Før urafstemningen: Arbejdstidsforliget til eksamen i netdebatten

De første opfordringer til at stemme nej kom i folkeskolen.dk’s debat flere måneder før indgåelsen af aftalen, og siden offentliggørelsen er det væltet ind med argumenter for både ja og nej – og indlæg, hvor lærere diskuterer, om resultatet er et udtryk for det opgør med Lov 409, som har været så tiltrængt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skrivende stund er der på folkeskolen.dk/arbejdstid kommet 39 indlæg siden offentliggørelsen af forliget i sidste uge foruden flere hundrede kommentarer til indlæg og artikler.

De færreste har armene oppe over hovedet af begejstring over aftaleteksten. Men som hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov skriver:

"Sandheden er jo, at vi stadig bøvler med en underfinansieret folkeskolereform og en generel udsultning af den offentlige sektor. Vi er derfor nødt til at se aftalen i lyset af de pressede økonomiske rammer og det omsiggribende kommunale selvstyre, hvorfor aftalen hverken indeholder et centralt sikret undervisningsmaksimum eller en fastsat forberedelsespulje - selvom det naturligvis var, hvad forhandlerne allerhelst ville have opnået". 

I samarbejde skal folkeskolen udvikles - Lov 409 er omsider fortid

Lærer Julie Hjære Rasmussen er på samme linje:

"Vi får ikke sat tal på alt, men vi vinker farvel til lov 409. Det er argument nok i sig selv. Jeg vil stemme ja. Ikke for at læne mig tilbage og stille mig tilfreds med, sådan som tingene er ude i folkeskolen i dag. Jeg vil kæmpe videre. Tale op og dele min mening. Men jeg tror ikke, at vi får en bedre aftale, som tingene og økonomien er nu".

Der er mange gode grunde til at stemme nej - men jeg stemmer ja!

Men det er simpelthen ikke godt nok, mener andre. Lærer og kredsstyrelsesmedlem i Norddjurs Patrick Schunck stemte ja i 2018 ud fra, at de aftalte periodeforhandlinger om arbejdstidsaftalen gav håb for en arbejdstidsaftale.

"Mit nej baserer jeg grundlæggende på den baggrund, at jeg ikke synes, at resultatet lever op til et minimum for en aftale. Der er ingen forpligtelser i aftalen til andet end dialog, og uanset opdraget til et øget samarbejde, vil de ringest stillede kommuner og skoler argumentere, at der ikke er økonomi til at forbedre forholdende. Resultatet af aftalen vil derfor i de fattigste kommuner på denne baggrund alene resultere i mere bureaukrati", skriver han.

Arbejdstidsaftale 20 - utilstrækkelig som kollektiv aftale

En af dem, der har været mest aktiv i debatten om lærernes arbejdsforhold i hele dette årtusind, tidligere lærer og hovedstyrelsesmedlem Niels Chr. Sauer er ikke ellevild af begejstring.

"Hvem kan give mig én god grund til at tro, at KL denne gang er til at stole på?", spørger han og forsøger sig med tre grunde.

At det ikke er de samme politikere som i 2013, og ønsket om at blive gode venner med lærerne er oprigtigt. "Men Ziegler sidder der stadig, og han har ikke ændret mening, og Wendelboe er stadig KL's øverste boss".

At skolereformen er kørt fast, og politikerne har hårdt brug for lærernes hjælp, "hvis de skal have folkeskolen trukket op af det kviksand, de har sendt den ud i".

Det slutter ikke her

Urafstemningen går i gang på tirsdag morgen den 25. august. 

Læs mere

Debatten om arbejdstidsforliget påfolkeskolen.dk