Forskning

13 procent af lærerne i undersøgelsen har valgt at arbejde med visir, men nogle har oplevet manglende forståelse fra kollegerne.

Folkesundhedsforsker: Corona-opgaver tærer på lærernes resurser

Lærerne vil gerne bidrage til at begrænse corona-smittespredning i forbindelse med undervisningen. Men vi er nødt til at anerkende, at det ikke kan ske uden omkostninger, siger en forsker i folkesundhed. Hun advarer også mod, at visirbrugere udskammes.

Publiceret

Forskningsprojektet Class

Projektet kaldes Class, (Covid-19's betydning for LæreresArbejdsmiljø, Sammenhold og Smitteoplevelse). DanmarksLærerforening har støttet undersøgelsen med blandt andet viden ommålgruppen, men de involverede forskere er aflønnet af KøbenhavnsUniversitet.

Udgangspunktet for den aktuelle delrapport er 700 besvarelserindsamlet blandt folkeskolelærere med op til ni måneders erfaringmed opgaven som underviser under Covid-19-pandemien. 1332folkeskolelærere besvarede spørgeskemaet i perioden fra d. 25.november til d. 9. december 2020. Dataindsamling foregik således ien periode med kraftigt stigende smittetryk. Svarprocenten er59.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi står i en situation, hvor vi måske kommer til at leve med covid-19 noget tid endnu, og hvor man fra politikeres og eksperters side prioriterer højt, at eleverne skal komme fysisk i skole så meget som muligt. Det giver lærerne en afgørende og uvurderlig rolle i forhold til pandemien og i forhold til begrænsning af smittespredning blandt eleverne", siger lektor  Kirsten Nabe-Nielsen, som forsker i arbejdsmiljø på Københavns Universitet.

"De tiltag, vi forventer, lærerne gør for at begrænse smittespredning, bruger af deres resurser, så der er mindre overskud til kerneopgaverne. Det skal vi turde tale højt om".

Kirsten Nabe-Nielsen står bag Class-undersøgelsen, som har undersøgt covid-19 pandemiens effekt på danske læreres arbejdsmiljø siden foråret 2020. Den 4. rapport, som netop er blevet offentliggjort, handler om bæredygtigheden af tiltag til begrænsning af smittespredning i folkeskolen. Bæredygtighed har i denne sammenhæng hverken noget med klima eller miljø at gøre. Og så alligevel:

"Vi bruger ordet bæredygtighed for at signalere, at det vi forlanger af lærerne, kræver nogle resurser. De resurser er ikke uudtømmelige. Så vi skal bruge dem fornuftigt".

Forsker: Husk lærernes psykiske arbejdsmiljø, når I åbner skolerne

Mange stress-faktorer 

Når Kirsten Nabe-Nielsen taler om resurser, taler hun både om tid, penge og mentalt overskud. Ingen af delene er uendelige, understreger hun.

"Blandt undersøgelsens deltagerne fandt vi, at 52 procent oplevede, at afstandskravet havde haft negativ betydning for relationen til eleverne. Samtidig svarede 25 procent, at de i mindre grad eller slet ikke havde mulighed for at holde pauser i den nuværende situation. Det er alt sammen noget, som udgør en belastning og forbruger af de mentale resurser" siger hun og fortsætter:

"Mere hjemmearbejde, som det forekommer under online-undervisning kan desuden gøre det vanskeligere at adskille arbejdstid og fritid, og vi fandt, at 41 procent oplevede at arbejdet var mere grænseløst end normalt. På den anden side kan arbejdet i frontlinjen, når skolerne er åbne, opleves som utrygt, når smitteforebyggende tiltag ikke kan udføres efter forskrifterne, og når man som lærer har kontakt til mange elever - og det har man i højere grad nu, end man havde sidste forår - så er der også langt større risiko for at man pludselig er 'nær kontakt' til en smittet, så man skal gå i isolation med alle de konsekvenser det kan have for privatlivet, for eksempel kontakt til nære familiemedlemmer".

