Forældre til epilepsi-elever: Vores børn får ikke nok støtte i skolen
55 procent af forældrene til børn, der på grund af epilepsi har brug for særlig pædagogiske tiltag, oplever, at støtten i folkeskolen er helt utilstrækkelig til at dække barnets behov. Endnu flere - 65 procent - siger, at støtten er blevet beskåret.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det viser en undersøgelse, Dansk Epilepsiforening har lavet. Foreningen følger løbende forholdene for børn, som på grund af svær epilepsi har specialpædagogiske behov. Den seneste undersøgelse fandt sted i foråret 2011 og er offentliggjort i forbindelse med folketingsvalget.
Forældre, som har børn i specialskole, oplever, at barnets behov er bedre dækket ind, og har ikke i nær samme grad oplevet besparelser. Disse tal harmonerer særdeles dårligt med påstanden om, at inklusion i folkeskolen skulle være bedre for børn med specialpædagogiske behov, mener epilepsiforeningen.
Kommunerne gambler med børnenes fremtid
Jan Henrik Kristensen er far til Mads, som på grund af en hjerneskade er blevet grundigt udredt omkring sine specialpædagogiske behov inden start i 0. klasse.
"Mads er vurderet til at have brug for massiv daglig støtte i såvel skole som SFO. En tidligere faglig indstilling har været 12 ugentlige støttetimer i skoleregi og 10 i SFO, men skoleforvaltningens ledelse har kun tildelt ham fire ugentlige timer i skoleregi af en ikke-uddannet person i en klasse med 27 børn. Her er ikke tale om inklusion, men om eksklusion", siger han i en pressemeddelelse fra foreningen.
Uden systematisk, langsigtet, individuel og tilstrækkelig støtte vil børn som Mads få forringet deres muligheder markant for at tilegne sig de kundskaber, de ellers har potentiale til, mener epilepsiforeningens landsformand, Lone Nørager Kristensen.
"Mads er blot et skræmmende konkret eksempel på, hvordan virkeligheden i kommunerne ser ud for børn med særlige behov. Det er stærkt kritisabelt på denne måde at gamble med det enkelte barns mulighed for at tilegne sig forudsætningerne for senere at gennemføre en uddannelse og få job", siger hun.
Først skal rammerne for inklusion skabes
At inkludere børn med specialpædagogiske behov kræver mere end blot intentionen, fremhæver Lone Nørager Kristensen.
"Folkeskolen bør først opbygge de specialpædagogiske kompetencer, der er inklusionens nødvendige forudsætning, før man flytter børn med særlige behov ind i de almindelige klasser. Det siger sig selv, at det kræver både tid og personale at skabe de rammer, som er forudsætningen for at inklusionen skal lykkes", siger hun.
