Da Helle Thorning-Schmidt var statsminister, forsøgte hun at få opbakning fra oppositionen til en muligt indgreb i en konflikt med lærerne allerede nogle måneder før overenskomstforhandlingerne. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti fortæller i bogen "Søren og Mette i benlås" om, hvordan statsministeren på et møde i oktober 2012 inviterede ham til kaffe og bad ham støtte et regeringsindgreb, som hun forventede kom til foråret. Og netop det, at Helle Thorning-Schmidt rakte ud efter de politiske partier, inden forhandlingerne om lærernes overenskomst var i gang, får Lærernes Centralorganisation til at undersøge, om regeringen på den måde har overtrådt internationale konventioner.

Lærernes organisation har flere gange i forbindelse med lockout og regeringsindgreb i 2013 klaget til FN's trepartsorganisation International Labour Organization (ILO). Og to gange har klagen ført til en kritisk udtalelse rettet mod den danske regering.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener,  der er god grund til at undersøge mulighederne for en erstatningssag.

"ILO-konventionen, som Danmark har tilsluttet sig, siger at regeringen forpligtes til at fremme frie og uafhængige forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Det har vi gennem underskriften på den konvention forpligtet os til. Når det nu viser sig, at der forud for at vi sætter os til forhandlingsbordet er søgt politisk mandat til at støtte et indgreb i en forventet konflikt med lærerne, så må man sige, at det er bestemt ikke at fremme frie og uafhængige forhandlinger", siger Anders Bondo Christensen.  

Ny bog dokumenterer: Regeringen besluttede lockouten

Nye kilder giver nye muligheder

I bogen "Søren og Mette i benlås" bekræfter flere kilder, at der var en vis planlægning mellem KL og regeringen. Regeringen ønskede en ny folkeskolereform, men det krævede nye arbejdstidsregler for lærerne, hvis den skulle gennemføres, og Helle Thorning-Schmidt tog som nævnt Dansk Folkeparti i ed.  

ILO kan ikke pålægge lande sanktioner, hvis de bryder konventionerne. Alligevel mener Anders Bondo, at der er grund til at se på muligheden for en erstatningssag.

"ILO som jo sidder og overvåger, at man rent faktisk overholder konventionen, kan ikke pålægge den danske stat en bøde eller en anden sanktion. Men vi tænker, hvis man har brudt en konvention, og vores medlemmer har lidt et tab på den baggrund, så vil vi have en juridisk vurdering af, om vi ikke på den baggrund kan føre en sag".

ILO støtter DLF: Lærerne blev holdt udenfor

Regeringens ansvar

Lærernes Centralorganisation undersøger, om regeringen kan have et ansvar over for dem, som har lidt skade ved konventionsbruddet. På den måde, kan lærerne muligvis have ret til en erstatning.

"Vi tager udgangspunkt i det, som vi kalder palæstinensersagen. Der var nogle palæstinensere, som var blevet forkert behandlet i forhold til flygtningekonventionen, og jeg tror også det var børnekonventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Da overtrædelsen blev dokumenteret, fik de pågældende en erstatning", forklarer Anders Bondo Christensen.

"Vi synes, der er nogle klare paralleller til den erstatning, som palæstinenserne fik, da man brød flygtningekonventionen. Hos os er der nogle helt specifikke, der har lidt et helt konkret tab. Det havde palæstinenserne ikke. De fik erstatning. Hos os er der nogle, der har mistet en månedsløn. Det kunne være et konkret erstatningskrav at stille i den forbindelse".  

Konfliktkassen er fyldt op