Lærere uddelte opgørelse over lærernes arbejdstid til topfolk i kommunerne. Beregningerne kan bruges til at skære i lærernes teamsamarbejde, mener KL.

KL: Mindre teamsamarbejde skal give mere undervisning

Tre sider med en beskrivelse af, hvad lærerne bruger deres arbejdstid på. Det stod lærere fra Aarhus og uddelte til 1000 kommunale topfolk på en konference for nylig. Men aktionen kommer til at give bagslagskriver KL's blad Danske Kommuner. Lærerne kan forvente mindre tid til teamsamarbejde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 "Det papir er meget vigtigt. Husk at tage det med hjem", formanede chefkonsulent i KL Thorbjørn Christensen fra talerstolen på KL's årlige Kommunaløkonomisk Forum.

"Her kan I se, at der bruges cirka 40 timer per lærer om året til teamsamarbejde. Fra vores arbejdstidsanalyser ved vi, at udgangspunktet for den lokale aftaleindgåelse typisk er et tidsforbrug på mellem 80 og 100 timer. Så der har I et prioriteringsrum for en ekstra undervisningslektion per lærer".  

Citaterne blev i går gentaget i bladet Danske Kommuner.

DLF: KL mistænkliggør lærerne

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen synes, det er trist, at KL's konsulent ikke har givet sig tid til at læse tallene rigtigt. Han er sikker på, at det her giver ikke bagslag.

"Der står jo højt og tydeligt, at det eksempel vi giver er et minimum for hvor mange timer, man skal bruge for at løse opgaven kvalificeret. Eksemplet viser jo faktisk, at selv om vi underviser 25 timer og selv om vi opgør opgaverne omkring undervisningsopgaven til et absolut minimum, så er der 80 overtimer", siger Anders Bondo.

"Eksemplet illustrerer, at hvis vi bare bruger to minutter per elev i forhold til forberedelse og efterbehandling, så er der ikke tid til de øvrige opgaver, hvis vi har 25 timer. Det Thorbjørn og KL prøver at gøre i øjeblikket er at skrue undervisningen voldsomt op. Hvis han tror, at man kan bruge det her papir til at skrue teamsamarbejdet ned til 40 timer de steder, hvor man har et bedre teamsamarbejde, tager han fuldstændig fejl".

Anders Bondo mener, at KL's reaktion er endnu et eksempel på, at KL ikke påtager sig ansvaret for kvaliteten i folkeskolen.

"Det er talgymnastik. I stedet burde de gå ind og påtage sig det ansvar de har. Vi har som lærere ansvaret hver eneste dag i undervisningen. Skolelederne har det overordnede pædagogiske ansvar. Og KL opfordrer bare kommunerne til, at de skal rende fra det ansvar, de har for at lærere og skoleledere kan lykkes med opgaven".

Kongres skal påvirke kommunalpolitikere

Anders Bondo understreger, at det er netop sådanne udmeldinger, der gør, at DLF har indkaldt til ekstraordinær kongres den 9. februar.

"Man tegner et billede af, at når lærerne ikke underviser, så laver vi i bedste fald nogle overflødige opgaver, hvis vi overhovedet laver noget. Det vi dokumenterer et, at vi udfører yderst relevante opgaver. Vi bliver nødt til at drøfte med hinanden, hvordan får vi politikerne til at forholde sig til deres ansvar for kvaliteten. Det er fuldstændig fraværende - det står i partnerskabet om lærernes arbejdstid, at man ikke forholder sig til kvaliteten".

"Man skal lade være med at mistænkeliggøre læsevejledere, skolebibliotekarer og forberedelse. Det er den vanvittige situation, vi er havnet i, som vi skal drøfte på kongressen".

 

Sådan vil kommunerne presse lærernes arbejdstid