Henrik Lakner advarer om, at KL undergraver de lokale arbejdstidsaftaler

Delegeret: KL-konsulenter modarbejder lokale aftaler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Halsnæs står der i kommunens budgetforslag for 2011, at man vil indarbejde en besparelse på 3,5 millioner på lærernes arbejdstidsaftale.

»Der står i materialet, at man skal skaffe pengene ved at genforhandle lærernes arbejdstidsaftale på baggrund af KL's anbefalinger. Kommunen er simpelthen gået i gang med at sælge skindet, før bjørnen er skudt. KL taler med to tunger. Derfor skal vi ikke bare advare kommunerne. Vi skal også advare KL om, at det her går altså ikke«, sagde Henrik Lakner, Halsnæskredsen.

Han blev bakket op af flere andre kredse, der på samme måde har oplevet, at kommuner har købt konsulentbistand fra KL's juridiske kontor til at beregne, hvor man kan spare på lærernes arbejdstid.

»Det er rigtigt set, at vi skal sende et signal til KL«, sagde Anders Bondo og fortalte, at DLF løbende har drøftelser med KL om konsulenterne.

KL har ikke ønsket at kommentere på sagen til folkeskolen.dk |

Powered by Labrador CMS