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på

Corona-situationen ændrer sig, men nogle problemer gør ikke

Undersøgelsen er baseret på svar, der blev indsamlet mellem den 25. november og 9. december 2020. På spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsens konklusioner ville blive de samme, hvis man spurgte lærerne i dag, flere måneder og en lang nedlukning senere, siger hun:

"Situationen har selvfølgelig ændret sig, men i hvor grad kan man formode at det har indflydelse på de svar, der er blevet givet? Vi er stadig i en situation, hvor der er et samfundsmæssigt ønske om at holde skolerne åbne og børnene skal være fysisk i skole. Samtidig har vi en pandemi, som ikke er slut, og den population, som lærerne har med at gøre - eleverne - står ikke umiddelbart til at blive vaccineret. Samtidig er mange af lærerne heller ikke vaccineret endnu, selv om  personer med kronisk sygdom og særlig høj risiko for komplikationer i forbindelse med covid-19 er blevet vaccineret".

Lærer: Vi bruger 10-15 minutter af hver lektion på corona

Ledelsen skal melde klart ud

Lærerne er generelt villige til at bidrage til begrænsningen af smittespredningen i forbindelse med undervisningen, understreger Kirsten Nabe-Nielsen. Men hvis de opgaver og udfordringer, det medfører, ikke skal slide lærerne ned, er der brug for en tydelig ledelse, der klart kommunikerer de gældende retningslinjer efter myndighedernes anbefalinger og tydeliggør ansvarsfordelingen.

"Det skal være tydeligt for lærerne, hvornår man skal gøre hvad - særligt fordi der på daglig basis skal foretages en række prioriteringer og individuelle fortolkninger", understreger Kirsten Nabe-Nielsen.

"Lærerne er ikke sundhedsfagligt uddannet, men de har fået pålagt en sundhedsfaglig opgave oven i deres kerneopgave. For eksempel kan afstandskravet opleves som værende i modstrid med det at undervise og vise omsorg. Det er et interessant paradoks, for på den ene side er der en sundhedsmæssig anbefaling om at holde afstand, men samtidig skal den enkelte lærer også løbende vurdere, hvornår denne anbefaling skal fraviges. Jeg savner en anerkendelse af, at der er et modsætningsforhold mellem det, man bliver anbefalet, og det som er praktisk muligt. Og at det modsætningsforhold har konsekvenser for den enkelte lærers oplevelse af at gå på arbejde".

Stop stigmatisering af visirbrugere

Forskerne har også undersøgt, hvordan lærerne oplever brug af værnemidler på jobbet. 26 procent af undersøgelsesdeltagerne oplevede, at visir var en acceptabel løsning, når de underviste, mens 48 procent ikke oplevede det. 5 procent har oplevet manglende forståelse blandt kolleger for, at de selv eller andre anvendte visir, og 3 procent kendte til negative reaktioner blandt elever. I alt 13 procent af deltagerne anvendte visir og blandt disse oplevede næsten halvdelen - 48 procent - at det havde en negativ effekt på undervisningen.

Lærer efter 'ulogisk' skolenedlukning: I dag har jeg for første gang valgt at gå med visir

"Vi kan se, at nogle af de lærere, som vælger at bære visir eller gøre en ekstra indsats for at leve op til retningslinjer om afstand og rengøring, oplever at der bliver set skævt til dem", siger Kirsten Nabe-Nielsen.

"I rapporten går vi faktisk så vidt som til at kalde det stigmatisering, og vi ser samtidig en udbredt tendens til at forskellige holdninger til vigtigheden af begrænsning af smittespredning giver anledning til konflikter kolleger imellem. Det bør give anledning til at man tager en dialog om det lokalt. I vores rapport opfordrer vi da også til, at man bruger vores resultater som udgangspunkt for en dialog om, hvordan bæredygtigheden af de smittebegrænsende tiltag kan forbedres på den enkelte arbejdsplads".

Lærer med visir: På skolen lader vi som om, corona ikke eksisterer

 

Læs mere

Læs undersøgelsens konklusioner her

Læs hele undersøgelsen her