Debat

I samarbejde skal folkeskolen udvikles – Lov 409 er omsider fortid

Aftalen er et indiskutabelt opgør med tænkningen i Lov 409 og er en sejr for den danske aftalemodel, for samarbejdet om skolen og for lærernes indflydelsesmuligheder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad det være sagt fra en start: Jeg tror på samarbejdet om skolen. Faktisk tror jeg ikke på, at der findes andre farbare veje. Alle afstikkere fra samarbejde bør i realiteten være midler til at få genoprettet samarbejdet. Man kan simpelthen ikke holde og udvikle skole i konstant mistillid mellem parterne, og derfor er der brug for et nyt, fælles fundament baseret på samarbejde og tillid. Det har vi nu fået, og det er en stor glæde.

Aftalen er et indiskutabelt opgør med tænkningen i Lov 409 og er en sejr for den danske aftalemodel, for samarbejdet om skolen og for lærernes indflydelsesmuligheder. Træerne vokser heller ikke med denne aftale ind i himlen, men en aftale er et kompromis mellem to parter, som i dette tilfælde har stået langt fra hinanden i alt for lang tid og begge har måttet bøje sig langt henover bordet for at forlige sig. 

Meget vand er løbet i åen siden OK13, tiderne ændrer sig, og sammen med dem vores analyser, muligheder og strategier. Uanset hvor inderligt vi drømmer os tilbage til tiden før 2013, kommer den ikke tilbage med et snuptag. Det siges, at efter 7 magre år, kommer 7 fede, og det både håber og tror jeg på, at aftalen kan bidrage til. Det kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden, og det vil kræve et fortsat vedholdende og dedikeret arbejde af os alle sammen.  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Sandheden er jo, at vi stadig bøvler med en underfinansieret folkeskolereform og en generel udsultning af den offentlige sektor. Vi er derfor nødt til at se aftalen i lyset af de pressede økonomiske rammer og det omsiggribende kommunale selvstyre, hvorfor aftalen hverken indeholder et centralt sikret undervisningsmaksimum eller en fastsat forberedelsespulje - selvom det naturligvis var, hvad forhandlerne allerhelst ville have opnået. Aftalen indeholder imidlertid mange andre elementer, der efter min bedste overbevisning vil føre til bedre arbejdsvilkår, større indflydelse på skoleudviklingen og en styrket respekt for professionen i alle dele af landet.

Der er reelt tale om en professionsrettet aftale, som værdimæssigt formulerer sig ind i en skole- og lærerforståelse, hvor undervisning, faglighed og professionel dømmekraft er væsentlige begreber. Desuden knæsættes en række konkrete forpligtelser, der har egentlig overenskomstmæssig værdi, fordi de kan forfølges i det fagretlige system og dermed er langt stærkere end de overvejende politiske hensigtserklæringer, som vi opnåede ved OK15. Det vil fx fremover være et krav, at der er tid på opgaverne på opgaveoversigten (når de overstiger 60 timer), at forberedelsestiden prioriteres i et rimeligt forhold til undervisningstiden og ikke uden videre kan decimeres eller fjernes i normperioden, at elevpausetid ikke bruges til forberedelse, at det koster ekstra tillæg at indkalde med kort varsel til arbejde uden for almindelig arbejdstid, at arbejdstiden opgøres kvartalsvis og at al arbejdstid ikke pr. definition er tilstedeværelsestid - for at nævne de væsentligste.    

Aftalen tager sit afsæt i en kollektiv forståelse af indflydelse, og de indflydelsesmuligheder, som tillidsrepræsentanten og lærerkollegiet (igen) tildeles, er en sand landvinding - som mange andre faggrupper i øvrigt kan kigge langt efter. Der etableres ledelsesmæssige forpligtelser til at involvere både lokalkreds, lærerkollegium og tillidsrepræsentant i ressourceanvendelsen og prioriteringen af opgaverne, og der indføres stærkere krav om skriftlighed fra ledelsen: Udviklingsinitiativer skal begrundes og læreropgaver beskrives. Det fælles mål er en hverdag, der er præget af ledernes oprigtige tillid til os lærere og en stærk forpligtelse til at involvere og myndiggøre os.

Aftalen kan betragtes som en rammeaftale, der vil være i samspil med og styrke de lokale aftaler, der mange steder allerede i dag sikrer fornuftige arbejdsvilkår. Hvad der er endnu vigtigere; den vil medvirke til at løfte bunden og forbedre vilkårene, hvor de er dårligst, hvilket ikke mindst skyldes, at der er formuleret en ret til, at de lokale aftaleparter kan hidkalde de centrale aftaleparter, hvis det lokale samarbejde ikke fungerer. Det vil have en pressionseffekt af præventiv karakter, der dårligt kan overvurderes.  

I Danmarks Lærerforening er det kongressen, som giver forhandlerne deres mandat. Jeg vurderer, at forhandlerne har leveret et resultat, der ligger inden for kravopstillingen, og selvom også jeg kunne have ønsket mig mere, har aftalen altså samlet set min opbakning.

Med fagpolitisk hilsen fra et fortrøstningsfuldt Hovedstyrelsesmedlem,  

Morten Refskov

Powered by Labrador CMS