"Jeg synes jo, at de regler er til for at blive brugt", lød det fra børne- og undervisningministeren på formiddagens samråd om endnu ukendte værktøjer, som ministeren varsler at tage i brug mod kommuner, der bryder folkeskoleloven.

Minister indkalder KL til snak om "ikke så milde" værktøjer mod kommuner, der bryder loven

Pernille Rosenkrantz-Theil er klar til at tage nye og hårdere metoder i brug for at få kommuner til at leve op til bl.a. bevægelseskravet og klasseloftet. Sådan lød det her til formiddag fra ministeren.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye OECD-tal: Klassekvotienten stiger hurtigst i Danmark

Børne- og undervisningsministeren løftede allerede i sidste uge på en høring om bevægelse lidt af sløret for, at hun er parat til at se på nye værktøjer mod kommunerne i bestræbelserne på, at flere lever op til reformkravet om, at eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen.

Og på et samråd her til formiddag om, at mange elever går i klasser med flere end de 27 tilladte klassekammerater, satte ministeren flere ord på, hvad det er for planer, hun går rundt med - planer, der ikke kun handler om kommunernes evne til at indfri bevægelseskravet. 

Rosenkrantz-Theil: Der er brug for at "gen-kickstarte" reformen

På et svar til den konservative tidligere socialminister, nuværende undervisningsordfører Mai Mercado om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overholder klasseloftet på 28 elever, afslørede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun bestilt en "trappe over, hvad det er, man kan gøre, hvis kommuner konsekvent vælger ikke at overholde lovgivningen":

"Som den tidligere minister nok kan huske, så er nogle af grebene i den milde ende, og nogle af dem er i den ikke så milde ende. Og så jeg synes jo, at de regler er til for at blive brugt, så det er egentlig mit udgangspunkt", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun påpegede over for den tidligere socialminister, at en lignende trappe også har været omtalt på socialområdet. 

Antallet af ulovligt store klasser bliver ved med at skrumpe

Minister: Redskaberne skulle have været taget i brug før

På samrådet kom der tæt på en garanti fra børne- og undervisningsministeren om, at hun har i sinde om at tage nogle af redskaberne i brug i løbet af sin ministerperiode.

"Jeg kan godt ærgre mig over, at det ikke er sket tidligere. Det tror jeg også, at jeg har sagt gentagne gange i socialudvalget, men også her. Jeg forstår ikke, at vi har indrettet reglerne på den måde, at der er en trappe, hvis ikke man er villig til at bruge trappen. Så bliver den jo ligegyldig. Så er det absolut min agt, at jeg i min tid som minister har tænkt mig at bruge den trappe på de steder, hvor det findes hensigtsmæssigt, og det her kunne sagtens blive et af dem". 

For første gang siden 2009: Klassekvotienten er faldet en smule

Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte, at der allerede er fastlagt en dato for et møde med KL. Og hun lovede, at både børne- og undervisningsudvalget og forligskredsen løbende vil blive orienteret. 

Vil kigge på, om lovbrud sker igen og igen

På samrådet fortalte ministeren, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har kendskab til 20 skoler fordelt på 14 kommuner, der p.t. har klasser med flere end 30 elever. Efter flere spørgsmål fra de deltagende undervisningsordførere fortalte Pernille Rosenkrantz-Theil, at der nu er grund til at undersøge, om de pågældende skoler og kommuner også tidligere har forbrudt sig mod klasseloftet.

"Stuk har de seneste tre år på baggrund af data fra Danmarks Statistik ført et tematisk tilsyn med om kommunerne overholder reglerne om klasselofter, og derfor synes jeg også, at vi har et meget godt udgangspunkt for, om der er gengangere iblandt og for at kigge på den her trappe".

Skydedøren gør forskellen på Ubberud Skole