Lærerforbundets kort over antal skoler, der var lukket på grund af strejke på Lærerens Dag.

60.000 hollandske lærere strejker for bedre arbejdsvilkår

Højere løn, mindre klasser og flere lærere og assistenter i timerne. Det er krav, de hollandske lærere for de yngste elever var på barrikaderne for i går på Lærerens Dag. De partier, der ventes at danne regering, er klar til at lette arbejdspresset på lærerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De hollandske lærere, der underviser de mindste elever, tjener væsentlig mindre end deres kolleger, som underviser eleverne efter, at de er fyldt 12 år.

Lærerne, som underviser eleverne fra de er fire år, kan nemlig maksimalt tjene, hvad der svarer til 28.477 kroner før skat, mens lærerne for de ældre elever kan få op til 34.529 kroner. Og sammenlignet med andre europæiske lande får hollandske lærere både mindre i løn og underviser mere.

En undersøgelse baseret på tal fra OECD viser, at en hollandsk lærer i gennemsnit underviser 930 timer om året, mens en europæisk kollega i gennemsnit ligger på 808 timer.

Rapport: Hver dansk lærer har fået 121 undervisningstimer mere om året 

Samtidig viser OECD-tal, at en hollandsk lærerindtægt ligger på 74 procent af gennemsnitsindtægten for folk med lignende uddannelser. For andre europæiske lærere er det 88 procent og for danske lærere 96 procent, viser tallene.

Men strejken handler ikke kun om penge. Arbejdspresset skal også lempes, mener lærerne. Hver fjerde hollandsk lærer kæmper med symptomer på udbrændthed, og klasserne er både store og krævende.

90 procent af skolerne strejker

Verdens frieste lærere går rundt i Holland

Hele 90 procent af landets skoler er med i strejken, og strejken er både støttet af skoleledernes fagforening og skolebestyrelsens brancheforening.

Lærerne kræver nu 900 millioner euro til lønstigninger og 500 millioner euro til forbedrede arbejdsvilkår. Konkret ønsker de flere lærerhænder og flere undervisningsassistenter, mere forberedelsestid, færre administrative opgaver og klasser med færre elever.

Lærerne kræver samtidig, at deres krav bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, så pengene ikke kan anvendes til andre formål. Ifølge lærerne er det nemlig et problem, at penge fra Undervisningsministeriet normalt ikke er bindende. Det har ført til eksempler, hvor penge til at tiltrække nye lærere er blevet brugt til betaling af el og renoveringer.

Holland:  Skoler konkurrerer om eleverne 

Annika Heerekop, presseansvarlig hos en af de største fagforeninger for lærere, FNV, fortæller om strejken.

"I dag har 60.000 lærere strejket. Under det pres lovede de partier, der ventes at danne regering (rettet, red.) at øremærke 500 millioner euro til at lette arbejdspresset. Nogle lærere har bebudet, at de vil strejke to dage i november, hvis regeringen ikke opfylder alle krav. Lad os håbe, at det ikke bliver nødvendigt", siger hun.

Strejken falder sammen med, at de hollandske politikere fortsat forsøger at danne en regering. Noget de har nu har brugt syv måneder på. Men meget tyder på, at der ikke går længe, inden det vil lykkes at danne en regering.

Den fungerende regering har i forvejen afsat 270 millioner euro til at forbedre lærernes løn, men det er ifølge lærerne ikke nok.

Ifølge OECD's rapport underviste de danske lærere i skoleåret 2014/2015 i gennemsnit 784 timer om året.