Ry-lærere om notatpligt: Vi skal passe på med at skrive alt ned

Det har været som at læse en bog, man har læst en gang før. Alligevel er Anette Søndergaard og Henrik Olander Gravgaard glade for, at de har fået genopfrisket reglerne om læreres pligt til at skrive et notat, hvis en elev udviser bekymrende adfærd.

»Kurset var ikke en ahaoplevelse, for jeg kendte reglerne i forvejen. Men jeg har lært, at jeg skal formulere mig faktuelt og præcist i et notat. Nogle lærere skriver meget langt, men vi skal ikke komme med synsninger. Vi skal beskrive fakta, så notatet kan læses og forstås fire år senere af tredjemand«, siger Anette Søndergaard.

Hun er lærer i indskolingen på Mølleskolen i Ry og har som alle andre lærere i Skanderborg Kommune deltaget i et udviklingsforløb om forvaltningsregler. Kurset er en udløber af, at fire drenge fra skolen sidste år kastede en benzinbombe efter en femte dreng. En sag, der har medført skarp kritik fra både et eksternt advokatfirma og Folketingets Ombudsmand, som begge peger på, at skolen ikke havde haft nok fokus på sin pligt til at skrive notater og journaler.

På Mølleskolen blev det fem timer lange kursus afviklet over to eftermiddage, og selv om regler og paragraffer ikke er den mest sexede overskrift, tog lærerne godt imod forløbet, fortæller Kristian Toft, der tiltrådte som skoleleder på Mølleskolen umiddelbart efter brandbombesagen.

»Det var i den første uge efter sommerferien, og det var drønvarmt. Alligevel emmede samlingssalen af energi«, siger Kristian Toft, som mener, det er godt for lærerne at få indblik i, hvad deres notater kan blive brugt til, og hvor de havner i systemet. For trods kritikken er det ikke sådan, at der slet ikke var noteret noget om de fem elever i Ry-sagen.

»Jeg har læst 200 sider dokumenter. Alligevel vidste vi, at skolen ikke udelukkende ville få ros af det advokatfirma, som har gennemgået sagen for kommunen. Vi er næppe den eneste skole med huller i osten, men vi tager kritikken alvorligt«, siger skolelederen.

Notatpligten må heller ikke gå ud over tillidsforholdet til elever og forældre.

»Vi kan have en bekymret forælder i telefonen, som taler i et højt toneleje, men når vi slutter samtalen af i enighed, skriver vi næppe et notat, for vores arbejdes væsen bygger på dialog. Men hvis vi kunne spole filmen tilbage, havde der været flere af den slags notater i Ry-sagen. På den anden side må det ikke blive sådan, at vi ved en bekymring for en elev tænker: 'Jeg kan huske, at faren hidsede sig op, og har jeg ikke også hørt …?' Det er vigtigt, at vi agerer professionelt og ikke lader os påvirke af følelser, der ikke er hold i«, siger Henrik Olander Gravgaard.

Lærere skal også huske, at de skal udvikle eleverne til ansvarlige mennesker, tilføjer han.

»Vi behøver ikke at kontakte forældrene. hver eneste gang en elev træder ved siden af. Det kan godt blive mellem eleven og mig, at jeg har irettesat eleven«.