Bachelorprojekt

Japansk metode hjælper lærere med at afprøve ny viden og nye undervisningsformer

Lesson Study-metoden gør lærerne mere professionelle, og hjælper lærerteamet til at inddrage ny viden og nye metoder, skriver Heidi Hyldgaard i sit bachelorprojekt om matematik. Men Lesson Study tager tid.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevernes udbytte af undervisningen sammenholdt med, hvad der rent faktisk sker i timerne, bliver ofte til en individuel, subjektiv vurdering fortaget af læreren efter lektionen.

Det er væsentligt også at se på sammenhængen mellem undervisningens udførelse og elevernes læring.

Efterbehandlingen er i dette henseende af afgørende karakter.

En ting er, om planlægningen og udførelse stemmer overens med de intentioner læreren har, og med de

mål, der er sat for undervisningen.  Men det er ikke en selvfølge, at udførelsen i praksis stemmer overens med planlægningen af og målene for undervisningen, skriver Heidi Gade Hyldgaard.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Lærerteam bør udvikle undervisningen

 Indførelse af teamsamarbejde betyder, at den enkelte lærer ikke længere står alene i sit arbejde. Dette er en positiv udvikling, som åbner op for dialog og udvikling omkring lærerarbejdet, mener hun. Men som lærervikar har hun oplevet, at selvstyrende lærerteam ofte blev brugt til praktisk planlægning, fælles forberedelse og deling af information, og ikke udnyttet til udvikling af undervisning.

"For at udnytte det potentiale, der er i teamsamarbejde, kunne dette samarbejde bruges til at

udfordre og udvikle lærernes faglighed og kompetencer, og ikke mindst undervisningen," skriver hun.

Fra Japan til Danmark?

Japanske skoleelever klarer sig godt i internationale sammenligninger. Lærerne bruger der Lesson Study-metoden til at udvikle deres undervisning; måske er det noget, danske lærere kan bruge, lød hendes overvejelse, som førte frem til følgende problemformulering for hendes bachelorprojekt ved Læreruddannelsen i Jelling under Professionshøjskolen Lillebælt: "Hvilken rolle kan Lesson Study spille i den danske folkeskole i planlægningen af matematikundervisningen, så undervisningen og lærernes kompetencer forbedres og udvikles?"

Træning og refleksion i skolen

Lesson Study stammer fra Japan, og beskrives ud fra begrebetkonaikenshu,som betyder "træning i skolen", og det er en metode, som giver lærerne mulighed for sammen at reflektere struktureret over konkrete undervisningssituationer.

Det handler om "at opstille mål for den pågældende lektion, observere eleverne, og bagefter reflektere og diskutere, om målene blev nået. Hvis de ikke er det, skal man så diskutere, hvilke muligheder læreren har for at ændre praksis, så målene opnås. "På den måde bliver der rammesat, hvad der undervises i og hvordan der undervises, så man efterfølgende kan se, om undervisningen blev udført efter hensigten. … Dermed støttes læreren i sit nære miljø, og det er relevant for deres daglige praksis." Der arbejdes med sammenhængen mellem de konkrete valg, der er taget i planlægningen, og elevernes reaktioner i undervisningen, og det undersøges så, om eleverne viser tegn på at have lært det tilsigtede. Man arbejder i dybden med én lektion og specifikke situationer, og herudfra forsøger at drage generaliserende erfaringer til sin øvrige praksis.

Frihed til at følge egne didaktiske traditioner

I USA har Cathrine Lewis og Jacqueline Hurd sidste år udgivet bogen "LessonStudystepbystep -HowTeacherLearningCommunitiesImproveInstruction.  De kalder deres model Lesson Study Cycle I bogen beskriver de den overordnede refleksive proces og gengiver hovedtrækkene i de japanske principper og processens faser. Og vigtigt: Den kræver ikke at undervisningen opbygges efter den japanske skabelon, men giver frihed til, at strukturere undervisningen efter didaktiske traditioner i det pågældende land, den enkelte skole osv.

Metodens fire trin

Lesson Study har fire trin (step), som bruges igen og igen efter behov, og et lærerteam kan arbejde i dybden med én lektion gennem en længere periode for sammen at nå frem til at forbedre undervisningen generelt.

