Asbest-dokumentation er vigtig

DLF opfordrer kredsene til at holde sig orienteret om, hvor der er asbest, så dokumentationen hurtigt kan findes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening sendte i forrige uge en kredsinformation om asbestbetingede kræftsygdomme ud til alle de arbejdsmiljøansvarlige. Det skete i forbindelse med sagen, hvor en lærer fra Vordingborg har fået anerkendt lungehindekræft som en arbejdsskade. Han arbejdede for 20 år siden som vikar på en skole, hvor det kan dokumenteres, at der dengang var asbeststøv.

»Det er vigtigt at få informeret kredsene hurtigt, så de kan melde tilbage, når de har en sag«, siger Camilla Bengtson, der er konsulent i DLF.

For at få anerkendt sygdommen som en arbejdsskade, skal det nemlig kunne dokumenteres, at man har været udsat for asbeststøv.

I kredsinformationen opfordrer DLF kredsene til at holde sig orienteret om, hvor og hvad der findes af asbestregistreringer i kommunen, og om eventuel asbest i skolebygningerne er blevet fjernet eller er indkapslet.

»Vi har brug for hurtigt at kunne rekvirere dokumentation i konkrete sager, så det er vigtigt, at kredsene har disse informationer«, siger Camilla Bengtson.

hl@dlf.org

Fem asbestsager på otte år

Arbejdsskadestyrelsen har i perioden fra 2000 til 2007 kendskab til fem sager, der handler om skolepersonale. Det kan være pedeller, skolesekretærer, lærere eller andet. Fordi der er tale om så få sager, vil Arbejdsskadestyrelsen ikke udtale sig om, hvorvidt de er blevet anerkendt eller afvist.

I 2007 var der i alt i hele landet 72 sager med diagnosen lungehindekræft. Heraf blev 56 anerkendt, 14 afvist, og to er opført under »andet« i statistikken.

Den eneste kendte årsag til lungehindekræft er asbest. Derfor besluttede man 1. juli 2007 en lovændring, der betyder, at Arbejdsskadestyrelsen automatisk får oplyst alle tilfælde af lungehindekræft direkte fra Sundhedsstyrelsen. Personer med diagnosen lungehindekræft bliver kontaktet af Arbejdsskadestyrelsen, hvis man kan se, at vedkommende ikke har anmeldt en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen beder så om tilladelse til at behandle sagen, da der højst sandsynligt er tale om en arbejdsskade. Det er vigtigt hurtigst muligt at få anerkendt en eventuel arbejdsskade, så personen kan få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen har sagsbehandlere til hastesager, sådan at der går højst en uge, før sagen er behandlet, når det gælder lungehindekræft.

Lovændringen blev vedtaget, fordi man fandt ud af, at lægerne ikke anmeldte alle sagerne, selv om de har pligt til det. Kun lidt over halvdelen blev tidligere anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Lungehindekræft er en sjælden sygdom, og den bryder tidligst ud, 20-30 år efter at man har været udsat for asbest.

Lungekræft kan også skyldes asbest, men det er langt sværere at dokumentere, da lungekræft også kan skyldes rygning og andet.