer, men samtidig skal der spares på hele skolevæsenet, fortæller kredsformanden.
I Roskilde – her på Absalons Skole – har læreren fået tid til at besvare spørgeskemaer, men samtidig skal der spares på hele skolevæsenet, fortæller kredsformanden.

Lærerkredsen: Der mangler ejerskab

Mange lærere føler sig fremmedgjort, fordi projektet ikke er vokset nedefra, oplever formanden for Roskilde Lærerforening.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Da jeg begyndte som lærer i Roskilde, var der et projekt, hvor alle lærere arbejdede med udeskole. Det var et fælleskommunalt projekt, men det var startet på initiativ nedefra. Vi var på kurser, undersøgte ting, prøvede dem af og holdt oplæg for hinanden. Det var rigtig spændende at gå ind i som ny lærer, og jeg er sikker på, at der også er nogle børn, der havde stor glæde af det«, fortæller formand for Roskilde Lærerforening Peter Hansen om, hvordan han synes, skoleudvikling bør være.

»Selvfølgelig skal elever og forældre inddrages i skoleudvikling, men det skal vokse ud af, at lærerne didaktisk iagttager, at der er noget, vi skal blive bedre til. Den lærer, som har sin identitet i lærerjobbet, kan let føle sig fremmedgjort i det her ovenfra styrede projekt - vi risikerer, at undervisningen bliver mere embedsmandsagtig, mere baseret på, om man som lærer nu har gjort de ting, der stod på tjeklisten«, siger han om Program for læringsledelse, hvor Roskildes lærere ingen indflydelse har haft på hverken projektets design eller de mange, mange spørgsmål, der indgår.

Peter Hansen anerkender, at man arbejder med data nu, så man forhåbentlig kan opbygge et ejerskab blandt lærerne efterfølgende, og at kredsen har indgået en aftale med kommunen, der sikrer, at lærerne får afsat ti timer i år til at besvare spørgsmålene.

»Men der er ikke tilført ekstra midler til skolen af den grund, og vi står lige nu i en situation, hvor vi formentlig skal spare ti millioner kroner på folkeskolen, så det vil berøre resurserne til kerneydelsen«, påpeger Peter Hansen.

Han er også blevet forsikret om, at spørgeskemabesvarelserne ikke i sig selv kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for lærerne.

Powered by Labrador CMS