  • "I Step 1 fastlægges overordnede mål, samt konkrete læringsmål for lektionen.
  • I Step 2 planlægges lektionen i forhold til de opstillede mål. Her fastlægges arbejdsopgaver, aktiviteter, lærerens oplæg og spørgsmål til eleverne, arbejdsformer osv., så målene fra Step 1 understøttes bedst muligt.
  • I Step 3 udføres lektionen af en af teamets lærere. Teamets øvrige deltagere observerer undervejs de fastlagte mål og eventuelt andre udvalgte observationskriterier. Udførelsen optages på video,
  • I Step 4 samles alle observationer og præsenteres for teamet, så de kan diskuteres i detaljer. Disse sammenholdes også med optagelserne og målene for timen. Hvis eleverne udviser en anden adfærd end antaget, eller de ikke udviser forståelse for det præsenterede stof, diskuteres mulige grunde hertil, og specifikke situationer fremhæves til yderligere diskussion. Der fokuseres på den del af undervisningen, som ønskes forbedret, og efter bearbejdningen resulterer dette i ændringer i den oprindelige planlægning.

Undervisningen og ikke læreren vurderes

Der samarbejdes i teamet i alle modellens trin, og processen gentages, til man har opnået præcis den undervisning, som var hensigten. Den undervisende lærer bestemmer ikke selv, hvordan der skal undervises, det fastsættes detaljeret undervejs for bagefter at kunne fokusere på de enkelte elementer. Det er altså ikke den undervisende lærers evner, der vurderes, men selv undervisningen, understreger Heidi Hyldgaard.

Fastholder det didaktiske aspekt

Heidi Hyldgaards afprøvning af metoden forgik i en 2. klasse i et team sammen med tre linjefaguddannede matematiklærere, hvor den ene er matematikvejleder. Projektet foregik over tre uger, og efter forløbet lød nogle vurderinger fra deltagerne:

  • "Det er godt til emner, som er svære at undervise i, for så kan man få ideer og hjælp fra andre."
  • "Vi diskuterede mål for andre klassetrin end 2. klasse."
  • "Lesson Study kræver tid."
  • "Jeg lærer nye ting og kan se, hvad eleverne skal lære mere præcist."
  • "Godt til idéudveksling og deling af opgaver."
  • "Det ligger tæt op ad supervision, men den fælles planlægning i Lesson Study fastholder det didaktiske aspekt - supervision kommer ofte til at handle om relationer."

 Den svære kobling mellem teori og praksis

I bachelorprojektet, som kan læses i sin helhed her på sitet, gennemgås og analyseres de fire trin.

For at gøre den fælles fokus på, hvad der sker i undervisningssituationen ikke skal ende i "tilfældig snak" skal iagttagelserne sammenholdes med forskningsresultater og teorier om læring. Det er noget lærere efterlyser, skriver Heidi Hyldgaard og citerer en lærer fra projektets Step 4:"Viharikkesåmegettidtilatdiskuteredeherting(lærings- ogfagforståelse)Menkommeroftetilattaleomeleverne."

"Koblingen mellem teori, forskning og praksis kan være en svær opgave at løfte samtidig med de øvrige læreropgaver, og praktiske problemer kommer let til at fylde meget i hverdagen. For at dette kan lykkedes, skal der være tid i lærerens hverdag, og være et fælles ønske fra lærernes side, om at arbejde på flere niveauer med undervisningen, dvs. at lærerne skal kunne relevansen af at arbejde med teorien i deres hverdag."  Lesson Study-metoden er god til at skabe denne forbindelse: "Lesson Study makes teaching approches more practical and understandable to teachers through developing deeper understanding of content and student thinking. In this manner, Lesson Study works effectively to connect theory and practice"

