DLF og skolelederne: Omstillingerne slider på lærerne

Skoleledernes formand tror, at alle kan være tilbage i skole tre-fire uger før sommerferien. Selv om både skoleledernes og lærernes foreninger er tilfredse med næste skridt i åbningen af skolerne, advarer formændene om, at omstillingerne slider på lærerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nyeste genåbning af landets folkeskoler får nu formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til at lufte håbet om, at alle skoleelever over hele landet vil være fysisk tilbage i skole tre-fire uger før sommerferien.

"Vi får lidt mere nu. Det er godt. Vi har brug for, at alle elever kommer tilbage på skolen, og vi håber, at det er det her, der gør, at vi kan ramme tre-fire uger før sommerferieafslutning, hvor alle kan være tilbage i skole, så vi kan få en ordentlig afslutning", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk i en reaktion på den seneste åbning på skoleområdet.

Den indebærer bl.a., at 80 procent af afgangseleverne fra den 21. april kan møde op i skole - dog ikke i hovedstadsområdet. Samtidig kan elever i 5.-8. klasse nu møde hver anden uge indendørs og udendørs de andre uger.

Rekordmange skemaændringer

Men til trods for at Claus Hjortdal erklærer sig grundlæggende tilfreds med det næste genåbningsskridt, advarer han også mod, at der for ofte gennemføres ændringer og omstillinger, som igen og igen tvinger skoleledere og lærere til hele tiden at indrette sig efter nye vilkår.

Mere genåbning vedtaget: 5.-8. klasse kan få udeundervisning de uger, de ikke er i skole 

"Vi har aldrig nogensinde i folkeskolens historie haft så mange skemaændringer på så kort tid. Det er et kæmpe arbejde ledere og lærere bliver sat på hver gang. Hånden på hjertet så ville vi hellere se nogle lidt længere periode med lidt større åbninger. Vi ville godt have ventet en uge og så have haft 100 procent i stedet for 80 procent", lyder det fra Claus Hjortdal.

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på

"Hvad betyder 80 procent"?

Samtidig undrer han sig over, at aftalen indebærer, at afgangseleverne nu kan komme 80 procent i skole.

"Jeg ved faktisk ikke, hvad de mener med 80 procent. Umiddelbart tænker jeg sådan lidt lavpraktisk: Altså en elev kan komme i skole en hel uge og så to-tre dage ugen efter. Dér ville det altså have været lettere for os at håndtere", siger skoleledernes formand.

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har hæftet sig ved de 80 procents skolegang.

"Hvordan går man i skole 80 procent? Det passer ikke så godt til virkeligheden. Det er en matematiker, der har lavet beregninger på, hvad det betyder for smitterisikoen. Men det er ikke særlig venligt og håndterbart. Det betyder endnu en omstilling, - og det er problemet", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Det kan vi ikke holde til"

Også han advarer om, at de hyppige omstillinger øger trætheden hos lærerne.

"Jeg håber virkelig ikke, at den nye genåbning betyder, at der kommer nye ting til hver 14. dag, så man ude på skolerne igen og igen skal ændre hele logistikken. Det kan vi ikke holde til. Det må ikke blive en vane, at man gennemfører ændringer hver 14. dag. Så er det bedre at vente lidt og åbne mere på et senere tidspunkt. For det er opslidende for lærere og skoleledere, at man hele tiden skal ud i de her omstillinger", siger Gordon Ørskov Madsen.

Men grundlæggende er også Danmarks Lærerforenings formand - ligesom skoleledernes formand - tilfreds med næste genåbningsskridt.

"Det er godt, at der er muligheder for yderligere genåbning. Det er godt for de elever, der kan komme mere i skole, og det er også godt, at afgangseleverne kan komme mere i skole", siger han.