Lærere ramt af lockouten i 2013 hilser på morgencyklisterne foran Hovedbanegården i København.

Konfliktkassen er fyldt op

Fire år efter lockouten går lærernes fagforeningskontingent nu tilbage til det normale. Dermed er konfliktkassen fyldt op, før forhandlingerne om en ny overenskomst i 2018 begynder.

Publiceret
Geografisk spredning i kontingentsatserne til Lærerforeningens lokale kredse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I løbet af sommeren bliver kontingentet for medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) normaliseret. Det vil sige, at de fleste medlemmers kontingent falder, mens de lærere, som ikke tog et lån under konflikten og derfor i fire år har haft et nedsat kontingent, nu stiger i kontingent. Normaliseringen sker, fordi DLF's konfliktkasse igen er fyldt op, fortæller økonomichef i DLF Elo Nisted.

»Vi kan godt håndtere en konflikt igen. Kassen er fyldt op«, siger han.

Lærerne har som planlagt kunnet mærke kontingentændringen i juli og august. Og det glæder formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen: »Medlemmerne har bakket op om ordningen, og vi har kunnet forklare ordningen med god hjælp fra tillidsrepræsentanter og kredse. Det er vigtigt for os, at vi nu er på samme niveau, som vi var i 2013, og det er vi i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2018«.

Fire år efter: DLF-kontingentet normaliseres til sommer 

Kontingentet er igen som i 2013

Under konflikten tilbød Lærerforeningen lærerne et lån for at kompensere for, at de ikke fik løn under lockouten i april 2013. En del medlemmer lånte penge gennem DLF, og derfor ændrede kontingentet sig i 2013. Her fire år efter er konfliktlånet betalt tilbage, og kontingentet normaliseres. I den fireårige periode har alle medlemmer bidraget med cirka 100 kroner mere hver måned, uanset om man har været lockoutet, optaget lån eller er blevet ansat efter lockouten.

Normaliseringen af kontingentet betyder, at nogle lærere kommer til at betale mindre, andre skal betale mere:


• En lockoutet lærer, som i 2013 optog lån hos DLF, skal fremover betale en mindre samlet ydelse til DLF.

• En lærer, som var lockoutet, men ikke optog lån og derfor ikke havde nogen indkomst i april 2013, har haft nedsat kontingent. Det normaliseres nu, og læreren skal derfor betale mere.

• Tjenestemænd, der ikke var lockoutet, og lærere, som er ansat efter lockouten, har de seneste fire år betalt ekstra kontingent. Det normaliseres, og derfor kommer de fra sommeren til at betale mindre i samlet ydelse.

Stadig forskel i DLF-kontingent

Men selv om fagforeningskontingentet normaliseres, betyder det ikke, at alle medlemmer af Lærerforeningen nu betaler det samme. Det centrale DLF-kontingent er for langt de fleste aktive medlemmer på 213 kroner om måneden eller 2.556 kroner om året. Hertil kommer et kredskontingent, som bliver vedtaget på de lokale lærerkredses generalforsamlinger rundtom i landet. Det samlede kontingent for et DLF-medlem svinger mellem 5.100 kroner og 8.300 kroner om året, alt efter hvilken kreds man er medlem af.

Det centrale kontingent er ikke steget siden 2008. Men i nogle kredse er det lokale kontingent steget.

»Der er relativt store variationer. Kontingenterne er skruet sammen efter de lokale forhold. Det kan eksempelvis have stor betydning, om man for lang tid siden har købt huset, hvor kredskontoret er, eller om man lejer sig ind. Det er en diskussion, som vi skal tage. Vi har i hovedstyrelsen besluttet, at vi efter Overenskomst 2018 skal se på fremtidens DLF, og her skal vi også se på, om der er en smertegrænse for det samlede kontingents størrelse«, forklarer Thomas Andreasen.