Forskning skal kunne omsættes

"For at kunne bruge den viden, forskere opnår, skal det videregives til lærerne, som skal kunne omsætte det til praksis. Hvis ikke dette opnås kan forskningen ikke bruges til noget, og den udvikling, som forskningen burde understøtte, bliver aldrig en realitet. Omvendt er det også vigtigt, at lærernes erfaringer bliver brugt i sammenhæng med forskning og teori. Det vil altså sige, for at folkeskolen skal kunne udnytte den viden forskerne har om undervisning og læring,skalde integreres i praksis. Erfaringer, som bruges uden refleksion, og uden at sammenholde dem med teori og forskning resulterer i tilfældige konklusioner og praksis hos den enkelte lærer. Samtidigt er teori og forskning, som ikke sammenholdes med skolens hverdag og lærernes erfaringer for idealistiske, hvor konklusioner og pointer er ubrugelige, da de er for langt fra klasselokalerne."

Som da jeg selv lærte det for første gang

"Erfaringer med Lesson Study antyder, at forudsigelse af elevernes spørgsmål og reaktioner er med til at forbedre planlægningen, da den kan blive mere detaljeret, og dermed forbereder læreren på, hvilke problemer der kan opstå. Læreren kan derved handle bedst muligt ud fra den pågældende situation, " skriver Hyldgaard og citerer Alston Hart, Alice Lynn og Aki Murata fra "LessonStudyResearchandPracticeinMathematicsEducation":"Byhavingteacherspredictstudent'squestionsandresponses,thiselementencouragedteacherstothinkintermsofthestudents,which supportsabetterunderstanding oftheirownknowledgeofbothmatematicsandstudents.Oneteachereven commented,'tryingtothinklikethestudentswouldthinkduringthelessonmademehavetolookatthelessonasifIwaslearningitforthefirsttimeandevenimprovedmyownunderstanding."

Lærerne bliver mere professionelle

"Der er ingen tvivl om, at metoden støtter lærerens planlægning på flere måder, da refleksionerne omkring lærerens handlinger i undervisningen diskuteres i detaljer, og herefter anvendes i den videre planlægning.

Det betyder at læreren selv bliver bevidst om bl.a. faglige mål og indhold, og bliver skarpere på, at sætte dem i relation til undervisningen," skriver Heidi Hyldgaard i sin konklusion efter at have remset nogle af de mange opgaver op, der fylder i lærerens travle hverdag.

Ved at bruge Lesson Study-metoden bliver lærerne mere professionelle, og den er med til at definere undervisningens indhold og øge fagligheden i matematikundervisningen.

Ny viden og nye metoder afprøves

Den klart største fordel ved metoden er ifølge Hyldgaard, at den gør det muligt for lærerne at bruge forskningsresultater i deres undervisning ved, at de i teamet arbejder sammen om at inddrage ny viden og nye metoder. Gennem Lesson Study kan lærerne prøve nye tiltag i praksis, og derigennem afgøre, om de skal inddrages i deres fremtidige undervisning

Tager lang tid

Den største forhindring for at bruge Lesson Study er, at metoden tager tid og dækker ikke alle aspekter af undervisningen, lyder en anden konklusion. Arbejdsbyrden i forhold til udbyttet skal være maksimalt, da lærerne også har andre opgaver at løse i skolen."

I stedet for at bruge modellen direkte, kunne metoden benyttes i mindre grad, hvor fx én planlagt aktivitet kunne være omdrejningspunktet. "Dette forkorter mange af processens faser, men ville stadig give grundlag for didaktiske, pædagogiske, faglige og videnskabelige diskussioner.

Lesson Study i efteruddannelsen?

Mange artikler viser, at Lesson Study bliver flittigt brugt i uddannelsen af lærere. Studerende har mere tid til at fordybe sig med en sådan metode og mulighed for at planlægge mere detaljeret end praktiserende lærere har, fortæller Heidi Gade Hyldgaard, som mener at metoden måske vil blive brugt mere i den fremtidige læreruddannelse. Man kunne også forstille sig, at Lesson Study kunne benyttes til at få det mest optimale ud af efteruddannelse af lærere. Gennem brug af Lesson Study kan lærere dele ny viden, og gennem processen få inkorporeret denne viden i undervisningen, mener hun.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre inder EKSTRA: "Lesson Study - et udviklingsredskab i lærerprofessionen"

Powered by Labrador CMS